Sociale effekter af sportsevents er vanskelige at fastslå

Forskning i sportsbegivenheder kigger ofte på deres samfundsmæssige virkninger på kortere eller længere sigt, deres ’legacy’. Sådanne virkninger kan deles op i fire kategorier:

1. Økonomiske effekter: F.eks. ændringer i beskæftigelsen
2. Miljømæssige effekter: F.eks. ændringer i CO2-udledningen
3. Fysiske effekter: F.eks. nye idrætsfaciliteter og udbygget infrastruktur
4. Sociale effekter: F.eks. øget stolthed og idrætsdeltagelse

I denne artikel fokuserer vi især på de sidstnævnte sociale effekter. For sportsbegivenheder organiseres nemlig ofte ud fra en forestilling om, at de har en vis social effekt. Det kan f.eks. være at stimulere idrætten ved at opmuntre folk til at dyrke idræt eller skabe en følelse af stolthed. De kan også bidrage til en ’feel good-følelse’ og social samhørighed.

Det er derfor ikke helt tilfældigt, at der er foretaget forskning i netop disse aspekter af sociale effekter. Men hvad er de reelle sociale effekter af sportsbegivenheder?

Der er to forskellige måder at måle på de sociale effekter af sportsevents på:

Den første måler effekternes udbredelse, dvs. graden af ​​sociale effekter blandt deltagere, tilskuere og lokale beboere. Disse bliver omsat i et tal. For eksempel følte 57 pct. af borgerne i Utrecht stolthed, da første etape af Tour de France startede i 2015 i deres by.

Den anden omsætter sociale effekter til en monetær (pengemæssig) værdi ved at bede deltagerne angive, i hvilket omfang de er villige til at betale for arrangementet eller ved at værdiansætte den sociale effekt af eventen ud fra den enkeltes faktiske adfærd.

De forskellige metoder har deres styrker og svagheder, og generelt er undersøgelser af sociale effekter af sportsbegivenheder stadig et relativt nyt forskningsområde. Men det er muligt at ridse nogle konklusioner op, som tegner et billede, der nok er mindre tydeligt end det, de fleste arrangører af sportsevents gerne ville se.

Overordnet kan man tale om sociale effekter på tre hovedområder, som kort opridses nedenfor:

• Idrætssektoren, herunder idrætsdeltagelsen
• Holdninger og værdier
• Den sociale sammenhængskraft i det omgivende samfund

Effekter på idrætssektoren, herunder idrætsdeltagelsen
Der er få beviser på, at en sportsbegivenhed får folk til at begynde på en idræt. Og kommer der alligevel en stigning i antallet af idrætsudøvere, er det normalt en effekt af midlertidig varighed. Events appellerer især til (eks)udøvere, som enten genoptager deres gamle sport, begynder at udøve den oftere eller skifter til en anden idrætsgren.

F.eks. faldt antallet af organiserede medlemmer af de berørte nationale idrætsforbund (tennis og svømning) efter Richard Krajiceks sejr i Wimbledon (1996) og Pieter van den Hoogenband og Inge de Bruijns medaljehøst ved OL i 2000. Omvendt steg antallet af medlemmer efter succeser i judo (Anton Geesink i 1961) og dart (Raymond van Barneveld i 1998 og 1999).

Tilsyneladende er der forskel på store og små idrætsgrene – sidstnævnte har større vækstpotentiale. Og tilsyneladende identificerer ikke-aktive sig ikke med idrætsudøvere og slet ikke med eliteidrætsudøvere.

Sportsbegivenheder kan til gengæld have en positiv effekt på, hvordan sportssektoren fungerer som helhed (klubber, frivillige, faciliteter, budgetter), men omfanget er usikkert på grund af begrænset forskning på området.

Det står dog klart, at sportsforeninger og klubber regelmæssigt er involveret i tilrettelæggelsen af ​​sportsbegivenheder, og at det taler for, at der kan være en positiv synergi mellem arrangementet og forbundet/klubben, selv om dette næppe har været genstand for egentlig forskning.

Holdninger og følelser som stolthed og feel-good
Mange studier viser, at opnåede præstationer ved en sportsevent kan skabe en følelse af stolthed lokalt og nationalt blandt såvel deltagere, tilskuere, frivillige og mennesker uden nogen relation til arrangementet. Omvendt er denne effekt ofte kortvarig og ujævnt fordelt på tværs af landet.

Forskning viser også, at feel-good-effekter (dvs. den fornøjelse og glæde, som den enkelte oplever ved at deltage eller at følge en sportsbegivenhed) er en vigtig social effekt. En feel-good-stemning kan være udbredt og bidrager til den samlede ’nationale lykke’. Dermed påvirker den sandsynligvis også økonomien positivt.

Dette er dog en usikker effekt, som ikke altid forekommer. Der er blevet arrangeret (store) sportsbegivenheder, hvor effekten udeblev. Tiltag målrettet borgere (som live-streaming) har en positiv indflydelse, mens udelukkelse fra eventen, f.eks. på grund af høje billetpriser, har en negativ. 

Social samhørighed og sammenhængskraft
Endelig kan sportsevents skabe større social samhørighed ved at udvikle sociale værdier. At overvære eller deltage i en sportsevent kan desuden skabe nye sociale relationer og styrke de eksisterende. Begge dele er eksempler på ’social kapital’, som er af stor værdi for lokalsamfundet.

Dertil kommer, at forskning viser, at sportsbegivenheder kan spille en rolle som kit i samfundet. Når folk er involveret i en begivenhed, styrkes deres følelse af ​​fællesskab, gensidig tillid og fælles identitet.

Sportsbegivenheder, der appellerer til forskellige grupper i samfundet, kan altså bidrage til forståelsen mellem forskellige sociale grupper. Sportsbegivenheder synes også at være en god måde at få folk til at snakke sammen på tværs af sociale forskelle og dermed forbinde mennesker med forskellige baggrunde, hvilket skaber en positiv social dynamik.

I hvilket omfang sådanne effekter rent faktisk manifesterer sig konkret, varierer dog meget fra begivenhed til begivenhed.

Konklusion
Alle de ovennævnte effekter er forskellige fra event til event, og der er ingen garanti for, at de nævnte samfundseffekter optræder. Desuden involverer sportsevents mange målgrupper som tilskuere, udøvere, lokalbefolkning mm., hvilket gør, at måling af sociale effekter er komplekse, ligesom de vil variere på tværs af målgrupperne.

Men en forhåndsforventning om bestemte sociale effekter kan være en legitim grund at til at arrangere sportsevents, for selv om der ikke er nogen garanti for, at de sociale effekter rent faktisk indtræffer, kan de opstå og ind imellem være betydelige.

Det er derfor vigtigt, at der foretages en realistisk analyse ved planlægningen af en event, som også bør omfatte en realistisk vision og strategi i forhold til de mulige sociale effekter.

Artiklen er en dansk oversættelse og viderebearbejdelse af et resume, som det hollandske sportsråd NLsportraad har udarbejdet med afsæt i en længere analyse skrevet af Paul Hover og Hans Slender. Denne artikel bringes efter aftale med alle parter.