Download oplæg fra 'Idrættens største udfordringer IV' og 'Folkeoplysning i forandring'
Nedenfor er det muligt at hente de fleste af præsentationerne fra Idan og Vifos dobbeltkonference 'Idrættens største udfordringer IV’ og 'Folkeoplysning i forandring', der blev afholdt den 24.-26. november i Vejen Idrætscenter.
Bag konferencen stod Idrættens Analyseinstitut og Videncenter for Folkeoplysning. Titlen og omtalen af præsentationerne er anført, som de stod i programmet.
Dag 1: Mandag den 24. november
Fællessession: Velkommen til konferencen
Velkomst
Johs. Poulsen, formand, Idrættens Analyseinstitut/Videncenter for Folkeoplysning
En fælles vision for folkeoplysningen
Marianne Jelved, Kulturminister
Hvorfor har Marianne Jelved igangsat arbejdet med en national vision for folkeoplysningen? Hvad er indholdet i visionen? Hvilke forventninger hviler med den nye nationale vision på aktørerne på folkeoplysningens mange områder?
Ingen skriftlige oplæg
Tema: Aftenskoler i udvikling. Tager aftenskolerne deres egen medicin?
Introduktion: Danskernes aftenskolevaner
Malene Thøgersen, analytiker, Videncenter for Folkeoplysning
Aftenskolerne har fat i en stabil niche af den danske befolkning, men aftenskolernes rolle som et folkeoplysende tilbud med bred appel til hele befolkningen er mindre åbenlys. Status på danskernes aftenskolevaner
Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo
Torben Dreier, skoleleder, FO-Aarhus
Den første udgave af Aftenskolernes Pris i august blev et kæmpe tilløbsstykke. Hvorfor har aftenskolerne brug for deres egen ’Sportsgalla’? Hvor ligger potentialerne for at vende de senere års stagnerende trend på aftenskoleområdet? En af initiativtagerne til prisuddelingen giver et bud på fremtidens vindere og tabere på aftenskoleområdet.
Aftenskoleområdet til serviceeftersyn
Erik Kristensen, områdechef, Fritid, Aalborg Kommune
Aalborg Kommune gennemførte i 2014 et serviceeftersyn af hele aftenskoleområdet. Hvad viste udredningen? Hvad får den af konsekvenser? Kan Aalborg Kommunes model for serviceeftersynet bruges af andre kommuner?
Hent oplæg (pdf)
Tema: Yogamarkedet under lup: Udøvere, undervisere og udbydere
Lyt til podcast fra sessionen (første par minutter mangler)
Fra guru til gymnastiksal. Yogakulturen som markedsplads
Maja Pilgaard, forskningsleder, Videncenter for Folkeoplysning
Yoga er en af de mest populære bevægelsesformer for kvinder, og aftenskolerne har haft en god niche som udbyder af yogaundervisning. Vifo har gennemført en omfattende undersøgelse af yogamarkedet, som blandt andet kortlægger en særdeles broget markedsplads, som spænder fra religiøs spiritualitet til hardcore fitnessmiljøer. Hvilke styrker og svagheder har de forskellige udbydere i det voksende yogamiljø?
Aftenskolerne og yogamarkedet
Jan Poulsen, motionskonsulent, FOF København/Lyngby
Aftenskolerne må se deres traditionelt stærke markedsandel på yogamarkedet udfordret af private institutter og fitnesscentre. Hvordan kan aftenskolerne og folkeoplysningen bevare relevansen for udøverne på fremtidens yogamarked?
Ingen oplæg
Passion og forretning
Kristian Engberg, driftsleder, Nalini Hot Yoga, København
Hvilke forventninger møder de ’storby-unge 18-50’ yogaudøvere op til yogaundervisning med? Kender vi alle myten om de kommercielle yogaforretninger - hvorfor har de private yogastudier så stor succes med at tiltrække de ’storby-unge 18-50’ yogaudøvere? Kan der opbygges levende relationer mellem de private og de folkeoplysende aktører som aftenskoler og foreninger på yogamarkedet? Nalini Yoga er en af de succesfulde private udbydere med yogastudier på Christianshavn og på Frederiksberg
Ingen oplæg
Tema: Store events i folkeoplysning og idræt som driver for vækst og udvikling. Hvad skaber de bæredygtige events?
Se video fra sessionen - del 1
Se video fra sessionen - del 2
Demokratiet på klippegrund
Laila Kildesgaard, kommunaldirektør, Bornholms Regionskommune
Folkemødet er på få år blevet et tilløbsstykke, der trækker erhvervsliv, interesseorganisationer, politikere og engagerede borgere i tusindvis til Bornholm i juni måned. Er det muligt at holde demokratiets fane højt, når turismefremme og politiske interesser blander sig med folkeoplysende idealer? Hvilke praktiske, indholdsmæssige og politiske udfordringer tegner sig for Folkemødet i fremtiden?
VM i ishockey som løftestang
Enver Hansen, direktør, Dansk Ishockey Union
Et lille specialforbund står i 2018 som vært for en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark. Hvordan vil Unionen bruge VM i ishockey som løftestang for sporten? Hvad er succeskriterierne for unionen? Og hvad er skrækscenariet?
VM i sejlsport 2018 som markeringsbøje for en helt ny bydel og en ny eventsstrategi
Jørn Sønderkjær Christensen, chef for Aarhus Events
En ny eventstrategi, en ny bydel på de tidligere havnearealer, et udbredt ønske om at åbne byen mere mod vandet som rekreativt område og idrætsarena. Hvordan passer VM i alle sejlsportens olympiske bådklasser i Aarhus (ISAF 2018) ind i det store aarhusianske puslespil? En tilfældig fjer i hatten – eller led i en bevidst strategi?
