'Opgøret i Parken' savner nye vinkler
Oprøret i Parken - dansk idræt under hagekorsets tegn
07.08.2008
Af Henrik H. BrandtPersonligt slugte anmelderen også denne Hans Bondes anden bog om dansk idræts forhold til det nazistiske Tyskland før og efter besættelsen.
Spørgsmålet om dansk idræts ageren i den største politiske krise i Danmark i nyere tid er nu engang bare rasende interessant, men desværre forekommer den velskrevne og almindeligt underholdende bog også en anelse ’magelig’ som opfølgning på ’Fodbold med Fjenden’ fra 2006.
Aktuel er ’Oprøret i Parken’ dog i rigt mål også med nutidige øjne. Det undgår da heller ikke i bogens afsluttende kapitler Hans Bondes opmærksomhed, at OL i de kommende uger atter foregår i en diktaturstat, hvor elitesporten nyder høj prioritet og er en topstyret del af statens selviscenesættelse over for sin egen befolkning og omverdenen.
Der er altså al mulig grund til at tage ved lære af historien og forsøge at sætte sig i samme stol som de beslutningstagere og sportsfolk fra eksempelvis DIF og Dansk Boldspil-Union, der dengang skulle agere over for besættelsesmagten på et tidspunkt, da det så ud til, at tyskerne ville komme til at sidde i førersædet i Europa i de kommende generationer.
Men netop derfor er det en smule ærgerligt, at Hans Bonde ikke gør mere ud af de vinkler, som adskiller ’Oprøret i Parken’ fra ’Fodbold med Fjenden’.
Ifølge oplægget til bogen var tilskuerballaden til venskabskampen mod det heilende ’stortyske’ østrigske klubhold Admira Wien den 5. juni 1941 optakten til den første egentlige folkelige modstand mod besættelsesmagten og til justitsminister Harald Petersens afgang efter tysk pres. Her kunne man i en opfølgende bog godt have ønsket sig yderligere information, dels om beslutningerne i den danske regering, dels om de motiver, der fra tysk side dikterede det sportslige samarbejde med omverdenen.
Vi havde også gerne erfaret lidt mere om det pres, som også de tyske sportsledere og de gæstende sportsfolk (eksempelvis østrigske fodboldspillere) var under for at klare sig igennem, lige som betydningen af personlige tillidsrelationer mellem danske og tysk/østrigske sportsledere fra mange års idrætssamkvem før besættelsen havde været interessant at få belyst nærmere.
Man kunne med andre ord godt have ønsket sig, at Hans Bonde havde vendt nogle flere sten og analyseret nogle flere kilder, når han nu fandt det nødvendigt at udgive en opfølgning på ’Fodbold med Fjenden’.
Desværre betyder det faktum, at bogen ikke bringer så meget nyt i forhold til ’Fodbold med fjenden’, at man af og til sidder med en nagende fornemmelse af, at Hans Bonde lægger større vægt på kilder, der stiller de danske sportsautoriteter i et moralsk slet lys, end på de kilder, der yderligere kunne have forklaret nogle af de uskrevne, men i datiden væsentlige nuancer på såvel tysk som dansk side.
Uagtet dette forbehold er bogen dog absolut læseværdig.
Især hvis man endnu ikke har læst ’Fodbold med Fjenden’, vil ’Oprøret i Parken’– blandt andet med dens tankevækkende afsluttende ’politiske tjekliste ved stævner i udlandet’ – gøre sig fremragende som rejselekture for såvel sportsfolk som idrætsledere og mediefolk på vej til Beijing.
Oprøret i Parken – dansk idræt under hagekorsets tegn
Hans Bonde
Syddansk Universitetsforlag
283 sider
Pris: 248,00 kr.