Motorlarm og nostalgi

Selvfølgelig fortjener speedwaykøreren Ole Olsen sin egen portrætbog.

At JP-journalisten og speedway-elskeren Dan Philipsen så rigtigt, da han gik i krig med bogen om manden, der i 1970’erne gjorde speedway til dansk folkeeje, vidner det nyudsendte 2. oplag af bogen klart om. Der er da også rigeligt med anekdotisk stof i den ’kanoniserede’ sønderjyske sportsstjernes karriereforløb til en ganske underholdende bog.

Dan Philipsen gør sig desværre ikke de store anstrengelser for at placere speedwaysporten i forhold til det omgivende samfund og for at beskrive sportens tekniske og økonomiske sider. Bogen er primært en portrætbog, og det er også i orden, men man kunne nu godt have ønsket sig, at forfatteren i et par af kapitlerne havde studeret fænomenet Ole Olsen lidt mere fra oven.

Som speedwaykørerne er også Dan Philipsens skrivestil aldeles bramfri og med fokus på øjeblikket. Det er charmerende og sjovt, men de store linjer må læseren selv trække op.

Når man tænker på det stadigt mere polariserede sportsbillede herhjemme med fodbold, håndbold og cykling i førertrøjen, er det særdeles tankevækkende at følge Ole Olsens vej fra motorglad dreng til absolut megastjerne med naturtalent for at håndtere mediepresset. Manden skabte kaos i Beatles-klassen ved flere autografsessioner, og han fik den sønderjyske trafik til at bryde ganske sammen, da han åbnede sit speedwaycenter på Lars Tyndskids mark i Vojens.

Alle raske danske drenge legede jo Ole Olsen på de hjemlige fortove og parkeringspladser i 1970’erne, og vi får også beretningen fra dansk sportmarketings absolutte barndom, da Ole Olsens sponsoraftale med SodaStream gjorde den dengang så magiske og i dag ganske ukendte sodavandsmaskine til børnenes ønske nummer ét i landets husholdninger.

I dagens mediebillede ville en stjerne i en nichesportsgren som speedway aldrig slå igennem på samme måde som Ole Olsen i 1970’erne. På den måde tjener Dan Philipsens bog som en sportsjournalistisk påmindelse om alle de idrætskulturelle og journalistiske perler, som idrætten stadig kan levere uden for det fodbold- og håndbolddominerede medieunivers.

Herlige anekdoter
Fortællingen om Ole Olsen begynder en anelse tungt med flere kapitler om Haderslev-drengens strenge, men retfærdige barndom, men da først unge Olsen trækker i speedwaytøjet, kommer også bogen op i fart med herlige anekdoter fra en ikke særlig fjern fortid i 1970’erne og 1980’erne.

Det tjener forfatteren til ros, at han bruger sin journalistiske næse og ikke blot ukritisk bringer Ole Olsens version af begivenhederne. Familie, forretningsforbindelser og sportslige konkurrenter fra ind- og udland bliver også hørt, hvilket klart nuancerer billedet af en stor personlighed, der fortsat sprudler med visioner for sporten. Princippet med at høre modparten svigter dog et par gange i passager, hvor Olsens yndlingsfjender i Danmarks Motor Union og en tidligere forretningspartner får det glatte lag.

For feinschmeckerne giver bogen fin indsigt i alle personkonflikterne mellem stjerner som Ole Olsen, Hans Nielsen, Erik Gundersen og Tommy Knudsen i speedwaysportens sportslige storhedsperiode herhjemme. Ole Olsen indrømmer glad og gerne både fejl og genistreger med tingene lidt på afstand.

Disse indrømmelser er ikke kun af historisk værdi, men også relevante i dag, fordi Ole Olsen fortsat er en særdeles aktiv herre i forsøget på at modernisere speedwaysporten med løb i Parken og andre store arenaer i Europa og senest en vild plan om en kæmpedome til 400 mio. kr. til sport og kultur på Kolding-egnen. 

Licens til at vinde
- et portræt af Ole Olsen
Dan Philipsen
Haase & Søns Forlag
288 sider, illustreret
Pris: 249 kr.