Når lysene flimrer i Parken
Jacob Lauesen, eventchef i DBU A/S
Fodboldlandsholdets position som Danmarks største sportsbrand er truet af svingende resultater og vigende interesse. Er modgangen måske i virkeligheden en kærkommen mulighed for at udvikle nye koncepter for DBU som kommercielt produkt? Har DBU jort sig nogen erfaringer, som andre arrangører og forbund kan lære af?
En ny generation af eventmagere
Mads Bang Aaen, stævnedirektør, VM i bueskydning 2015
De seneste års massive satsning på internationale sportsarrangementer i Danmark har skabt en ny generation af professionelle eventfolk, som cirkulerer fra stævne til stævne. Mads Bang Aaen har efterhånden stået i spidsen for store internationale mesterskaber i en række forskellige idrætsgrene. Hvad ser han som kernekomponenterne i bæredygtige eventsatsninger? Er der stadig noget, vi kan blive bedre til i eventnationen Danmark?
DIF og DGI inviterer: Præsentation af og debat om DIF og DGI’s fælles Vision 25-50-75
Lyt til postcast fra sessionen
Velkomst
Preben Staun, næstformand, DIF og Birgitte Nielsen, næstformand, DGI
Baggrunden for Vision 25-50-75 og udfordringerne ved at realisere den
Søren Møller, formand, DGI og Niels Nygaard, formand, DIF
Hvordan får vi 50 procent af danskerne gjort aktive i en idrætsforening og 75 procent af danskerne gjort aktive med idræt og fysisk aktivitet inden 2025?
Ingen oplæg
Præsentation af Vision 25-50-75
Preben Staun, næstformand, DIF og Birgitte Nielsen, næstformand, DGI
En gennemgang af visionens forskellige elementer.
Kulturministeren og Vision 25-50-75
Kulturminister Marianne Jelved
Forårets politiske stemmeaftale om idrætten mellem alle Folketingets partier bakkede udtrykkeligt op om DIF og DGI’s Vision 25-50-75. Hvad bliver statens rolle i realiseringen af visionen?
Ingen oplæg
Hvordan kan kommunerne løfte et ansvar i forbindelse med realiseringen af Vision 25-50-75
H.C. Østerby, borgmester, Holstebro Kommune (S)
Jane Jegind, rådmand, Odense Kommune (V)
Lars Erik Hornemann, borgmester, Svendborg Kommune (V)
Niels Nygaard, formand, DIF
Søren Møller, formand, DGI
Tema: Bevægelsesfag som kampplads mellem aftenskoler, foreninger og kommercielle udbydere
Debat
Per Paludan Hansen, formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd og sekretariatsleder i LOF
Mika Lund, næstformand, DGI Gymnastik & Fitness
Søren Gøtzsche, bestyrelsesmedlem, Fritid & Samfund og konsulent i DIF
Morten Brustad, branchedirektør, Dansk Fitness & Helse Organisation: Hent oplæg (pdf)
Tema: Fitness-sektoren som samfundsaktør
Fitness-sektoren som samfundsaktør
Morten Brustad, branchedirektør, Dansk Fitness & Helse Organisation
Den kommercielle fitness-sektor er stormet frem i det seneste årti, men hvordan oplever sektoren rammebetingelserne i den danske idrætssektor, og kan fitness-sektoren i fremtiden bidrage endnu mere til en dagsorden om at skabe flere idrætsaktive danskere?
Verdens bedste idrætsnation? Den norske fitness-sektor i offensiven
Anne Thidemann, direktør, brancheforeningen Virke Trening, Norge
Situationsrapport fra vores nordlige nabo: Norges fitness-sektor tordner frem og gør en stor indsats for at dokumentere sig selv og sin samfundsmæssige værdi. Alligevel kniber det med samarbejdet og anerkendelsen fra det offentlige Norge og de øvrige aktører på idrætsområdet i verdens måske mest idrætsgale land.
Tema: Folkeoplysning og fodbold på Herrens mark. Angsten for det religiøse.
Forbuden frugt eller folkeoplysende mangfoldighed?
Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) tog i foråret initiativ til at få udarbejdet et juridisk notat om støtte til religiøse foreninger efter folkeoplysningsloven. Det skete efter flere sager, hvor kommuner havde afvist at godkende religiøse foreninger som folkeoplysende og dermed nægtet økonomisk støtte. Hvor går grænsen mellem religion og folkeoplysning? Hvornår er de to begreber hinandens modsætninger?
Fodbold på Herrens mark
Preben Astrup, konsulent, DIF Get2Sport
Hvad stiller kommunen op, når det ikke længere er Pærekøbing KFUM, mens en forening med forbindelse til den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir, der tager magten i den lokale fodboldklubs bestyrelse og skaber opstandelse i kommunalbestyrelsen? Hvordan tackler en kommunal forvaltning det religiøse spørgsmål i omgangen med folkeoplysende foreninger? Demokratiet sat på prøve eller mulighed for dialog?
Ingen oplæg
Tema: Aftenskoler i udvikling. Hvor handicappet skal man være?
Handicaptilskud og loven
Malene Thøgersen, analytiker, Videncenter for Folkeoplysning
Introduktion: Kommunernes rammer for at give handicaptilskud er beskrevet i folkeoplysningsloven. Hvad er lovens bogstav og hvilke problemstillinger rejser det?
’Folkeoplysningssamvirket anbefalede at spare på handicaptilskuddet’
Inge Brusgaard, konsulent, Aalborg Kommune
Aalborg Kommune blev kåret som landets første ’Aftenskolekommune’ i august. I 2014 skar kommunen dog i handicaptilskuddet. Det skete i tæt samarbejde og på anbefaling af samvirket for aftenskoler i kommunen. Hvad ser kommunen som udfordringerne på handicapområdet? Hvad var bevæggrundene for nedskæringerne? Hvordan hænger det sammen med det øvrige arbejde med aftenskoleområdet i kommunen? Hvor går grænsen for handicaptilskud set fra den kommunale vinkel?
