Fodboldens arbejdsmænd

The Work of Professional Football. A Labour of Love?
På baggrund af interviews med bl.a. nuværende og tidligere professionelle fodboldspillere analyserer den engelske sociolog Martin Roderick skyggesiderne ved engelsk fodbold.

Gennem 47 kvalitative interview med professionelle eller tidligere professionelle engelske fodboldspillere samt 12 læger, 10 fysioterapeuter og tre agenter analyserer den engelske sociolog Martin Roderick skyggesiderne ved engelsk professionel fodbold med fokus på de mange, som aldrig når den egentlige elite.

Dette er en forkortet udgave af anmeldelsen. Læs den fulde udgave her (pdf-fil) (13 s.).

Den overordnede konklusion er, at langt de fleste spillere betaler en høj pris for en usikker karriere, hvor fodboldsystemet ender med at udnytte spillerne mere, end spillerne selv formår at udnytte systemet. Mange spillere er således fanget i et system, hvor frygten for marginalisering og tab af status i det fodboldmæssige hierarki får dem til at spille videre med stor dedikation. Det er simpelthen indbygget i strukturen, at man forsøger at skubbe de negative ting ved tilværelsen til side.

Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for konsekvenserne af sportens kommercialisering og eventuelle tiltag for at lette eliteudøveres vilkår. Der er nemlig grund til opmærksomhed, fordi det ikke lader til, at spillerne selv er i stand til sprænge rammerne og hindre de utilsigtede konsekvenser af kommercialiseringen.

Spillere, der starter af kærlighed til sporten, risikerer at blive låst fast i et afhængighedsforhold uden at have meget andet at falde tilbage på. I den forstand tjener bogen som advarsel og kan måske bidrage til at sikre, at udviklingen i de nordiske lande ikke kommer til at ligne den, som Roderick har identificeret i England.

The Work of Professional Football. A labour of love?
Martin Roderick
Routledge, 2006
196 sider
Pris: £ 80

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.