-
Idræt i folkeskolen – et fag med bevægelse
En evalueringsrapport om idræt i folkeskolen henvendt til skoler og kommuner. Rapporten behandler områderne fagligt og pædagogisk arbejde, idrættens placering og status i skolehverdagen samt vilkårene for idrætsfaget. Der præsenteres på baggrund af evalueringen en række praktisk funderede anbefalinger.
En evalueringsgruppe med særlig indsigt i idræt og idrætsundervisning har haft det faglige ansvar for rapportens vurderinger og anbefalinger. Evalueringsgruppens medlemmer var seminarielektor Børge Koch, CVU Sønderjylland (formand), folkeskolelærer Nina N. Møller, Søndervangskolen, viceinspektør Søren Jakobsen, Aarupskolen, rektor Kurt Trangbæk, Amtsgymnasiet i Roskilde, og universitetsadjunkt Marie Öhman, Örebro Universitet.
En projektgruppe fra EVA har haft det metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet rapporten. Gruppen består af evalueringskonsulent Per Møller Janniche (koordinator), evalueringskonsulent Christel Sølvhjelm og evalueringsmedarbejder Line Rovelt Andreasen.
Offentliggjort på Danmarks Evalueringsinstituts hjemmeside, www.eva.dk.