Handicapområdet – fra særlige målgrupper til gråzone
Henrik Christensen, sekretariatsleder, DOF og formand for Oplysningsforbundenes Fællesråd
Hvordan kan kommuner og aftenskoler håndtere problematikken om handicaptilskud optimalt? Hvor går grænserne for, hvad der kan defineres som handicapundervisning? Hvornår er man handicappet i forhold til at deltage på et givent hold i aftenskolernes regi?
Tema: Perspektivforum for Idan og Vifo
Perspektivforum
Henrik H. Brandt, direktør, Idrættens Analyseinstitut/Videncenter for Folkeoplysning
Maja Pilgaard, forskningsleder, Idrættens Analyseinstitut/Videncenter for Folkeoplysning
Søren Bang, redaktør, Idrættens Analyseinstitut/Videncenter for Folkeoplysning
Tema: Fodbold med fjenden? Hvor langt kan et demokratisk land holde til at gå i det globale sportslige samkvem uden at kompromittere sig selv og idrættens værdier?
Debat
Jens Sejer Andersen, international chef, Play the Game
Jørn Hansen, professor, forskningsleder, lic.phil, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet: Hent oplæg (pdf)
Poul Broberg, idrætspolitisk chef, DIF
Michael Sahl Hansen, direktør, Håndbold Spiller Foreningen
Tema: Bag kulisserne i Vejen Idrætscenter
Bag kulisserne i Vejen Idrætscenter – rundvisning og oplæg
Jakob Sander, Centerleder, Vejen idrætscenter
Vejen Idrætscenter er en dynamisk og kompleks organisation, der på samme tid nærmest fungerer som idrætsorganisation for de lokale foreninger, som selvstændig fitness-, idræts- og eventudbyder samt som hostel-, hotel- og restaurations konferencevirksomhed på et hårdt marked. Hvad ser centerchefen som de største udfordringer og de største uudnyttede potentialer for et af Danmarks største idrætscentre? Hvor kigger centerchefen selv hen, når han skal have inspiration til at udvikle Vejen Idrætscenter? Få et kig bag kulissen i Vejen Idrætscenter.
Ingen oplæg
Dag 2: Tirsdag den 25. november
Fællessession: Hvem former fremtidens idrætsliv? Innovation, iværksætteri og udvikling i idrætssektoren
Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring – eller er der håb endnu?
Henrik H. Brandt, direktør, Idrættens Analyseinstitut/Videncenter for Folkeoplysning
Forårets brede politiske stemmeaftale om idrætspolitikken i Folketinget og DIF/DGI-visionen 25-50-75 er af Idrættens Analyseinstitut blevet betegnet som ’en forspildt chance for at skabe reel vækst og udvikling på idrætsområdet’. Idrættens Analyseinstitut giver nogle konkrete bud på tiltag, som kan skabe en mere fremtidsorienteret og fair udvikling af idrætssektoren i fremtiden.
Hent oplæg (pdf)
Se oplægget på video
Tema: Who creates innovation and growth in the sports and fitness sector?
Enterprise, Innovation and Community
Svend Elkjær, founder, Sport Marketing Network, UK
How is it possible to deliver great, sustainable community sport without compromising sporting and community objectives? Who can provide great customer experiences and grow participation whilst at the same time meeting the strategic objectives of external partners and funders, whether they are from within sport or from health, regeneration or community services? The Danish sports consultant, Svend Elkjær, who has been working in the UK for many years, gives a thoughtful insight into innovative sports concepts in the UK. He has also been asked to answer the delicate question: ‘Who can deliver – traditional sports organisations or someone else?’
Current trends in the European fitness sector
Herman Rutgers, CEO Global Growth Partners, board member, European Health & Fitness Association, Holland
Who are the innovative front runners and who are the current losers in the European fitness market? What are the future prospects of the fitness sector in Europe? What are the greatest challenges for the fitness industry as a player in the European health and sports market of the future?
Innovation and entrepreneurship in the Danish sports sector. How science and education can contribute
Thomas Skovgaard, lektor, ph.d., Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
Can science and education contribute to growing the sports sector as an important economic sector without compromising the tradition for volunteerism and non-profit that is deeply rooted in the Danish sports tradition? Is there a need for a strategy for sports related innovation and entrepreneurship in Denmark?
Hent oplæg (pdf)
Tema: 30 år med Team Danmark. Hvad har vi nået?
Debat
Rasmus K. Storm, senioranalytiker, Idrættens Analyseinstitut
Annette Vilhelmsen, idrætspolitisk ordfører, SF
Else Trangbæk, næstformand, Team Danmark
Karl Chr. Koch, direktør, Danmarks Idrætsforbund
Tema: Folkeoplysning og de udsatte
Uddannelse, men hvordan?
Kirsten S. Knudsen, skoleleder, Dalgasskolen
Politikernes arbejde med unge har et konkret fokus på målet om, at 95 % af alle unge skal have en uddannelse. For mange er dette mål en stor udfordring. Gennem samarbejde med blandt andet VUC og Jobcenteret har Dalgas Skolen udviklet tilbud og aktiviteter, der støtter psykisk sårbare i at gennemføre deres uddannelse. Hvorfor og hvordan kunne Dalgas Skolen være med til at løse en opgave, der traditionelt hørte til i det formelle uddannelsessystem?
