DIF vil indføre whistleblower-ordning og etisk komité
DIF's årsmøde skal i år tage stilling til en vifte af governance-forslag. Foto: Idan.
03.05.2019
Af Søren BangGod og ordentlig ledelse – også kaldet good governance – er i stigende grad kommet i centrum inden for idrætten, hvor især en række internationale idrætsorganisationer har været i søgelyset på grund af problemer med korruption, lukkethed og manglende demokrati. I bl.a. FIFA har det resulteret i en række reformer, som i det mindste på papiret har styrket de interne procedurer.
Men udfordringerne er også store i mange nationale idrætsorganisationer som dokumenteret af Play the Games NSGO-projekt, og lande som England, Australien og Flandern (Belgien) har i de senere år indført formelle krav til idrætsorganisationer, der modtager offentlig støtte.
Nu er reformvindene så kommet til Danmarks Idrætsforbund (DIF), som på sit årsmøde lørdag skal tage stilling en række lovændringer, der følger op på anbefalingerne fra en intern arbejdsgruppe om ’good governance’ i landets største idrætsorganisation.
I DIF udspringer arbejdet ikke af konkrete skandaler eller regeringskrav, men af et ønske om at sikre, at organisationen lever op til generelle standarder. Alligevel er der behov for en række opstramninger, vurderer arbejdsgruppens afsluttende rapport fra august 2018, som efterfølgende er blevet behandlet i DIF’s bestyrelse.
Bestyrelsen lægger derfor op til en vifte af større og mindre ændringer i DIF’s arbejdsgange og forvaltning, hvoraf nogle kræver ændringer i organisationens love.
Ny etisk komité
Mest markant foreslår bestyrelsen på årsmødet, at der etableres en etisk komité, som uafhængigt af resten af organisationen bl.a. skal kunne vurdere og kommentere uregelmæssigheder og interessekonflikter i DIF.
Den etiske komité får ikke mandat til at træffe egentlige afgørelser og idømme sanktioner, ligesom den ikke kan støtte sig til et særligt etisk kodeks, sådan som det er tilfældet i eksempelvis FIFA. I stedet skal den kunne udtale kritik og afgive vejledende udtalelser og henstillinger.
DIF’s bestyrelse sammenligner i sit forslag den nye komité med Folketingets Ombudsmand og peger desuden på, at det i vid udstrækning vil blive komitéens egen opgave præcist at definere sin linje og sit arbejde. Samtidig understreges det i forslaget, at komitéen ikke kan afgøre egentlige politiske eller juridiske tvister, der vil høre hjemme i politiske fora eller juridiske organer.
Sammen med komitéen, der skal bestå af fem eksterne medlemmer, etablerer DIF derudover en whistleblower-ordning, der skal kunne modtage og behandle såvel interne som udefrakommende klager over uetisk adfærd i organisationen. For at garantere uafhængighed og anonymitet vil whistleblower-ordningen blive placeret uden for DIF’s administration.
Tidsbegrænsning på 4 x 12 år
Parallelt med den etiske komité vil DIF indføre tidsbegrænsning på, hvor længe medlemmer af DIF’s bestyrelse kan sidde på deres poster. Samtidig fjernes den nuværende aldersgrænse på 70 år.
Generelt er der ikke nogen stærk tradition for at have tidsbegrænsede hverv i hverken dansk eller international idræt, og det er da også en blød model, som DIF’s bestyrelse foreslår:
Menige bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsens økonomiansvarlige, næstformanden og formanden vil fra 2021 maksimalt kunne sidde i op til 12 år på de enkelte poster. Det skal ifølge forslaget være med til at sikre en vis fornyelse i toppen af organisationen, men da tidsbegrænsningen er knyttet til hvert enkelt hverv, vil det i princippet være muligt at sidde i DIF’s bestyrelse i 4 x 12 år, dvs. 48 år i alt.
I forslaget hedder det, at forslaget forsøger at afbalancere flere hensyn, og at bestyrelsen ikke forventer, at nogen vil ende med at sidde i så lang tid. Men den tilladte periode er lang sammenlignet med andre indførte tidsbegrænsninger.
De regeringsbestemte engelske, australske og belgiske regler opererer f.eks. med maksimale ubrudte bestyrelsesperioder på 10-12 år. Det hollandske idrætsforbund har en 12-årsgrænse, mens DBU herhjemme tillader 12 år med undtagelse af formanden, som kan sidde i yderligere 12 år.
Niels Nygaards sidste formandsperiode
På ét punkt får DIF’s nye regler dog umiddelbar betydning: Da de nuværende bestyrelsesmedlemmer ikke er undtaget fra reglerne, vil Niels Nygaard, DIF’s formand siden 2007, falde for tidsbegrænsningen og ikke kunne stille op til genvalg, når den træder i kraft i 2021.
På årsmødet lørdag den 4. maj i Idrættens Hus stiller han op uden modkandidat til sin syvende periode.
Ud over nedsættelsen af den etiske komité og indførslen af tidsbegrænsede bestyrelseshverv vil årsmødet også skulle tage stilling til et par formelle præciseringer af kompetencekrav og mandater for den interne revision samt et mandat til direktionen.
Andre forslag – f.eks. en ny rejse- og gavepolitik samt formuleringen af en mission/vision for organisationen – kan vedtages af bestyrelsen selv eller skal op på et senere repræsentantskabsmøde.
Læs mere
Læs mere om forslagene og DIF’s årsmøde i årsmødematerialet. Se også DIF's skriftlige beretning for 2018.
Læs reportagen fra Idan/Play the Games danske seminar i efteråret 2018, hvor toppen af dansk idræt diskuterede good governance med afsæt i den danske rapport fra det internationale NSGO-projekt.