Når den folkelige idræt fester

’Idræt som fest’ er en nuanceret og sammensat historisk fortælling og analyse af DGI og landsstævnets udvikling. Bogen gennemgår udviklingen fra skyttefestivalernes opblomstring i slutningen af 1800-tallet og den folkelige gymnastiks dominans som stævnernes centrale omdrejningspunkt.

Med udgangspunkt i denne kulturanalyse kaster de to forfattere sig ud i en lang række teoretiske og empiriske studier af landsstævnets mangesidige aspekter. Selvom bogens empiriske omdrejningspunkt er landsstævnet på Bornholm 2002, sender især Henning Eichbergs fine fornemmelser for flygtige tankestrømme læseren på mange morsomme omveje.

Bogen spænder således over et endog meget omfangsrigt emnespektrum.

Kritisk replik til DGI's rolle
Bo Vestergård Madsens historiske, inspirerende kapitel om landsstævnets rødder er interessant læsning, som både giver en god fortolkningsramme og et godt indblik i den særlige kulturelle bevægelse, som nutidens DGI er udsprunget af. Bogen kan i dette perspektiv læses som en kritisk replik til DGI’s historiske udvikling fra et folkeligt projekt med rødder i civilsamfundet til den strategisk tænkende organisation, som vi kender i dag.

Bogens styrke ligger i den flittigt indsamlede og velanvendte brug af kvalitativ empiri, som visse steder gør bogen til en levende og nærværende deltagerberetning, som overflødiggør forfatternes efterfølgende fortolkning. Til gengæld er forfatternes relativt forskellige skrivestil årsag til en fragmenteret læseroplevelse, der kunne være undgået med en anden kapitelopbygning.

Hvor Bo Vestergård Madsens skrivestil er god, solid og rutinepræget, bevæger Eichbergs analyser og udtryksmåder sig konstant i grænselandet mellem det smågale og det analytisk geniale. Med sine forviklede analyser, sit livlige sprog, sin enorme begejstring og sin hang til at gøre selv de mest banale hændelser og fænomener til centrum for kulturanalysens associationsstrømme, overraskes læseren på godt og ondt over emnevalget og udtryksformen.

En mere direkte kilde til irritation er forfatternes hyppige anvendelse og brug af ordet ’kultur’, som direkte resulterer i begrebslig inflation. Begrebet mister gennem bogen sin indholdsmæssige betydning og værdi: Popkultur, forbrugskultur, folkekultur, lejrkultur, mellemrummets kultur, ja selv fænomener som en klapsalve udsættes for kulturbegrebet og forvandles derved til klappekultur. Man bliver som læser i tvivl om, hvorvidt ’kultur’ blot anvendes som et akademisk plusord for hverdagens fænomener.

Elitær bog om den folkelige idræt 
Som konsekvens af det metodiske udgangspunkt i kulturanalysen bliver bogen desværre ikke til et værk, som appellerer bredt til de mange landsstævnedeltagere, der til sommer tager til Haderslev for at opleve den folkelige idræts Mekka. Dertil er bogen paradoksalt nok alt for elitær, selvom den omhandler et væsentligt stykke civilsamfund og folkekultur.

Til den resterende gruppe af potentielle læsere af idrætsstuderende med humanistiske tilbøjeligheder er der imidlertid tale om en krævende, men interessant bog.

Den ville dog have vundet meget ved en strammere redigering og en mere pædagogisk metode, der kunne give retningsfornemmelse og fastholde læserens interesse midt i kulturanalysens tankestrømme.

Idræt som fest - bogen om landsstævnet
Henning Eichberg, Bo Vestergård Madsen
Forlaget Klim
269 sider, illustreret
Pris: 299 kr.