Medlemsforeninger oplever begrænset udbytte af at være med i Dansk Atletik

Dansk Atletik, som er specialforbund inden for atletik, gang og løb, har de seneste år været gennem en turbulent periode med udskiftninger i bestyrelsen og nedskæringer i forbundssekretariatet. Mens forbundets eliteatleter har kunne opretholde flotte præstationer på den internationale atletikscene, står det værre til med bredden og forbundets relevans for medlemsforeningerne.

Mange atletikforeninger under Dansk Atletik oplever i disse år stagnation eller tilbagegang i medlemstallet, og en betydelig del af foreningerne angiver, at de har begrænset udbytte af deres medlemskab af Dansk Atletik.

Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) har gennemført for Dansk Atletik. Undersøgelsen tager temperaturen på foreningernes opfattelse af Dansk Atletik, og foreningerne har blandt andet vurderet udbyttet af deres medlemskab af Dansk Atletik på en skala fra 1 (intet udbytte) til 10 (stort udbytte). Her ligger gennemsnittet i den lave ende under middel (et vist udbytte) (se figur 1).

Figur 1: Foreningernes samlede tilfredshed med deres medlemskab af Dansk Atletik

Figuren viser svar på spørgsmålet: ’Alt i alt, hvor tilfreds er foreningen med at være medlem af DAF?’. Foreninger har svaret på en skala fra 1 (= intet udbytte) til 10 (= stort udbytte) (n= 62).

Det begrænsede udbytte af medlemskabet hænger blandt andet sammen med, at få foreninger benytter de ydelser og services, som Dansk Atletik tilbyder.  

Tre ud af fire foreninger angiver, at de har brugt forbundet til at opnå adgang til stævner og mesterskaber, men ellers er det få foreninger, der bruger forbundets ydelser og services. Kun knapt hver tredje forening har brugt kerneaktiviteter som uddannelser og kurser for aktive, trænere og ledere inden for det seneste år, mens færre end hver tiende forening har gjort brug af støtte til foreningsudvikling eller konsulentbistand til udvikling inden for atletik, løb og gangsport (se figur 2).

Figur 2: Foreningernes brug af udvalgte ydelser/services fra Dansk Atletik inden for det seneste år (pct.)

Figuren viser udvalgte svar på spørgsmålet: ’Hvilke af følgende services fra DAF har I gjort brug af i jeres klub inden for det seneste år?’ (n=65).

Ifølge senioranalytiker ved Idan, Peter Forsberg, kan resultaterne fra undersøgelsen af Dansk Atletik ses som udtryk for, at forbund og foreninger har udviklet sig i hver sin retning, og at Dansk Atletik i højere grad bør interessere sig for, hvordan de kan imødekomme medlemsforeningernes ønsker og behov.

Men undersøgelsen har også relevans ud over forholdene i Dansk Atletik, mener Peter Forsberg:

”Undersøgelsen stiller skarpt på spørgsmålet om, hvordan fremtidens specialforbund skaber værdi for medlemsforeningerne? Hvilke aktiviteter skaber værdi for foreningerne, når man ser ud over muligheden for at deltage i turneringer og stævner”, siger han.

Atletikforeningerne vil have mere fokus på bredden og eksisterende foreninger
Mens flertallet af foreningerne i Dansk Atletik er tilfredse med forbundets indsats for at udvikle eliten inden for dansk atletik, er flere foreninger utilfredse end tilfredse, når det kommer til forbundets indsats for at udvikle bredden. 

I det lys er det ikke overraskende, at seks ud af ti foreninger i undersøgelsen ønsker, at Dansk Atletik fremover skal prioritere udviklingen af bredden inden for dansk atletik, mens fire ud af ti mener, at forbundet skal prioritere udviklingen af eliten.

Blandt foreningerne er der også et ønske om, at Dansk Atletik skal have mere fokus på de eksisterende foreninger frem for at skabe relevans for f.eks. motionsløbere, der i øjeblikket ikke er medlemmer af forbundet (se tabel 1).

 Tabel 1: Foreningernes balancere af to udviklingsretninger for DAF (pct.)

Tabellen viser svar på spørgsmålet: ’Hvordan bør DAF prioritere sine indsatser i de kommende år?’ (n=62).

Dansk Atletik har i de senere år haft stor del i en række større breddeorienterede arrangementer som Royal Run, Skole-OL og VM i halvmaraton, der isoleret set har været succesfulde arrangementer og samtidig har været et vindue til aktive udøvere, der ikke er medlem af forbundet.

Men arrangementerne opfattes ikke nødvendigvis af medlemsforeningerne som en succes for Dansk Atletik, påpeger Peter Forsberg. 

"Vi har de senere år set en lang række indsatser som Bevæg dig for Livet, Royal Run og Skole-OL, der har været styret og initieret fra højeste sted i idræts- og specialforbund. Initiativerne har haft en vis succes med at gøre nogle idrætsforbund mere relevante for den brede befolkning, men spørgsmålet er, hvor meget gehør den type af initiativer har blandt forbundenes medlemsforeninger,” siger han.

Undersøgelsen viser, at foreningerne i Dansk Atletik især er optaget af de nære foreningsforhold, som især handler om at rekruttere flere medlemmer og frivillige og udvikle tilbud i foreningen.

Et forbund med mange forskellige aktiviteter
Dansk Atletik har også en opgave i forhold til at kunne være noget for ret forskellige foreninger. Dansk Atletik spænder over aktiviteterne atletik, gang og løb, og halvdelen af forbundets foreninger består kun af løbere, mens knap hver sjette forening kun har atletikudøvere. Få foreninger er rene gangforeninger, mens ca. hver fjerde forening har medlemmer inden for to eller flere aktiviteter.

Figur 3: Foreningernes sammensætning i forhold til aktiviteter (pct.)

Figuren viser sammensætning af foreninger i Dansk Atletik ud fra, hvilke aktiviteter medlemmer dyrker. Kilde: Centralt ForeningsRegister.

De relativt mange en-strengede foreninger afspejler, at der ikke nødvendigvis er det store overlap mellem atletik, gang og løb. Gang kom til i 2003 efter en fusion med det daværende gangforbund, mens løb særligt de senere år er blevet en stor medlemsmæssig aktivitet i Dansk Atletik i takt med, at danskerne i stigende grad har taget løb til sig.

Spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at de forskellige typer af foreninger ikke har de samme behov, og tilfredsheden med udbyttet af medlemskabet varierer da også på tværs af foreninger. Generelt er foreninger, der har atletik på programmet mere tilfredse end foreninger, som ikke har atletik.