Græsset skal betrædes

Hvornår har du sidst set et skilt med teksten ’græsset må ikke betrædes’?

Engang var de små metalskilte med relieftekst drysset ud med rund hånd i parker og anlæg af en usynlig kommunal hånd – og ve den, der formastede sig til at spille bold på græsset. Parker var steder, man spadserede eller vegeterede. 

I dag er skiltene væk ligesom den patruljerende parkbetjent, der sikrede ro og orden, eller den bryske vicevært, der greb børnene i nakken, hvis de spillede boldspil mellem husene. Der er i de seneste par generationer sket en mindre revolution i vores syn på byen og den fysiske aktivitet, som byen er ramme om. 

Det er denne omformning af det rekreative byrum, som Klaus Eskelund tager afsæt i med bogen ’Midt i en surfertid’. Idrætslige udfoldelser er ikke længere isoleret til formelle idrætsarenaer som boldbaner og idrætshaller, men foregår overalt. Hvor de små forbudsskilte engang stod, finder man udendørs skøjtebaner, oplyste løbestier, havnebade, legeområder, skaterramper og fitness-stationer. Nu skal græsset både betrædes og beløbes. 

Klaus Eskelunds bog bygger på et ph.d.-studie med cases fra København, Odense og Esbjerg. Men den er frem for alt fortællingen om, hvordan idrætslivet i byernes offentlige rum har taget form af et samfund, der er gået fra ’fast’ til ’flydende modernitet’. Det er et samfund, hvor stive og formelle strukturerer erstattes af en mere uformel projektkultur, som sammenblander privatliv, arbejdsliv og fritidsliv. Anført af, hvad der lidt hypet er kaldt den ’kreative klasse’, surfer vi billedligt talt fra bølgetop til bølgetop, fra projekt til projekt, som var det en leg – eller vi prøver efter bedste evne at lade som om. 

Selvdisciplin og social kontrol
For projektkulturens flydende rammer fordrer også øget selvdisciplin og leder til en stærkere uformel social kontrol. Løbetræningen i byens rum er ikke kun et spørgsmål om velvære. Den iscenesætter vilje, sundhed, omstillingsparathed og kreativitet, mens de fede, de ufleksible, de usunde og de ukreative gemmes af vejen i forstædernes sociale byggerier. Det kreative projekt kan også dække over nypuritanisme og social udstødning.

Denne bagside af medaljen er en central pointe i bogen. 68-generationens antiautoritære oprør mod hierarkiske magtstrukturer og normer åbnede også på idrætsområdet dørene for nye og friere former, men førte ikke nødvendigvis til den frigørelse, mange drømte om. Tværtimod kan man ifølge Eskelund argumentere for, at de nye rekreative by- og idrætskulturer dybest set afspejler og matcher nyliberalistiske ønsker om at gøre borgerne til ’kreative sjæle i fleksible legemer’ i en fremvoksende konkurrencestat. 

Nogle vil måske mene, at Klaus Eskelund her maler sin analyse med rigeligt mørke farver, selv om han langt fra er fremmed for de nyere idrætsformers kvaliteter. Man kan også spørge, om han tillægger den såkaldt kreative klasse for stor indflydelse på de kommunale idrætspolitikker, når hovedparten af midlerne stadig går til den traditionelle foreningsidræt. 

Men alt i alt er ’Midt i en surfertid’ en befriende skarp og teoretisk stringent analyse af nogle idrætskulturer og trends, som det næsten er blevet tabu at udfordre. 

Midt i en surfertid 
- den rekreative by mellem fast og flydende modernitet 
Klaus Eskelund 
Aarhus Universitetsforlag 
273 sider, ill. 
Pris: 199,95 kr. (paperback)