Aftenskolen som en kilde til et bedre liv
Knud Birk Pedersen, skoleleder, Sindskolerne, Aalborg
Over 20 pct. af alle voksne danskere lider under dårlig mental sundhed. De trives ikke, har symptomer, der svarer til en eller flere psykiske lidelser. Udviklingsprojektet ’Mental Sundhed’ skal afprøve folkeoplysningens potentialer i forhold til den samfundsmæssige udfordring. Målet er at sprede erfaringer fra Sindskolerne i Aalborg med kurser med specifikt fokus på coping strategier og udvikling af handlekompetence.
Tema: Gamle organisationer i nye klæder. Fernis eller forandring?
En del af noget større
Claus Bretton-Meyer, adm. direktør, DBU
DBU har lanceret en kampagne i retning af at signalere større åbenhed mod omverdenen, mere samfundsansvar og en mere moderne organisation. Hvorfor har DBU fundet det nødvendigt at signalere denne omstillingsparathed? Hvad er udfordringerne ved at gå linen ud i en fodboldverden med mange indbyggede interessemodsætninger og problemstillinger? Hvor forventer DBU-direktøren, at hans organisation vil befinde sig om et par år i en verden, hvor omverdenens syn på DBU på nuværende tidspunkt i høj grad varierer med A-landsholdets præstationer på banen?
Firmaidrætten i nye klæder
Peder Bisgaard, formand, Dansk Firmaidrætsforbund
Dansk Firmaidrætsforbund foretog i september 2013 en større organisatorisk ændring, der skulle ruste organisationen til at arbejde mere strategisk og blive bedre til at udvikle, eksekvere og sælge forbundets produkter. Hvad førte til disse ændringer, og hvordan forventer Firmaidrætten at klare sig fremover i et miljø, hvor såvel andre organisationer som private virksomheder har idræt og sundhed på arbejdspladserne som prioritet?
Tema: Foreningslivets bidrag til velfærd. Hvor langt rækker det?
De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd
Bjarne Ibsen, professor, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, SDU
Foreningslivet og de frivillige fremhæves ofte i politikker og strategier som vigtige partnere for den offentlige sektor. Men virker formaliserede partnerskaber overhovedet - eller er det ønsketænkning, at foreninger og frivillige kan spille en større rolle som partner og bidragydere på områder, som kommunen primært har ansvaret for?
Tværgående samarbejde som løftestang for lokal udvikling
Malene Thøgersen, analytiker, Videncenter for Folkeoplysning
Tværgående samarbejde internt i foreningslivet samt mellem foreninger og andre lokale aktører antages at være en vigtig nøgle til at udnytte lokalsamfundenes ressourcer bedre og at højne et aktivt kultur- og foreningsliv. Men hvad ved vi egentlig om de lokale samarbejdsrelationer og deres potentiale for at styrke lokalområderne? Vifo arbejder på at belyse spørgsmålet med udgangspunkt i Norddjurs Kommune.
Tema. Idrættens sorte samvittighed: Hvem tager hånd om de udsatte grupper?
Se video fra sessionen
Den skæve idræt – et overblik
Trygve Laub Asserhøj, analytiker, Idrættens Analyseinstitut
På baggrund af data fra Danskernes motions- og sportsvaner 2011 og lokale borgerundersøgelser giver Trygve Laub Asserhøj et rids over de socioøkonomiske faktorers betydning for idrætsdeltagelsen.
Den hjemløse hjemløseidræt
Martin S. Pedersen, sekretariatsleder OMBOLD
Svigter idrætten og støttestrukturerne for idræt de allersvageste grupper i samfundet? Rapport fra bunden af idrætspyramiden.
Idrætten og de psykisk sårbare – et overset potentiale?
Ejgil Jespersen, lektor, cand.psych., ph.d., Center for Handicap og Bevægelsesfremme, SDU
Forskningen har påvist et stort potentiale for at afhjælpe ensomhed og sindslidelser gennem idræt, men gøres der nok for at omsætte denne viden i praksis?
Tema: Idrætsorganisationerne og de udsatte – et godt match?
Søren Møller, formand, DGI
Forårets brede idrætspolitiske stemmeaftale i Folketinget lagde op til, at DIF og DGI skulle gøre en særlig indsats for mangfoldighed i idrætten, herunder udvikling af handicapidrætten og idræt for socialt udsatte grupper. Hvordan vil DGI leve op til disse forventninger i praksis?
Ingen oplæg
Tema: Fremtidens idrætsfaciliteter. Ude og inde
Mere og bedre idræt for pengene
Peter Forsberg, analytiker, Idrættens Analyseinstitut
Med baggrund i en lang række aktuelle analyser af drift og organisering af idrætsanlæg i danske kommuner, giver Idan en række konkrete bud på, hvordan der kan komme flere og måske sågar mere tilfredse brugere ind i de danske idrætsfaciliteter, og hvordan brugen af natur og udeområder ligeledes kan optimeres.
Borgernes fortrukne idrætsarena
Jens Høyer-Kruse, postdoc, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, SDU
Natur og udeområder nævnes konsekvent som en af borgernes foretrukne idrætsarenaer i den lange række af lokale borgerundersøgelser, Idan og CISC har gennemført i de senere år. Men ikke alle kommuner får lige meget ud af potentialet for børn og for voksne. Kan man måle effekten af en aktiv politik for at stimulere brugen af natur og udeområder til idræt og fysisk aktivitet? Eller kommer trenden mod mere sport og motion i natur og udeområder af sig selv?
Fremtidens facilitetsdatabase
Aline van Bedaf, researchassistent, Idrættens Analyseinstitut
Med inspiration fra en række europæiske lande skal Idan i de kommende år udvikle Lokale og Anlægsfondens eksisterende Facilitetsdatabase til et mere præcist og proaktivt værktøj for kommuner, faciliteter og forskere på feltet. Hvordan vil Idan gribe opgaven an, og hvordan ser kommuner og faciliteter på behovet og potentialet i en bedre facilitetsdatabase?
