Vi er hinandens lykkes smed

Dan Hammers bog om Ståle Solbakken er fortællingen om en nordmand, der var med til at gøre FCK til nordens førende klub som spiller og træner. Solbakkens karriere i Danmark begyndte godt nok som spiller i AaB med et mesterskab i 1999, men det er tiden i København, der har brændt sig fast på nethinden.

Nordmandens første gensyn med Aalborg Stadion som FCK-spiller gav en 2-1-sejr, og det skulle blive et tegn for fremtiden for FCK og Ståle Solbakken. Men det blev som træner og ikke spiller, at den succesfulde nordmand skulle vinde flest titler med FCK.

Da Ståle Solbakken kom til FCK i 2000, havde klubben kun vundet én DM-titel. Da Solbakken takkede af som træner i 2011 var yderligere otte DM-titler føjet til CV´et.

Et potent CV som ikke mindst skyldtes det usædvanlige samarbejde mellem rigmandsklubben og en socialdemokrat fra Kirkenær i Norge. Og selvom Ståle Solbakken kun nåede 15 kampe som spiller i FCK, satte han et varigt aftryk på klubben, der blev fuldendt i perioden som træner.

Som spiller var normanden en vinder, der krævede meget af sine holdkammerater til træning og kamp, og skal man tro Dan Hammer, var Ståle Solbakken på den måde med til at transformere FCK og skabe en vinderkultur allerede i sin korte periode som spiller. En kultur, han som træner senere skulle føre videre og vinde titler med.

Drømmen om flere titler
Ud over at 2-1-sejren tilbage i Aalborg var et varsel for fremtiden, var den også en personlig sejr for Ståle Solbakken, der fra det ene øjeblik til det andet var gået fra elsket til hadet i det nordjyske.

Skiftet fra AaB til FCK var kommet i stand efter en jævn AaB-sæson, hvor AaB havde misset Champions League (CL) og endte på en skuffende femteplads. Bedre så det ikke ud sæsonen efter, og Ståle Solbakken fornemmede, at AaB var langt fra nye titler.

Som 32-årig var tiden knap for Ståle Solbakken og for kostbar til smalhals i det nordjyske. Solbakken havde ud over mesterskabet med AaB ikke vundet titler af betydning, og det skulle der laves om på, mens tid var. Så da den ambitiøse københavnerklub med direktør Flemming Østergaard i spidsen kaldte, var Solbakken klar.

Selvom FCK i fem ud af seks sæsoner inden Ståle Solbakkens skifte var sluttet under AaB i Superligaen, var nordmanden overbevist om seriøsiteten i FCK-projektet. Drømmen om titler vejede tungere end loyalitet over for AaB, og Solbakken bad offentligt om at blive solgt. Sejren i Aalborg retfærdiggjorde skiftet.

Hverken de mange hadske judastilråb i Aalborg mod Ståle Solbakken eller nordmandens sejrsmål var det minde, der ville komme til at stå klareste i erindringen. Det ville derimod AaB-fansenes medbragte, hængte dukke iført FCK-trøje nr. 13 (Solbakkens nummer i FCK).

Mindre end et halvt år senere var den hængte dukke på sin vis en grotesk spådom, der var ved at blive skræmmende virkelighed, da Ståle Solbakken faldt livløs til jorden på træningsanlægget på Frederiksberg. I syv minutter var nordmanden teknisk set død, og havde det ikke været for FCK-lægen Frank Odgaard, var Solbakken aldrig blevet FCK-træner.

Gennembrugget for Ståle og FCK
Men kun fem år efter hjertestoppet og tre sæsoner som træner i norske Ham-Kam vendte Ståle Solbakken tilbage til det FCK, han havde forladt pludseligt. Partnerskabet skulle blive den norske træner såvel som FCK’s internationale gennembrud.

Som træner forløste Ståle Solbakken det potentiale, han aldrig fik indfriet som spiller. Sammen med en anden tidligere AaB’er, Jesper Grønkjær, var Solbakken den gennemgående figur, der skulle give FCK de resultater, klubbens selvforståelse så længe havde skreget på.

I Ståle Solbakkens trænerperiode etablerede københavnerne sig som det førende klubhold i Danmark og Norden. Mesterskaberne under Solbakken i 2006, 2007, 2009, 2010 og 2011, en pokaltitel i 2009 og en enkelt Royal League triumf i 2006, taler sit tydelige sprog.

Mindst lige så imponerende skabte Ståle Solbakken i to omgange dansk CL-deltagelse og dermed FCK’s internationale gennembrud.

Med spillere som Marcus Allbäck, Michael Gravgaard og Brede Hangeland kvalificerede FCK sig for første gang til CL og viste sig værdige deltagere med 1-0 sejren over selveste Manchester United.

At der ikke var tale om tilfældigheder, men seriøst træner- og klubarbejde, beviste den anden kvalifikation til CL-cirkusset. Med foregangsmændene William Kvist, Dame N’Doye og Jesper Grønkjær slog FCK med ottendedelsfinalen endeligt fast, at man var en klub, der skulle regnes med internationalt.

En succelfuld socialdemokrat i en verden styret af penge
Når Dan Hammer kan skrive bogen om Ståle Solbakken, skyldes det, at han har fuldt Solbakkens trænergerning på nærmeste hold i årene som kommerciel direktør (2000-2008) og senere som koncernchef (2009-2010) i selskabet bag FCK, Parken Sport og Entertainment A/S.

Dan Hammer har uden tvivl dyb respekt for nordmanen med den stærke personlighed og vindermentalitet, og Dan Hammer bedriver måske derfor også et næsten for hjerteligt portræt. Ståle Solbakken fremstilles som et sympatisk og dybt seriøst menneske, der tænker fodbold i alle sine vågne timer og gør en dyd ud at se folk i øjnene og fortælle sandheden, uanset om den er køn eller ej.

