Et nytteløst udbrud

Idrætsforskeren Verner Møllers hæsblæsende anklageskrift om sportens vanvid og moralske fallit bygger på den præmis, at en topatlet af Michael Rasmussens kaliber til hver en tid må indrømmes retten til at bluffe til grænsen af menneskelig anstændighed, fordi det nu engang er elitesportens uigendrivelige natur.

Til gengæld kan enhver idrætsorganisation, sportsvirksomhed eller sportslig myndighed pålignes et til fundamentalisme grænsende krav om millimeterretfærdighed, selv om de opererer i det samme miljø som topatleterne og i sidste instans skaber rammerne for topatleternes ikke ubetydelige indtjening og berømmelse.

Med en sådan præmis er det fuldt ud muligt at puste nyt liv i myten om, at den førende danske Tour-rytters fyring og exit fra en klar vinderposition i Tour de France i 2007 var idrætshistoriens største justitsmord. Desværre hamler den århusianske dopingforskers bog i ensidige fortolkninger og forudindtagethed til hver en tid op med den kampagnejournalistik og personhetz, som i Verner Møllers optik var hovedansvarlig for Michael Rasmussens deroute.

Det forhold, at Michael Rasmussen midt i cykelsportens eksistenstruende troværdighedskrise indlod sig på en kynisk gemmeleg for dopingkontrollen i de mest kritiske uger op til verdens mest eksponerede og prestigefulde cykelsportsbegivenhed, er i Verner Møllers optik fuldstændig underordnet for det ulykkelige sagsforløb.

Ja, det var ligefrem resultatet af en sportslig tankegang, at Michael Rasmussen udfoldede de største anstrengelser for at bluffe systemet, forstår man. Det tager lige et par afsnit med Verner Møllers filosofiske tankespring at nå frem til den konklusion, og dér må denne sølle sportsjournalist af en anmelder desværre stå af i respekt for den ophøjede forskning.

Verner Møller tillader ikke sportsjournalister nogen form for kritisk efterprøvning af cykelrytteres eller relevante aktørers arbejde. Den slags bør sportsjournalister afholde sig fra for ikke at blive nyttige idioter for suspekte interesser. Sportsjournalister bør overlade det til idrætsforskere med en langt mere sofistikeret licens til at motivfortolke og karaktermyrde at bedrive den kritiske virksomhed, for sportsjournalister forstår simpelthen ikke de uigendrivelige beviser for, at Morlil er en sten.

Når det er sagt, har Verner Møller en række væsentlige pointer om dopingkampens ømme punkter og sportens til tider dubiøse aktører i sin bog. Der er al mulig grund til kritisk at teste dopingreglerne og forvaltningen af dem.

Man kan ikke være uenig i, at også andre hovedrolleindehavere i Rasmussen-sagaen – som Rabobank, UCI og ASO – må tilskrives en god del dobbeltmoral og for UCI’s vedkommende også en pæn portion inkompetence i forvaltningen af de sportslige regler. Det var ikke mindst de forhold, der førte til, at Michael Rasmussen overhovedet kom til start i de famøse franske cykelløb i 2007.

Det er bare brandærgerligt, at Verner Møller ved at basere sin kritik på en så håbløs case som Michael Rasmussen kommer til at sende en helt nødvendig debat på vildspor. Ja, man fristes til at sige, at Verner Møllers ensidige tolkninger af regler og begivenhedsforløb kun tjener til at marginalisere ham selv fra det emne, der optager ham mest. Deri deler den århusianske professor på sælsom vis skæbnefællesskab med bogens hovedperson. 

Løgn over løgn – om Michael Rasmussens Tour de France-exit
Verner Møller
People’s Press
342 sider
Pris: 249 kr. (vejl.)