Naturen er fortsat en populær arena for motionsaktiviteter

I takt med, at danskerne prøver kræfter med flere forskellige motionsformer i løbet af et år, dyrker de også deres aktiviteter i flere forskellige arenaer og er aktive flere forskellige steder. Det viser det nye notat ’Danskernes brug af faciliteter og steder til idræt’ fra Idrættens Analyseinstitut (Idan).

Notatet viser, at der er stabilitet i brugen af de gængse idrætsfaciliteter som svømmehaller, fodboldbaner og idrætshaller- og sale. Alligevel er der nogle faciliteter, der stikker ud. Fitnesscentrene ser eksempelvis ud til at være blevet en endnu mere populær arena for de unge, hvor 19 pct. i alderen 7-15 år bruger denne facilitet til motion i 2020 sammenholdt med kun 10 pct. i 2016.

”Det tal hænger fint sammen med den tendens, vi har set i andre dele af undersøgelsen af danskernes sports- og motionsvaner, hvor en større andel af den yngre aldersgruppe siger, at de dyrker fitnesstræning,” siger Steffen Rask, der er analytiker i Idan og forfatter på notatet.

Siden 2007 har brugen af fitnesscentre og motionsrum også været i støt fremgang blandt de voksne, og på trods af coronakrisens restriktioner angav hele 40 pct. af voksne i november 2020, at de brugte fitnesscentre eller motionsrum til deres motion, påpeger Steffen Rask. Det er en stigning på 6 procentpoint siden 2016.

De fleste danskere dyrker både motion inde og ude
Sammen med fitnesscentrene har aktiviteter i det fri også oplevet vækst. Selvom naturen sammen med veje, gader og fortove i flere årtier har været voksnes foretrukne arena for sport og motionsudfoldelser, stiger tilslutningen fortsat.

”Vores undersøgelse viser, at langt de fleste børn og voksne er aktive i forskellige arenaer både indenfor og udenfor. Men der sker et skift blandt de unge, der i 16-årsalderen i højere grad begynder at søge udenfor, når de skal være aktive,” siger Steffen Rask.

Det er især tydeligt, når man ser på de få danskere, der udelukkende dyrker aktiviteter enten ude eller inde (figur 1). Mens 17 pct. af børn mellem 7-15 år udelukkende dyrker deres aktiviteter indendørs, gælder det kun for 5 pct. blandt de voksne over 16 år. Omvendt er der kun 8 pct. af børnene, der udelukkende er aktive udendørs, mens andelen blandt voksne er 23 pct.

Figur 1: Børn dyrker oftere aktiviteter indendørs end voksne (pct.)

Figuren viser svarfordelingen blandt børn og voksne til spørgsmålet 'Hvor har du dyrket din(e) aktivitet(er)?' kategoriseret i indendørs og udendørs faciliteter/områder fordelt på aldersgrupper (n=11.296).

Tænk faciliteter som mødesteder
Ifølge Steffen Rask er adgangen til forskellige typer af faciliteter og steder derfor blevet endnu vigtigere end tidligere. Selvom danskerne i høj grad dyrker motion både indendørs og udendørs, er der en tendens til, at de voksne rykker ud i naturen, mens børnene dyrker idræt i de mere dedikerede anlæg. Derfor bør man fra et facilitetsperspektiv tænke i, at man kan give de to brugergrupper adgang på samme tid.

Steffen Rask foreslår, at man med fordel kan se på et idrætsanlæg som et startsted for udendørs idræt frem for en dør ind til en idrætshal.

”Man bør i lige så høj grad se idrætsfaciliteten som et mødested som en indgang til en bygget facilitet og gøre det muligt for eksempelvis børn og deres forældre at dyrke motion i to forskellige arenaer, men på samme tid,” foreslår Steffen Rask.

Han påpeger, at det i forvejen sker flere steder i landet, hvor den organiserede idræt i idrætsfaciliteterne komplementerer den mindre organiserede idræt i naturen og andre udendørs områder, hvor brugerne typisk efterspørger de sociale mødesteder, der findes i mange faciliteter.

”Og i takt med, at idrætten dyrkes i flere og flere forskellige arenaer, giver det mening, at de arenaer i endnu højere grad spiller sammen,” siger han.