Gunnar Breivik jagter meningen med norsk idræt

Med sin tilbøjelighed til at koble filosofiske og sociologiske teorier til eksisterende empiriske surveydata bidrager Breivik med en sjælden og interessant helhedstilgang til at forklare befolkningens deltagelse i fysisk aktivitet samt udviklingen over tid.

Bogens 13 centrale kapitler er rige på tabeller og figurer, der er baseret på data leveret af Norsk Monitor. Kapitlerne beskriver på en overskuelig måde områder som deltagelse i fysisk aktivitet, facilitetsbrug, medieforbrug, barrierer, motiver og værdier. Herudover rummer bogen et indledende teoretisk kapitel og et afsluttende kapitel med perspektiver og personlige vurderinger af norsk idræts tilstand i dag.

Sporadiske nedslag i teori
De indledende teorier præsenteres meget kortfattet og springer i mange forskellige retninger. Analyserne forbliver dog primært beskrivende, og en egentlig sammenkobling af teori og empiri finder man ikke i bogen.

Snarere afsluttes hvert enkelt kapitel med en perspektivering, hvor Breivik trækker forskellige teorier frem i et umiddelbart lidt ustruktureret forsøg på at forklare de mange fund af udviklings- og karaktertræk, der kendetegner nordmændenes måder at være fysisk aktive på. Alligevel virker de lidt sporadiske nedslag berigende og meningsfulde i de fleste tilfælde.

I kapitlet ’Fysisk aktivitet som en del av livet’ savner jeg dog en grundigere opfølgning på, hvordan fysisk aktivitet i hverdagsliv og ferie ’som en del af livet’ bidrager til Breiviks søgen efter mening med fysisk aktivitet i fritidslivet.

Breiviks udlægning af den kommercielle fitnesskultur kunne også have været mere nuanceret. Det ville være interessant med et mere åbensindet blik på den udbredte opfattelse af fitness som individuel, narcissistisk træningskultur over for (den gode?) foreningsidræt, hvor fællesskaber er mere forpligtende og meningsgivende. Måske tillader fitnesscentrene netop at kombinere fleksibel træning med fællesskaber i et moderne hverdagsliv, som man ikke har
mulighed for i idrætsforeningerne, der er stærkt opdelt i køn, alder og niveau?

Forfriskende analyser
Bogens opbygning og mange af resultaterne minder på mange områder om Idans bidrag til analyserne af befolkningens idrætsvaner fra 2009: ’Sport og motion i danskernes hverdag’. Det kunne derfor have været interessant med nogle enkelte refleksioner undervejs omkring de iøjnefaldende ligheder – og forskelle – mellem de to nabolande.

Generelt er Breiviks lidt arrogante skrivestil forfriskende i den forstand, at han med sin store erfaring og viden om befolkningens deltagelse i fysisk aktivitet kan tillade sig at jonglere lidt løst med de teoretiske perspektiver og koble dem med velkvalificerede personlige holdninger og politiske statements. Især facilitetspolitikken, statens støttepolitik og NIF’s rolle i et breddeidrætsperspektiv får en kritisk rusketur.

Resultatet er interessant læsning, som kan inspirere studerende og nye forskere til at forfølge nogle af de mange teoretiske tilgange. Samtidig fungerer bogen som grundig dokumentation af de aktuelle forhold omkring fysisk aktivitet blandt nordmænd og fremstår som et væsentligt bidrag til den idrætspolitiske debat.

Jakten på et bedre liv: Fysisk aktivitet i den norske befolkningen 1985–2011
Gunnar Breivik
Universitetsforlaget
279 sider
Pris: 369 norske kr. (vejl.)