Debatbog eller grundbog?

Målet med ”Civilsamfundets ABC” er at skabe mere offentlig debat om almennyttige fondes betydning i Danmark og at danne grundlag for en fælles sproglig forståelse af området.

Fonde har stor indflydelse på civilsamfundets udvikling generelt, og idrætssektoren er ingen undtagelse.

I forhold til mange idrætsprojekter, anlæg eller modernisering af faciliteter eller forskning med relevans for idrætten figurerer institutioner som eksempelvis Realdania, TrygFonden, Nordea-fonden, Tuborgfondet, Lokale- og Anlægsfonden m.fl. ofte som afgørende eller væsentlige bidragydere. Desuden kan mere eller mindre ukendte fonde i den brede offentlighed ofte spille en væsentlig rolle i idrætten. Eksempelvis har Sektionen for idræt ved Aarhus Universitet netop modtaget 4,1 mio. kr. af ’Fonden af 29. december 1967’ til forskning og innovation i ’sportevents’ og ’den digitale sportsplads’.

Mange fonde har fokus på fysisk aktivitet og sundhed, mens for eksempel pengeinstitutternes lokale fonde ofte støtter lokale foreninger og initiativer. Fondenes motiver og strategier er dog ikke i alle tilfælde lige tilgængelige eller gennemskuelige eller genstand for offentlig debat. Derfor er ’Civilsamfundets ABC’ også set med idrætsøjne et velkomment forsøg på at kaste lys over et område, der yder indflydelse ud fra egne regler og præmisser.

I et let og forståeligt sprog giver professor Anker Brink Lund og Ph.d. Gitte Meyer gode begrebsafklaringer. Forfatterne introducerer oprindelsen af kendte begreber som ’interesse’, ’økonomi’ og ’familie’ og deres betydning for civilsamfundet forklares. Ligeledes indeholder hvert enkelt opslag nogle af de spørgsmål til det eksisterende system, som begrebsafklaringen afføder.

Et eksempel er det mindre kendte ord ’Quango’. Quango står for ’Quasi Non-Governmental Organizations’, er af amerikansk oprindelse og betegner den gråzone, hvor der ikke er en klar afgrænsning mellem stat, marked og civilsamfund. Lund og Meyer giver blandt andet Danmarks Radio, universiteterne og DONG som eksempler på kendte danske Quangos. De vigtige diskussioner i forbindelse med dette begreb er

1. Hvem varetager bedst almennyttige opgaver: er det stat? marked? Eller civilsamfund?
2. Udhuler staten de almennyttige fondes legitimitet ved i stigende grad at skabe fondslignende konstruktioner uden at opretholde idealet om uafhængigt virkende enheder?

Samme debat berøres i øvrigt under F: Fonde.

Manglende viden
Selv om opslagene enkeltvis er interessante, spænder bogens form ben for sit mål om at skabe mere debat. Under opslaget J: Journalisme understreges det, at den manglende debat om området ofte skyldes, at journalister er ligeså uvidende som resten af befolkningen om, hvad fonde egentlig er og står for.

Denne viden får man desværre kun i glimt i bogen, selvom det er tydeligt, at der ligger et stort udrednings- og forskningsarbejde bag bogen. Og hvis man leder, er der meget interessante fakta:

Introduktionen fortæller, at de almennyttige fonde i Danmark tilsammen disponerer over 400 milliarder kr., at 1/3 af fondene ikke har en hjemmesiden, at kun under 20 pct. offentliggør, hvem, der modtager penge fra fonden, og at kun 18. pct. har deres årsregnskab offentligt tilgængeligt.

Under F: Fonde kan man læse, at der er ”14.000 almennyttige fonde, stiftelser og selvejende institutioner.” (s.44) Heraf er 1.350 erhvervsdrivende fonde.

Under Ø: Økonomi, kan man se at kun ca. 8 milliarder af fondenes midler uddeles til almennyttige formål, og at der i Danmark (i modsætning til USA og Sverige) ikke er nogle regler for, hvor stor en del af overskuddet en fond skal fordele til andre formål end de rent kommercielle for at opretholde sine skattemæssige privilegier.

Under A: Almennytte kan man se, at der samtidigt er meget vide rammer for fortolkningen af, hvad der er almennyttigt, og under F: Familie, kan man læse, at det ikke kun er kommercielle interesser, der konkurrerer med de almennyttige formål. Stifternes familiemedlemmer kan også være stærke parter i det spil.

Der er således mange interessante fakta om de almennyttige fonde, men en oversigtsartikel med et tydeligere oprids af fondenes stille, men indflydelsesrige liv havde gjort det lettere at bruge bogen som debatbog. Nu fremstår den i stedet mere som en grundbog for den meget interesserede læser.

Uddybende hjemmeside
Bogen er suppleret af hjemmesiden www.civilsamfundet.dk, hvor der er flere ord og begreber. Her er også en kort introduktion til udvalgte fonde. Desværre skal man kende fondens navn eller kigge alle bogstaverne igennem for at finde frem til dem.

”Civilsamfundets ABC – Fonde og foreninger i krydsfeltet mellem stat og marked” udkom i oktober 2011. Projektet er finansieret af den almennyttige, erhvervsdrivende forening: Realdania. 

Civilsamfundets ABC - Fonde og foreninger i krydsfeltet mellem stat og marked
Anker Brink Lund og Gitte Meyer
Møller
174 sider
Pris: 120 kr.