Tema: Folkeoplysningsudvalg og lokale samvirker. Demokratisk nødvendighed eller støvede fortidsminder?
Folkeoplysningsudvalg og lokale samvirker
Steffen Hartje, sekretariatsleder, Fritid & Samfund
Er folkeoplysningsudvalg og lokale samvirker ved at blive trængt af banen som nødvendige netværk og vidensorganisationer og reelt repræsentative organer? Har græsrødderne i idræt og folkeoplysning de lokale organer, som de fortjener, og hvis ikke, hvordan skaber man så fornyet kraft i idrættens og folkeoplysningens lokale stemmer?
Idrætssamvirkernes rolle. Sure gamle mænd eller væksthuse for foreningslivet?
Keld Jensen, formand, SIFA Aalborg og Anni Jensen, formand Idrætssamvirket Skanderborg Kommune
Har idrætssamvirkerne efterhånden udspillet deres rolle i den lokale idrætspolitik? Hvad kendetegner et godt idrætssamvirke? Skal de kæmpe for foreningerne eller alle borgere? Fungerer samvirkernes relationer til kommuner og idrætsorganisationer optimalt?
Tema: Forskning og uddannelse i idrætssektoren. Får vi nok ud af investeringerne?
Man kan altid blive noget med sport? Eller kan man?
Ditte Toft, journalist og analytiker, Idrættens Analyseinstitut
Hvad er sket på det formelle uddannelsesmarked i forhold til idræt i de seneste år, og hvordan klarer de idrætsrelaterede uddannelser sig egentlig i akkrediteringsprocesserne? Et overblik.
Idrætsrelateret forskning og uddannelse. Hvad findes – og hvad er der mest brug for?
Paul Sjöblom, Fil. dr., forskarassistent, Historiska Institutionen, Stockholms Universitet
Hvordan er samspillet mellem den tilgængelige idrætsrelaterede forskning og uddannelse og idrætssektorens behov for viden og medarbejdere? Paul Sjöblom har undersøgt sagen i Sverige og måske fundet relevante paralleller til Danmark i sine konklusioner?
Debat: Gør forskningen det godt nok på idrætsområdet?
Søren Riiskjær, idrætspolitisk chef, DGI
Jens-Ole Jensen, lektor, VIA University College, Aarhus
Søren Østergaard, daglig leder, Center for Ungdomsstudier
Thomas Skovgaard, lector, ph.d., Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
Andreas Kjeldsen, adjunk, Erhvervsakademiet Lillebælt
Jan Kahr Sørensen, studieleder, Sektion for Idræt og formand for Uddannelsesudvalget, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet: Hent oplæg (pdf)
Tema: Fremtidens idrætsfaciliteter. Inspiration til bedre drift og nye anlæg
Idræt i forandring – faciliteter for fremtiden
Lars Steen Pedersen, direktør og partner, FREJO & STEEN
Vejen Kommune har på baggrund af en analyse af borgernes idrætsvaner og brug af faciliteter sat gang i en større forandringsproces. I processen har Vejen Kommune inddraget interessegrupper på tværs af kommunen og flere af kommunens interne driftsområder. Hvad indeholder indsatserne konkret og hvad er perspektiverne for faciliteterne?
’AQTIV – idrætsanlæg i haven’
Laura Munch, udviklingskonsulent, Lokale og Anlægsfonden
Mange danske havnebyer arbejder i disse år på at omlægge havnearealer til attraktive byarealer og rekreative områder. Et nyt idékatalog fra MLRP arkitekter og Lokale og Anlægsfonden giver nye ideer til idræt og aktiviteter på havnene. Risikerer vi, at alle havnebyer sætter samme kurs i jagten på det unikke nye anlæg ved havnen.
Tema: Jørn Møllers legepris. Prisuddeling og oplæg
Leg med risiko, risiko for leg: Jørn Møllers legepris 2013 og 2014
Ingen oplæg
Tema: På kanten af det gode selskab
Kommer gadeidrætten aldrig ind i varmen?
Simon Prahm, direktør, GAME
En række organisationer med fokus på gadeidræt og gadekultur forsøgte forgæves at få midler til en selvstændig platform for gadeidræt som led i udredningen af idrættens struktur og økonomi. Men gadeidrætten blev ikke prioriteret i den brede politiske stemmeaftale om idrætten. Så, hvad gør vi nu, lille du? Er gadeidrættens kamp for anerkendelse endegyldigt tabt, eller er der nye alliancer på vej?
Lukket land i sigte
Jakob Færch, formand, Dansk Surf & Rafting Forbund
Dansk Surf & Rafting Forbund (DSRF) er specialforbund for sportsaktiviteterne surfing, stand up paddle, rafting, riverboarding, samt sikkerhed og redning i strømmende vand. DSRF er medlem af International Surfing Association (ISA) og International Rafting Federation (IRF), men vil Danmarks Idrætsforbund lukke forbundet ind i varmen? Hvordan udvikler man sin idræt uden lottomillioner i ryggen? Giver det ligefrem en særlig dynamik, når man skal klare sig selv?
Danmarks Idrætsforbund. Forum for udvikling eller lukket klub?
Karl Chr. Koch, direktør, Danmarks Idrætsforbund
Hver gang et nyt forbund kommer med i DIF, bliver kagen mindre til de øvrige aktører. Derfor har DIF jævnligt debatter om forbundets optagelseskriterier og evne til at opfange nye tendenser. Hvad er de aktuelle overvejelser om at optage nye medlemmer? Og hvorfor egentlig ikke smide gamle specialforbund på porten, hvis de ikke længere udvikler sig?
