Fotobog om afrikansk fodbold

A Kick Out Of Africa

01.07.2010

Af Ditte Toft
Fotografen Tine Harden præsenterer i sin fotobog de mange sider af fodboldspillet rundt på det afrikanske kontinent.

Glæden ved at spille og legen i fodbolden er i centrum i den prisbelønnede fotograf Tine Hardens fotobog ‘A Kick Out Of Africa’.

Den danske fotograf har besøgt lande på hele det afrikanske kontinent. Her har hun taget en perlerække af smukke billeder med fodbolden som omdrejningspunkt.
På sin vej rundt i Afrika viser Tine Harden forskellige aspekter af fodbold. Hun har fotograferet alt fra landsholdsspillere til en gruppe drenge, der spiller fodbold, selvom de har mistet lemmer i krig. Men fælles for dem alle er smilene og glæden ved fodboldspillet.

Bogen viser, hvordan fodboldspillet har fundet vej ind på det afrikanske kontinent med dets mange forskellige kulturer. Med kameraet rettet mod spillerne rundt om bolden giver hun læserne en påmindelse om, hvorfor fodbolden er så populær.

A Kick Out Of Africa
Tine Harden

Forlaget Verve
168 sider
Pris (vejl.): 349 kr.

 

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.