Selvom udfoldelsen af den ærlige nordmand i Dan Hammers biograf er god underholdning, er bogen for meget en kronologisk tour de force gennem nordmandens fodboldkarriere. Desværre forholder bogen sig ikke indgående til sin egen titel (Vi er hinandens lykkes smed), og en dybere diskussion af, hvordan Ståle Solbakken har formået at få succes med en livsfilosofi om, at vi er hinandens lykkes smed, får man som læser ikke. Det er ærgerligt, for umiddelbart er det paradoksalt, at en norsk socialdemokrat kan få succes i en verden, der i den grad styres af penge og egenrådighed.

Det står desuden heller ikke klart, om der ligger mere i Ståle Solbakkens livs- og trænerfilosofi end godt gammeldags hårdt arbejde og fokus på sammenhold. Værdier, der vel ikke kun eksisterer i et socialdemokratisk livssyn? 

Pragmatikeren
Faktisk synes det væsentligste kit i Ståle Solbakkens succesfulde karriere som både spiller og træner at være, at han tør give plads til alternative tankesæt.

Klareste eksempel herpå er normandens periode som FCK-træner, hvor satsningen på egne spillere blev henlagt til fordel for indkøb af dyre og løntunge stjerner som Jesper Grønkjær, Aílton Almeida og César Santin. Indkøbene var nødvendige for succes, og det gjorde Ståle Solbakken gerne klubledelsen opmærksom på.

Så nok er Ståle Solbakken socialdemokrat og sætter kollektivet højt, men han er også pragmatiker. Solbakken er ikke fastlåst i ét tankesæt, og han bryder gerne aftalen om et landstrænerjob og vender hjemlandet ryggen for at søge mere spændende udfordringer i den tyske Bundesliga hos 1. FC Köln. 

Hvorfor så mange ufortalte historier?
De mange historier om Ståle Solbakken, fodbold og FCK er fin læsning for folk, der holder af fodbold og ikke mindst københavnerklubben. Dan Hammer beskriver mange af de væsentligste kampe og historierne omkring dem på en fin måde, men han kunne med fordel have luget ud i en række episoder, der ikke involverer nordmanden direkte eller fremstår ligegyldige.

Det ville have givet plads til en mere dybdegående behandling af nogle af de interessante historier, Ståle Solbakkens karriere er så rig på.

Som læser savner man f.eks. svar på og refleksioner over Ståle Solbakkens skifte til tysk fodbold. Solbakken må have vidst, at 1. FC Köln har ry for at være et galehus, og at hans kollektivistiske mandskabsfilosofi ville få det meget svært i det tyske. Solbakkens bevæggrunde for at tage anførerbindet fra klubbens absolutte største stjerne ’Prinz Poldi’ (red. Lukas Podolski), den efterfølgende tur i mediemøllen, og trænerens egen historie om fyringen efter mindre end en sæson, ville have løftet bogen markant.

Det blafrer også uklart i vinden, hvorfor Ståle Solbakken som en elegant teknikker i sin tid som spiller skiftede til ’The Cracy Gang’ i Wimbledon, da udenlandsdrømmene skulle udleves. Et match, der var dømt til at mislykkedes og også gjorde det. Efter et halvt år, seks førsteholdskampe og kontroverser med Vinnie Jones og manageren vendte Ståle Solbakken tilbage til Norden og AaB.

Endeligt var tiden i FCK ikke kun en dans på roser. Det smertelige Europa-exit efter et 0-4-nederlag til upåagtede Aberdeen F. C. og DM-bronzen samme sæson fik flere FCK-fans til at stille spørgsmål ved Ståle Solbakkens trænerevner. Nok havde han vundet mesterskaber, men han havde også et spillermateriale, der forpligtede. FCK-ledelsen med Flemming Østergaard i spidsen tøvede ikke med opbakning til cheftræneren, og det fik flere til at kalde Solbakken Don Øs søn.

Hverken nedturen eller Ståle Solbakkens forhold til Don Ø behandles til bunds, og Solbakkens tanker under nedturen eller forklaringer på, hvorfor FCK turde ansatte en relativt uprøvet træner i 2006 for at indfri de internationale drømme, mangler.

Desværre bare en bog om Ståle Solbakken
Det er således en skam, at Dan Hammers biografi om Ståle Solbakken aldrig når helt ind til hovedpersonen selv. Dan Hammer rammer selv biografiens største problem, når han skriver, at bogen ikke er Ståle Solbakkens historie om Ståle Solbakken, men Dan Hammers historie om Ståle Solbakken.

Ståle Solbakken har blot givet Dan Hammer grønt lys til at skrive biografien og har derudover kun bidraget med en liste over personer, som Dan Hammer kunne interviewe. På listen manglede den vigtigste person imidlertid: Ståle Solbakken selv.

Bogen savner Ståle Solbakkens egen fortælling og tanker. Som læser sidder man tilbage med for mange spørgsmål og for få svar om Solbakkens spiller- og trænerkarriere.

Selvom Dan Hammer har været godt omkring i Ståle Solbakkens omgangskreds og må have brugt mange timer i norske og danske avisarkiver, er det paradoksalt, at Dan Hammers bog mangler kant, meninger og holdninger. Tillægsord, der i den grad beskriver den nordmand, der om nogen har været med til at forandre FCK og tegne dansk klubfodbold i ’nullerne’.

Dan Hammers bog er en god og underholdende appetitvækker, men forhåbentlig serverer Ståle Solbakken selv hovedretten på et tidspunkt. 

Ståle. Vi er hinandens lykkes smed
Dan Hammer
People's Press
416, ill.
Pris (vejl.): 299,95 kr.