Ingen oplæg
Tema: Fremtidens idrætsfaciliteter. Faciliteter i fornyelse. Hvem kan skabe forandring?
Debat
Niels Bækgård, formand, Danske Sportsfaciliteters Brancheforening
Per Nedergaard Rasmussen, afdelingsdirektør, DGI Faciliteter & Lokaludvikling: Hent oplæg
Jørgen Mosbæk, formand, Halinspektørforeningen: Hent oplæg (pdf)
Åbent spor
FIT DEAL – foreningsidræt på dine vilkår
Anne Stampe Olesen, projektleder, FITDEAL
Hvad er FIT DEAL og virker det? På FIT DEAL kan man tilmelde sig foreningsidræt efter pay’n play metoden. Ugeprogrammet skifter fra uge til uge, hvilket giver brugerne mulighed for at gå til fodbold, håndbold, ridning, gymnastik, karate, svømning og 50 andre idrætsgrene – lige når det passer dem. Der er ingen binding og man tilmelder og betaler via af nettet. FIT DEALs idrætstilbud er målrettet 15år+. FIT DEAL startede i Viborg, den 1. januar 2012, i Holstebro, den 1. januar 2014, og Frederikshavn og Helsingør forventer opstart, den 1. januar 2015.
Onsdag, den 26. november
Fællessession: How to engage with fans and audiences of the future
How to engage with fans and audiences of the future
Ian Nuttall, Managing Director, Xperiology
Consumer habits and expectations are changing rapidly. Events, rights holders, and sports, entertainment and culture venues are having an increasingly hard time in keeping pace with new consumer patterns, new players in the business, new technologies, new standards in arena and venue design, new ticketing trends, and the ongoing need for better content in sports, culture and entertainment venues. Who are the winners and losers in the battle to fill the sports, culture and entertainment venues and arenas with spectators and compelling experiences? One of the leading experts in Europe in sports and culture venues, Ian Nuttall, gives an insight into the trends and tendencies in the global venue and entertainment industry that will certainly soon affect a stadium, an arena, a theatre, a concert venue or a large event near you.
Hent oplæg (pdf) - del 1
Hent oplæg (pdf) - del 2
Se oplægget på video
Tema: Fremtidens idrætsfaciliteter. 20 år med Lokale og Anlægsfonden
Fyrtårne, luftkasteller og nye tanker
Bo Vestergård Madsen, analysechef, Lokale og Anlægsfonden
Hvilke succeser har Lokale og Anlægsfonden haft i form af varige aftryk og fyrtårne på facilitetsområdet? Hvilke projekter var knapt så heldige eller umulige at realisere? Hvad kommer fonden til at arbejde strategisk med i de kommende år?
Boglancering: Tag på fælleden
Søren Riiskjær, idrætspolitisk chef, DGI og Claus Bøje, tidl. udviklingschef, Lokale og Anlægsfonden
Forfatterne til en ny bog om Idrættens Huse præsenterer deres nye bog og filosoferer over retningen i fremtidens idrætsbyggeri
Tema: Teenagere – idrættens smertensbarn
Se video fra sessionen - del 1
Se video fra sessionen - del 2
Bag teenagefrafaldet. Hvad blev der af dem?
Maja Pilgaard, forskningsleder, Idrættens Analyseinstitut
Teenagere – og særligt teenagepiger – er en af de mindst aktive grupper i forhold til idræt og motion i det danske samfund. Hvorfor dropper de egentlig ud? Hvad kan man gøre for at fastholde flere, og hvordan kan det være, at mange teenagere heldigvis vender tilbage til de aktives rækker igen? Maja Pilgaard har kigget efter svarene i den mest aktuelle forskning på området.
Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?
Søren Østergaard, daglig leder, Center for Ungdomsstudier
Center for Ungdomsstudier har i de senere år været involveret i en lang række undersøgelser af foreningsfrafald i idrætsgrene som svømning, gymnastik, fodbold, håndbold og basketball. Hvad kan man udlede af fællestræk fra de mange undersøgelser om frafald, og hvad kan forbund og foreninger gøre for at levere et bedre idrætsmiljø til store børn og teenagere?
Målrettet mangel på målrettethed som succesformel
Morten Bruun, fodboldtræner, kommentator og journalist
Morten Bruun er bedst kendt som tv-kommentator, fodboldtræner og fodboldspiller med 11 A-landskampe og 424 kampe for Silkeborg IF i sin aktive karriere. Mindre kendt er han for sit arbejde som fritidstræner, hvor han har formået at udfordre naturloven om massivt frafald af aktive fodboldspillere gennem teenageårene. I foråret 2014 havde den aarhusianske forstadsklub IF Lyseng hele 68 spillere på U/19 årgangen og fem U/19-hold under Morten Bruuns ledelse. Er Morten Bruuns succesformel ’målrettet mangel på målrettethed’ vejen til reduceret frafald i ungdomsidrætten?
Ingen oplæg
Fremtidens atletikmiljøer – fastholdelse som nøglen til vækst
Trygve Buch Laub, analytiker, Idrættens Analyseinstitut
Er atletik for kedeligt, for svært og for hårdt i længden til at fastholde de unge, eller har atletikken i virkeligheden et uudnyttet potentiale for medlemsvækst blandt de unge? En ny undersøgelse fra Idan går i dybden med atletikkens styrker og svagheder som arena for børn og unges idrætsdeltagelse.
Kvalitet skaber fastholdelse – men hvordan i praksis?
