Straffe!

Allerede omslaget antyder, at der er tale om en publikation med klassiske skandalekvaliteter: ’Bogen, som FIFA forsøgte at stoppe’, udbasunerer bagsiden, mens undertitlen, ’FIFA’s hemmelige verden – Bestikkelse, valgsvindel og sorte billetter’, mere end antyder, hvorfor Andrew Jennings seneste bog, ’Straffe!’ er blevet køligt modtaget i FIFA-hovedkvarteret.

Det elegante understatement har aldrig været stilen hos Andrew Jennings, der til gengæld går efter ’the bad guys’ med en ihærdighed, der har gjort ham til et navn inden for den undersøgende journalistik. ’Straffe!’ er da også frugten af flere års vedholdende researcharbejde i hælene på det internationale fodboldforbunds topledere.

Galleriet omkring Blatter

Det er der kommet en underholdende gyser ud af, der passende kan nydes i pauserne mellem de mange VM-kampe.

I hovedrollen finder vi Sepp Blatter, der som daværende generalsekretær i FIFA udmanøvrerede UEFA-præsident Lennart Johansson ved valget til FIFA-præsident i 1998. Et valg og en valgkamp, der ifølge Jennings var præget af ufine eller direkte ulovlige metoder, herunder brug af FIFA-midler og stemmemanipulation.

En anden hovedfigur er Jack Warner, vicepræsident i FIFA og enerådende præsident for det nordamerikanske fodboldforbund, der i et ellers stærkt felt fremstår som bogens mest anløbne figur. Senest har han udmærket sig ved på tværs af alle regler at have solgt billetter til VM i Tyskland gennem et rejseselskab, han var medejer af. Som trofast støtte til Sepp Blatter slap han med en irettesættelse.

Jennings dokumenterer overbevisende, at sådanne sager langt fra er enestående i FIFA-systemet. Allerede halvfjerdsernes tætte parløb mellem Joao Havelange og den daværende Adidas-boss, Horst Dassler, skabte et FIFA præget af vennetjenester, pengemisbrug og rå magtpolitik.

Og problemerne blev kun forstærket af de mange tv-indtægter, som salget af VM-rettighederne til det Dassler-grundlagte ISL siden indbragte. Penge, som Blatter dygtigt har brugt til at skabe sig en politisk platform ved at stryge fattige fodboldnationer med hårene og læne sig op ad mænd som Jack Warner.

Men fortiden kan indhente FIFA. Efter at ISL havde forspist sig på køb af sportsrettigheder og gik konkurs i 2001, viste det sig, at FIFA havde forsømt at få sine tilgodehavender

hjem i tide. Og værre endnu: ISL havde ifølge konkursboet bestukket flere fodboldledere, der nu risikerer straffesager, hvis den schweiziske undersøgelsesdommer Thomas Hildbrand får held med sin igangværende efterforskning.

 

Karikerede superskurke

Andrew Jennings er gennem årene blevet anklaget for både at være egocentreret og skinger i sin kritik af sporten. Men skulle bare halvdelen af bogens oplysninger være korrekte, tilgiver man ham gerne.

 

Problemet er mere, at de kritisable forhold har det med at blive reduceret til et spørgsmål om en lang række skurke, der ind imellem antager en næsten karikeret ondskab i bogen. Pingvinen fra Batman kunne fint være stand in for Sepp Blatter.

 

Det havde været befriende med en opsamlende analyse af, hvordan så megen råddenskab kan få lov til at brede sig. Spiller de mange hurtige penge ind? Er den gal med FIFA’s politiske struktur? Er fodboldens særlige kultur et problem? Og hvorfor har IOC - Jennings’ tidligere skydeskive - fået hældt sine mest korrupte medlemmer ud, mens det ikke er sket i FIFA?

 

Det er en opgave, andre må løfte. Andrew Jennings viser overbevisende, at der er behov for en hovedrengøring i FIFA.

Søren Bang

 

Straffe!

Andrew Jennings

Forlaget Ajour

283 sider

Pris: 248 kr.