Er kampen om kønnet aflyst?

Hudløst ærlige erkendelser af mandskønnets ekstreme spændvidde fra samfundets største tabere til dominerende på toppen af den sociale pyramide gør Hans Bondes seneste bog, Det ekstreme køn, til underholdende læsning.

Bogen er en samling af 44 artikler og kronikker fra Hans Bondes faglige arbejde gennem de seneste 15 år. Samlingen afspejler hans forskningsfelt med speciale i idrætshistorie, og han fører læseren gennem et interessant konglomerat af kvalificerede tanker og argumenter omkring det mandlige køn som ekstremt væsen.

Han indleder bogen med artikler om kønsdebatten, men flyder siden over i historiske eksempler på det ekstreme køns færden i sport og politik. Debatten tager form af en medley over relevante hede temaer lige fra DIF’s flirt med nazisterne under 2. verdenskrig, Kaj Munk og Niels Bukhs udbredelse af politik og gymnastik under fascistiske toner, Prins Axels optræden i den olympiske komité under OL i Berlin i 1936 til kronprins Frederiks OL kandidatur under OL i Beijing. Dertil nævner han doping, aftalt spil, sportens iscenesættelse, Farum-skandalen og meget mere. Især gennemgangen af Kaj Munk og Niels Bukh flyder dog lidt ud på et sidespor i forhold til bogens overordnede tema.

Bogens største problem er formen. Artiklerne fremstår som selvstændige og dermed lidt løsrevne appetitvækkere. Man savner, at Bonde fører de interessante problemstillinger og stærke argumenter omkring kønsdebatten til ende. I stedet oplever man, at pointerne bliver gentaget flere gange uden en egentlig udvikling i diskussionen.

Bonde gør sig selv til talerør for mandens kamp for ligestilling, hvor han savner større medfølelse og mindre diskrimination af det mandlige køn.
Han kommer med utallige eksempler på mandens placering som overset ’stakkel’ i et moderne samfund, hvor kun kvinderne har formået at råbe deres egen situation til alvor: ”Når mænd går til bunds, er de ’tabere’, når kvinder støder ind i problemer, er de ’ofre’.”

Ubesvaret spørgsmål
Tilbage står dog spørgsmålet, som savnes besvaret undervejs: Hvor vil Hans Bonde egentlig hen i denne debat?

På den ene side har Bonde et ønske om at samle mande- og kvindeforskningen i en egentlig kønsforskning, hvor de to køn kan udforskes i deres komplekse kulturelle samspil. Derfor efterlyser han en ligestillingsdebat, som rækker ud over unuancerede, stereotype mandebilleder. Her har Bonde mange gode pointer.

På den anden side fortsætter han i flere tilfælde i den samme tone, som han selv ønsker at undgå. En tone, som feministerne længe har været kritiseret for, og som gør debatten til en kamp om at opnå størst medlidenhed.

”Faktisk er mænd på mange måder et svagere køn end kvinder,” skriver Bonde. ”Taler vi om direkte juridisk ligestilling, er manden endda det mest diskriminerede køn i Norden i dag!”

Problemet er, at bogen mangler konkrete bud på, hvordan man kommer videre herfra og bygger bro mellem de to køn. Alligevel er artikelsamlingen underholdende læsning. F.eks. når Bonde udfolder sin store viden om idrætshistoriske begivenheder præsenteret på en interessant og letlæselig måde. Artiklerne vil ikke mindst gøre sig sig godt som selvstændige debat- og undervisningsoplæg på seminarer, højskoler og universiteter, men også i folkeskolens ældste klasser og gymnasiet. 

Det ekstreme køn - Sport, politik og maskulinitet
Hans Bonde
Forlaget Hovedland
338 sider
Pris: 249 kr.