Jakob Larsen, direktør Dansk Atletik Forbund
Med 2,5 mio. kr. fra Nordea-fonden, positive toner i baglandet og et stærkt vidensgrundlag at agere på har Dansk Atletik Forbund en historisk chance for at vende mange års lidt triste tendenser. Hvordan har forbundet tænkt sig at investere i en ny storhedstid for den klassiske olympiske idræt?
Sport2Go – når fleksibilitet bliver en udfordring
Mette S. Nielsen, Center for Ungdomsstudier og Peter Sig Kristensen, leder, DGI Midtjyllands udviklingsafdeling
DGI’s fleksible idrætskoncept Sport2Go med mulighed for at træne på klippekort i et væld af idrætsgrene for teenagere i ni danske byer slog aldrig rigtigt an i mange byer. Passede det slet ikke, det der med fleksibiliteten? Eller var foreningerne bare ikke parate? Hvad kan man lære af et udviklingsprojekt, som aldrig for alvor fik vinger?
Tema: Løbebølgen. Danmarks største idrætsaktivitet for voksne
Se postcast fra session - del 1 (første minutter med Peter Forsbergs oplæg mangler beklageligvis)
Se video fra sessionen - del 2
Se video fra sessionen - del 3
Hvem kan give bælgen endnu mere fart? Og er det overhovedet en god ide? Motionsløb i forening. Vejen til succesfulde løbeklubber
Peter Forsberg, analytiker, Idrættens Analyseinstitut
Idrætsforeningerne i Danmark har kun fat i 7 procent af de aktive motionsløbere. Har løberne ikke brug for foreningerne, eller viser det sig ved nærmere eftersyn, at idrætsforeninger har store muligheder for at tiltrække og fastholde langt flere løbere end i dag. Idan har undersøgt potentialet for motionsløb i forening for DGI.
En fælles satsning for at udvikle løb i forening
Tina Kryger Mondrup, udviklingskonsulent, DGI Lab og Jakob Larsen, direktør Dansk Atletik Forbund
DGI og DIF har gjort løb i forening til et af de helt store satsningsområder i forbindelse med den fælles Vision 25-50-75. Hvordan vil DGI og DIF/DAF i fællesskab og hver for sig arbejde med at skabe bedre foreningsmiljøer for mange flere løberne i fremtiden?
Løbeglæde som en del af fremtidens branding- og turiststrategi
Liselotte Nis-Hanssen, turistchef, VisitSilkeborg
Running Silkeborg er et af mest gennemførte forsøg på at brande en kommune over for borgere og turister gennem løb og løbearrangementer. Hvad er målsætningen for Silkeborgs nye fælles løbeplatform? Hvad skal platformen indeholde af aktiviteter, og hvordan har man bragt de relevante partnere sammen?
Løbebølgens trendspottere. Hvad bliver de næste store events på motionsmarkedet, og hvem vinder markedet?
Thomas Glud, eventchef, Aarhus Motion
På ganske få år er Aarhus Motion blevet Jyllands største arrangør af motionsarrangementer. Sidste skud på stammen var det udsolgte Aarhus Mountainbike Challenge 2014. Hvad bliver de næste store motionsevents? Hvem udvikler nye events og vinder frem på markedet? Hvad er faren for, at de store motionsevents kannibaliserer hinanden?
Supermotionisme. Er løbebølgen ved at tage overhånd?
Kristian Overgaard, lektor, Sektion for Idræt, Aarhus Universitet
På baggrund af beretninger om negative sundhedsmæssige følgevirkninger af motionsbølgen satte Vidensråd for Forebyggelse sig for at undersøge hvilken videnskabelige evidens der findes vedrørende konsekvenserne af supermotionisme for helbredet. Hvordan er sammenhængene mellem hård, langvarig og hyppig fysisk træning og sundhed?
Lysten i løbet. Mangler der kvalitet i løbeoplevelsen?
Oliver Vanges, konsulent, Lokale og Anlægsfonden
Er det lysten eller snarere ’angsten for hjertelægen’, der driver værket i løbebølgen? Kan man gennem de fysiske rammer bidrage til at højne motivation og kvalitet i løbeoplevelsen? Lokale og Anlægsfonden har sat sig for at undersøge dette gennem projektet ’Lysten i løbet’.
Løbeskader som den store trussel mod løbebølgen. Kan skadesmængden reduceres?
Rasmus Ø. Nielsen, ph.d., Sektion for idræt, Aarhus Universitet
Løbemotion skulle være så sundt, men hvad nytter det, hvis skader forhindrer løbetræningen? På baggrund af et stort studie blandt nystartede løbere har Aarhus Universitet studeret skadesmønstre og mulighederne for at reducere skadesmængden hos motionsløbere. Hvad kan løberne selv og udbyderne af organiseret motionstræning gøre for at reducere skadesmængden og dermed frafaldet?
Danske Trailløbere – på sporet of den næste trend?
Torben Tronborg, grundlægger, Danske Trailløbere
Ud af ingenting dukkede løbefællesskabet Danske Trailløbere frem på sociale medier og internettet, og nu har trailløberne fået et levende fællesskab, hvor der hver uge annonceres nye events og begivenheder – og produkter til salg. Hvordan passer dette uformelle løbefællesskab sammen med den mere formelle organisering af løb? Har trailløberne fundet løbebølgens næste store trend i forhold til træning, turisme og events?
NBRO Runners. Hipsterfællesskab som alternativ til foreningen?
Jacob Ørholm, medlem af styregruppen, NBRO Runners
Det uformelle københavnske løbefælleskab, NBRO Runners har formået at skabe et løbefællesskab for den unge, hippe målgruppe, som ellers konsekvent løber uden om foreningerne. Hvordan blev NBRO Runners på ganske få år et velkendt syn i det københavnske bybillede? Ender en regulær foreningsdannelse måske alligevel med at blive det nye sort for de hippe københavnere?
