Nyt fokus på bevæggrunde for bevægelse

De senere årtier har meget idræts- og folkesundhedsforskning haft fokus på, hvad der kan få befolkningen til at bevæge sig mere. Alligevel har de ni forfattere til antologien ’Tics, træning og tango’ oplevet et behov for at udfordre og kvalificere eksisterende opfattelser af det ofte anvendte ’motiv’-begreb.

Valget er i stedet faldet på at bruge ’bevæggrunde’ for bevægelse som fælles referenceramme i et forsøg på at nuancere, hvordan bevægelse ikke blot kan reduceres til et spørgsmål om personlige psykologiske forhold, men udfolder sig i et komplekst spænd mellem mikro- og makroniveau – mellem egenværdi og massebevægelse.

Antologien udspringer af et flerårigt arbejde i forskningsgruppen ’Kultur, bevægelse og sundhed’ under Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Redaktørerne Susanne Ravn og Jørn Hansen beskriver i bogen et ønske om at bedrive grundforskning i begreber som motiver og bevæggrunde for derved at være med til at sætte en anderledes politisk dagsorden, når det handler om bevægelse, idræt og sundhedsforståelser. 

Fra praksis til teori
Mere konkret er antologien disponeret i tre dele med i alt ni artikler, der er suppleret med et indledende kapitel om den fælles referenceramme og de tanker, som ligger til grund for de enkelte forfatteres bidrag.

Første del med overskriften ’aktuelle praksisser’ beskriver fire praksisrelaterede cases. Else Olesen skriver om folkeskolens rum og rammer for bevægelse på forskellige klassetrin og påpeger skolens regler for bevægelse som en socialiserende ramme, der kan være med til at forme elevernes kropslige praksis.

Michael Fehsenfeld kommer omkring idrætsforståelser og oplevelser med idræt – og foreningsidræt især – blandt hjemløse og forholder sig kritisk til politiske forestillinger om, at foreningsidræt altid er en god løsning på fysisk inaktivitet.

Signe Højbjerre Larsen dykker ned i parkourens indtog i Danmark og bidrager med en akademisk oversigt over parkourlitteraturen, samt giver teoretiske perspektiver på relationen mellem krop og rum.

Endelig ser Susanne Ravn på den improviserende tango som en case for kropslig og sanselig bevægelsesudfoldelse. Hun argumenterer for, at bevægelse opstår og udvikler sig som en mellemkropslig interaktion, der ikke kan reduceres til enkelte kroppe.

På meget forskellig vis illustrerer forfatterne samspillet mellem individet og omgivelserne i udformningen og oplevelsen af det at bevæge sig.

Bogens anden del kaldet ’historiske sammenhænge’ giver tre beretninger om, hvordan historien på forskellig vis kan lære os om nutidens fokus og syn på det at bevæge sig.

Annemari Munk Svendsen gennemgår folkeskolens sundhedsfremmende initiativer i forskellige historiske perioder og ser på pædagogiske teksters forskellige syn på, hvordan man har tænkt bevægelsesgrunde omkring sundhed ind i folkeskoleregi.

Kasper Lund Kirkegaard beretter om motionsbegrebets oprindelse og argumenterer på baggrund af, hvad han kalder for ’skrøbelig dokumentation’, for, at motionskulturen har eksisteret side om side med sportskulturen siden dennes gennembrud i 1800-tallet.

Per Jørgensens bidrag handler om idrættens placering og betydning i gymnasieskolen i perioden 1800-2010. Han ser på politiske mål og værdier med gymnasieidrætten, som er gået fra at handle om udvikling af ’borgerdyd’ og ’fædrelandskærlighed’ til i dag at indeholde formål omkring bevægelsesglæde, kropslig identitet, personlige kompetencer i livsstil samt evner til samarbejde.

Tredje og sidste del har fokus på ’erkendelsesteoretiske overvejelser’ og behandler bevæggrunde ud fra to mere filosofiske og alternative perspektiver.

Henning Eichberg har i sinde at præcisere forskelle mellem forståelse og forklaring. Gennem en kritisk tilgang til kausallogikkens fokus på at forklare årsag-virkningssammenhænge argumenterer han for ’bevægelse’ som noget mere komplekst. Med udgangspunkt i en case om tics – ufrivillige bevægelser – introducerer han forståelse som en anden tilgang samt fokus på erfaring og tavs viden som et tredje ben, der nuancerer ’bevæggrunde’ for bevægelse.

Bogens sidste kapitel leverer Jørn Hansen. Han ser på aktuelle sundhedsforskrifter, som appellerer til den sunde fornuft hos det enkelte individ i tilgangen til at leve et sundt liv. Med en kritisk tilgang til denne dominerende rational choice-teoretiske tilgang i sundhedspolitikken argumenterer Hansen for, at individer er omgivet af en række samfundsmæssige og kulturelle forhold, som i høj grad influerer på, hvorvidt den enkelte er i stand til at træffe sunde valg, selvom den fornødne viden eksisterer. 

Udfordrer politiske antagelser
Særligt Michael Fehsenfelds artikel om idræt for hjemløse synes at fremstå meget relevant i direkte forlængelse af redaktørernes ønske om at ’sætte en anderledes politisk dagsorden’. Meget skarpt og velformuleret udfordrer Fehsenfeld gængse politiske opfattelser af, om og hvordan idræt har positive virkninger på socialt udsatte, og herunder, hvorvidt foreningsidrætten er den rette kontekst for løsning af sociale opgaver. Ifølge Fehsenfelds empiriske materiale er socialt udsatte grupper som hjemløse ikke altid begejstrede for at indgå i etablerede foreningsfællesskaber, hvor de ikke selv føler, de hører hjemme. Fehsenfeld antyder et behov for yderligere forskning i, hvilke bevæggrunde socialt udsatte har, og hvordan foreningsidrætten kan bidrage hertil på en meningsfuld måde.   

Generelt afspejler artiklernes fokus og indhold i de fleste tilfælde forfatternes respektive forskningsområder, og på den måde kan antologien umiddelbart virke vidtspændende og flakkende. Men indskrivningen i en fælles kontekst, som udspringer af en kritisk tilgang til spørgsmålet om, hvad det er, der gør, at vi bevæger os – eller netop ikke bevæger os, virker meningsfuld, og giver nogle af artiklerne nyt liv på trods af et mere eller mindre velkendt indhold fra forfatternes formidling i andre sammenhænge. Som helhed kommer antologien vidt omkring og bidrager med en række interessante neddyk i bevægelsesforskningens mange afkroge. 

’Tics, træning og tango – bevæggrunde for bevægelse’
Susanne Ravn og Jørn Hansen (red.)
Syddansk Universitetsforlag, 2013
239 sider
Pris: 220,00 (nedsat fra 275,00) kr.