Dansk professionel fodbold mellem sport og entertainment
Professionel fodbold
Efter at det traditionelt har været sportsredaktører, som på lederplads og i analyseklummer og kommentarer har sat dagsordenen for debatten om dansk klubfodbolds fremtid, er det nu et hold danske, norske og svenske analytikere og samfundsforskeres tur til at tegne et paradoksfyldt billede af dansk elitefodbold omkring år 2000.
Med overblik, lange linier, hard facts og visionære indspark samler bogen ’Professionel fodbold’ op på den samfundsvidenskabelige forskning i professionel dansk (plus nordisk og europæisk) fodbold og får vist, at professionel fodbold er et sammensat fænomen og en så kompleks erhvervssektor, at der skal mange forskellige videnskabelige boller på suppen for at dække hele spektret – lige fra de sportslige, økonomiske og mediemæssige til de, sociale, juridiske, forvaltnings-, arbejdsmarkedsmæssige og historiske.
Ingen masterplan
Vi kommer således vidt omkring i artikler om sportens udvikling fra dannelses- til investeringsobjekt, om centraliseringen eller indsnævringen af toppen i dansk fodbold, udviklingen i Superligaens økonomi, den kommunale involvering i professionel fodbold og fodbold på tv.
Dertil kommer de sociale og uddannelsesmæssige aspekter af at være professionel fodboldspiller i Danmark, prof-fodbolden som arbejdsmarked og åbne (europæiske) og ukkede (nordamerikanske) ligastrukturers konsekvenser for klubbernes økonomiske og sportslige styrkeforhold.
Der har aldrig eksisteret nogen masterplan for, hvor professionel fodbold i Danmark skulle ende. Demokratisk forhandlingspluralisme og udenlandsk indflydelse har skabt den turnerings- og branchestruktur, vi har i dag. En struktur, som her og nu er en succes (Superligaen som brand med stigende omsætning, høje tilskuertal, omfattende tv- og dagbladsdækning etc.), men som måske ikke er gearet til også at indfri fremtidens krav.
Tommy Laugesen redegør i hvert fald for, at både klubber og ligaorganisationer bør bekymre sig om graden af ’kompetitiv balance’ (altså lighed i styrkeforhold mellem klubberne og dermed resultaternes uforudsigelighed), fordi netop usikkerheden om kampenes udfald er med til at gøre ligaen interessant for tilskuere og medier og dermed skaber efterspørgsel.
Niels Boe Sørensen appellerer ligefrem til behovet for økonomisk og sportslig regulering af ligaen efter ’plankapitalistiske principper’ med en spredning af de økonomiske midler, inspireret af de nordamerikanske ligaer, hvor man for længst har sat den (helt) frie konkurrence ud af kraft og indset nødvendigheden af at lade økonomiske instrumenter regulere den sportslige performance.
200 siders pligtlæsning
Som bogens redaktører, Magnussen og Storm, pointerer i deres oversigtsartikel om sølvbrylluppet mellem fodbolden og pengene (professionel fodbold blev indført i 1978), er ’Professionel fodbold’ ikke en samfundsvidenskabelig antologi i traditionel forstand, men snarere en blanding af tunge forskningsresultater og af materiale, der kan inspirere og danne udgangspunkt for yderligere forskning og politisk debat.
Med ’Professionel fodbold’ har vi fået et væsentligt idrætsvidenskabeligt og fodboldpolitisk bidrag til dansk klubfodbolds mulige renæssance – og 200 siders pligtlæsning for alle reflekterende fodboldfans og -aktører.
Jacob Magnussen, Rasmus K. Storm (red.)
Professionel fodbold
Forlaget Klim
222 sider
Pris: 265 kr.