Tema: Idrætsjura – En nødvendig disciplin i dansk idræt
Introduktion til Sports Law Research Unit ved Aarhus Universitet
Jens Evald, professor, dr. jur. Aarhus Universitet
Den første sportsretlige ekspert- og forskningsgruppe i Norden så dagens lys på Aarhus Universitet i foråret. Hvad var baggrunden for enhedens oprettelse? hvilke emner kommer den til at beskæftige sig med, og hvad er mulighederne for, at idrættens aktører, kommuner, faciliteter etc. kan få værdifulde juridiske indspark i fremtiden?
Tema: Idrættens største arenaer. Får vi nok ud af dem?
Se video fra sessionen - del 1
Stadionleje i Danmark. Kommunal mudderbold eller frugtbart samarbejde?
Jens Alm, Analytiker, Idrættens Analyseinstitut og Søren Bang, redaktør, Idrættens Analyseinstitut
Danske kommuner og superligaens fodboldklubber har et kompliceret samspil, som fører til manglende gennemsigtighed i lejeaftalerne og for få tilskuere på tribunerne. Hvordan er aftalerne mellem superligaklubber og kommuner skruet sammen? Idan giver bolden op til en god debat om samspillet mellem kommuner og superligaklubber.
Recepten på et fyldt stadion
Markus Nilsson, billjetansvarlig, Hammarby Fotboll, Sverige
31.094 tilskuere til braget mod Ljungskile, 25.142 mod Sundsvall, 20.483 mod Syrianska! Hvordan bærer Stockholm-klubben Hammarby fra den næstbedste svenske fodboldrække sig ad med i den grad at fylde tribunerne på sit nye stadion i en by, hvor bedre placerede klubber har store vanskeligheder med at gøre det samme?
Stadion som samlingspunkt for hele egnen
Kjell Slinning, markedssjef, Aalesunds FK
Aalesund har på få år formået at gøre både klubben og det moderne stadion, Color Line Arena, til et sandt samlingspunkt for hele byen og egnen – såvel på kampdage som på almindelige hverdage. Hør om den norske topklubs innovative strategi for at blive hele egnens stolthed.
Kommunalfuldmagt eller kommunal afmagt?
Steen Leth-Jørgensen, country manager, UFA Sports GmBH
Hindrer berøringsangst i forhold til den professionelle sport, at kommunerne får det fulde udbytte af deres samarbejdsaftaler og lejeaftaler med professionelle sportsklubber? Ifølge Steen Leth-Jørgensen er kommunerne alt for dårlige til at aktivere potentialerne ved at have en professionel sportsklub i byen.
JYSK Park – det store sammenskudsgilde
Niels Frydenlund, kommunikationschef, Silkeborg IF
Silkeborgs kommende nye stadion til 120 mio. kr. er resultatet af et større sammenskudsgilde af kommunale midler og midler fra Silkeborg IF, sponsorer og private investorer. Hvordan er projektet skruet sammen? Hvorfor overhovedet investere 120 mio. kr. på et nyt stadion til en fodboldklub, der kun sælger entrébilletter for få mio. kroner pr. sæson?
Tema: En reformeret skole med mere idræt, kultur, bevægelse og leg – med ilden?
Debat
Kristine Zacho Pedersen, projektleder og evalueringskonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut
Niels Grinderslev, generalsekretær, Dansk Skoleidræt: Hent oplæg (pdf)
Søren Simonsen, udviklingschef, Dansk Håndbold Forbund: Hent oplæg (pdf)
Søren Møller, formand, DGI
Tema: Kampen om kroppene. Kan fitnesskultur og foreningsliv forenes?
Hvorfor skal vi svede? Forenings- og fitnesskulturens problematiske svar
Kasper Lund Kirkegaard, forskningsansvarlig, DIF
Efter en karriere som forsker i fitness-kultur og breddeidrættens kommercialisering, arbejder Kasper Lund Kirkegaard i dag som forskningsansvarlig hos DIF, hvor han ofte diskuterer med fitnessbranchen om forskelle på foreningsidrættens og fitnessbranchens kulturer. Hvilke karakteristika præger den fremstormende kommercielle sektor og er den i konflikt med foreningsidrætten?
Den kommercielle idrætsentreprenør og foreningsidrætten – en konflikt under opbygning?
Tom Hoel, indehaver af Aerobicgården, Frederikssund
Hvordan føles det for en kommerciel ildsjæl, der efter eget udsagn konstant udvikler sine tilbud efter forskellige målgrupper og tidens trend, at foreningsidrætten i stigende grad tager kampen op med fitnesscentrene? Kan fitness og foreningsidræt trives side om side, eller er der behov for en skarpere grænsedragning?
Kan fitnessbranchen holde pusten?
Steen Broford, udgiver, Fitnews
Den danske fitness-branche har haft stor vækst i de senere år , men har store dele af branchen undervejs på rejsen glemt at holde fokus på kvalitet, kompetencer og kundernes træningsudbytte? Steen Broford er en af fitnessbranchens pionérer og store kendere. Hans advarsel til mange af landets fitnesscentre lyder: ’forny jer – eller forsvind!’
Tema: Kulturens Analyseinstitut
Kulturens Analyseinstitut
Jens Nielsen, initiativtager, Kulturens Analyseinstitut
Gennem de seneste år har en lille gruppe initiativtagere med rod i kulturlivet kæmpet for oprettelsen af et Kulturens Analyseinstitu, der efter samme mønster som Idrættens Analyseinstitut skal styrke den kulturpolitiske forskning og debat. I de seneste uger har kulturordførere fra såvel De Radikale og Socialdemokraterne i kronikker udtrykt støtte til projektet.