Syndefaldets sportsterrorister

Da FCK-fanfraktionen 'Copenhagen Lads' i 2004 ansøgte Kirkeministeriet om at blive statsanerkendt trossamfund repræsenterede handlingen mere en blot en sjov ide for medlemmerne. Konkret var formålet ganske vist - med et glimt i øjet - at afprøve grænserne for 'religionsfrihed' i Danmark, men samtidig var det en understregning af, at fodbold som fænomen repræsenterer noget helligt i mange menneskers tilværelse.

I bredere forstand stillede ansøgningen dermed nogle interessante spørgsmål: Er sport religion eller endog vigtigere end det? Og er der en sammenhæng mellem denne religionsform og de voldsepisoder, masseanholdelser og -slagsmål, der efterhånden følger i kølvandet på enhver Superligakamp?

Disse spørgsmål forfølger bogens forfatter, og svarer, hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt sport er religion, afkræftende, men anfører samtidig, at sporten - i dette tilfælde fodbold - kan betragtes som religionserstatning, da det rummer betydelige identitetsskabende elementer.

Supporterkulturen fungerer dermed som menings- og fællesskabsdannende instans i samfundet al den stund, at traditionelle holdepunkter er blevet diffuse som følge af individualisering, globalisering og sekularisering.

Voldens ansigt
Umiddelbart kan det være svært at give et godt svar på, hvorfor vold er en central del af nogle af fodboldgrupperingernes adfærd. Med udgangspunkt i Joerns beskrivelser er det imidlertid indtrykket, at der - ud over visse helt ekstreme supportere - i det store hele er tale om almindelige middelklasseunge, der i weekenderne overskrider deres normale adfærdsformer og -normer helt irrationelt i en kollektiv masserus. Men, hvorfor kammer almindelig passion og interesse for sport over i decideret vold og asocial adfærd?

En del af forklaringen er ifølge Joern slet og ret, at politiet i gennem de senere år er blevet mere konfliktsøgende i deres operationsmåder til fodboldkampe. En udbredt nul-tolerance-politik er således kutymen. Både de mere fanatiske fodboldfans, men også mainstream tilskuerne (på familietribunen) mener ifølge Joern, at kontrollørerne og politiet ofte optræder som eskalerende i stedet for dæmpende på potentielle optøjer.

Resultatet er først og fremmest, at supporterne har udviklet et bastant fjendebillede af politi og kontrollører. På et mere generelt plan kan fodboldvolden i denne tolkning primært ses som et resultat af myndighedernes forsøg på at eliminere den specifikt rituelle form for aggression som nogle af supportergrupperingerne repræsenterer. Dette tjener selvsagt ikke til sagens bedring, og Joerns konklusioner bør dermed mane til selvrefleksion hos ordensmagten selvom en del af ansvaret naturligvis også ligger hos supporterne. 

Homo Fanaticus - Passionerede fodboldsupportere
Lise Joern
Bevægelsesstudier 9
Slagelse: Forlaget Bavnebanke
200 sider.
165 kr.