Den ukendte idrætsperle

Det er for de fleste en velbevaret hemmelighed, men på en stille villavej i Hellerup ved København ligger en af landets fineste
idrætshaller.

Fra gaden pirrer den bemalede træbygning nysgerrigheden, men det er, når man træder indenfor, at Dansk Tennis Clubs hal fra 1921 for alvor viser sig som et specielt idrætsbyggeri med sin elegante tagkonstruktion, højtsiddende vinduer og vægmalerier med motiver hentet fra Bali og oldtidens Ægypten.

Lige så forunderlig hallen fremstår, lige så excentrisk og kontroversiel var dens bagmand, tennisspilleren og debattøren Leif Rovsing. Han tilhørte først i 1900-tallet danmarkseliten i tennis, men blev udstødt på grund af sin homoseksualitet.

I trods grundlagde han den private Dansk Tennis Club og opførte for arvede midler hallen og en privatbolig ved siden af. Han ville, som han sagde til B.T., skabe et ’Verdens Sports-Etablissement’.

Homoseksuel og udelukket fra sport
Det er denne fortælling, som arkitekten René Kural går bag om i bogen ’Out!’ - et dobbeltportræt af Rovsing og hallen, der aldrig blev et verdensetablissement, men stadig står tilbage som et monument over én af de mest forbitrede sædelighedsfejder i dansk idræt.

Den tog fart i 1917, da Rovsing blev udelukket fra B.93 og DBU, som på det tidspunkt organiserede tennissporten. Rovsing skulle have forført en ung mand, og hvad der var lige så slemt i fodboldens machokultur: Han stod ved sin homoseksualitet.

Som B.93’s bestyrelse skrev i en klage, da det noget mere tolerante tennisforbund under DBU udtog ham nogle år senere: ”Hr. Rovsings Moral er af en sådan Beskaffenhed, at den står i åben Modstrid med de Maal, som det er al sund Idræts Opgave at tilstræbe, nemlig legemlig og sjælelig Sundhed.”

Det juridiske punktum i sagen blev sat, da Østre Landsret i 1927 sagde god for DBU’s udelukkelse med den begrundelse, at den var ”til værn for unge Medlemmer i de til Organisationen hørende Klubber”.

Men Rovsing fortsatte sin kamp for personlig oprejsning og friere seksuelle normer, og som sådan var han langt fra en renskuret helteskikkelse. Han kunne være krukket og selvovervurderende, og flere af hans seksuelle holdninger ville den dag i dag være kontroversielle.

Det gælder f.eks. hans omgang med meget unge mænd, som han betalte for seksuelle ydelser på udlandsrejser til bl.a. Bali.

Læren fra Rovsing
Men Rovsing holdt sig inden for loven, og hans udelukkelse fra idrætten, virker ubegribelig i dag, hvor homoseksuelle har
fået langt flere formelle rettigheder.

Så når René Kural afsluttende spørger, om vi siden har lært noget, er svaret vel ja med det forbehold, at det i dele af idrætten, fodbolden medregnet, stadig kan være svært at skilte åbent med homoseksuelle præferencer.

Om det så ligefrem kræver, som René Kural foreslår, at idrætsorganisationerne udspænder et sikkerhedsnet under de udøvere, som går imod strømmen politisk, religiøst eller seksuelt, kan man diskutere. Det er i hvert fald ikke oplagt, hvordan et sådant sikkerhedsnet skulle fungere i praksis.

Men det ændrer ikke ved, at ’Out!’ fint vidner om en mand, der trods sine brister kæmpende for større rummelighed i idrætten og i bogstaveligste forstand selv måtte skabe sit eget idrætsrum undervejs.

René Kural - med fotos af Torben Eskerod
Out! - om Dansk Tennis Club og tennisspilleren Leif Rovsing
Dansk Tennis Fond og Forlaget Rhodos
128 sider, ill.
Pris: 198 kr.