En sportshaders bekendelser

I Midas Dekkers’ veloplagte bog ’Kropskultur’ kommer det senmoderne menneskes drømme om storhed, ungdom og sundhed under kærlig behandling.

Bogen er skrevet på en rus af produktive fordomme og afsky mod motion, idræt, sport og sundhed. Hovedsigtet er et fundamentalt opgør med forestillingen om, at idræt er livsnødvendig for et sundt og lykkeligt liv. Dernæst synes forfatterens behov for at ironisere over sportsidiotiet i almindelighed at være en uudtømmelig inspirationskilde. 

Midas Dekkers ønsker at afdække sportsbevægelsens bagvedliggende interesser og hensigter, for de er ofte usynlige for atleten/idioten selv. Således argumentere Dekkers ihærdigt for, at idrættens historisk set er bundet uløseligt sammen med krig, romantisk nationalisme og fascismens forestillinger om overmenneskes ret til at undertrykke underlegne racer.

F.eks. var gymnastikkens fædre fængslet af fædrelandskærlighed og en gal nationalisme, der sigtede mod at skabe et homogent folk med ranke rygge stående på lige soldaterrækker, parate til at kæmpe for fædrelandet.

Sportens historie handler derimod om statens behov for at passivisere proletariatets masser med ligegyldig og fordummende underholdning gennem en evig nyheds- og mediestrøm. Og motionskulturen forsøger med sit flove sundhedstyranni og kvaksalveri at få befolkningen overbevist om en bevægelsesmyte, der resulterer i overforbrug, dårlig samvittighed og unaturlig kropsdisciplinering.

Ifølge Dekkers resulterer hysteriet i tab af livskvalitet og evnen til at skelne mellem smukt og grimt, ufornuft og fornuft.

Dekkers er bevidst provokerende i sine beskrivelser af idrættens aktiviteter. Hans afsky over for alskens idrætsvæsen er både underholdende og stærke sager: Idrætshallen skulle lukkes af myndighederne, såfremt den blev vurderet efter almene arbejdsmiljøregler.

Kapgængeren minder ham om ”en lort, der ligger på tværs”, og dressurridningens pinagtige disciplinering af hestens natur beskrives som en manisk bøsse, der småtripper med en kvinde iklædt herretøj ovenpå. Motionsløbere forvandles til altædende monstre i neonfarvet træningstøj ”gispende som punkterede dæk”.

Det er grimt, det er pinligt, og det er tidsspilde, vrisser forfatteren som ægte konservativ samfundsrevser og skeptiker. Men bogens analyser er også flere steder dybdegående og empirisk interessante.

Der er f.eks. aldrig ført bevis for nogen gavnlig effekt af sportsmandens selvpineri. Uden industrialisering, ingen sport! Eliteatleter har statistisk set større risiko for at havne i kriminalitet og stofmisbrug. Oldtidens slagord om ’en sund sjæl i et sundt legeme’ var ment som en direkte ironisk bemærkning til samtiden - og den skulle/skal ikke tages bogstaveligt!

Man bliver som læser både oplyst, provokeret, udfordret og godt underholdt. De talrige fantastiske fotografier og fantasifulde billedtekster virker som en vellykket ironisk distance til tekstens svært fordomsfulde påstande, forfatterens mimoseagtige perspektiv og de mange uprøvede hypoteser.

Men tag ikke fejl. Stilen er alt for underholdende, sarkastisk og provokerende til at udgøre det for en videnskabelig afhandling.

Bogen skal derfor læses som en lyksalig kritik af idrættens bevægelse og historie - som et kværulantisk indspark i den idrætspolitiske debat. Hvis man ikke stiller alt for høje krav til dokumentationen, har man i denne udgivelse en værdifuld håndbog i argumenter mod sportens hysteri og sundhedens overdrev. 

Kropskultur
Midas Dekkers (oversat af Aino Roscher)
Tiderne Skifter
350 sider
Pris: 299 kr.