Beijing, boykot og brud på menneskerettigheder
Aktivitister, der holder demonstration mod Kinas behandling af det muslimske mindretal Uighurerne og andre etniske og religiøse minoriteter. Foto: Anadolu Agency/Getty Images
27.01.2022
Den olympiske ild tændes i Beijing 4. februar, når vinter-OL 2022 løber af stablen. Danmark sender et rekordstort antal atleter af sted til legene, men det bliver uden selskab fra de danske politikere, der har meldt afbud. Det samme gælder for blandt andet Canada, Australien og USA, der har meldt ud, at de laver en såkaldt diplomatisk boykot af Kinas vinter-OL.
I dette af afsnit af Viden i spil med Idrættens Analyseinstitut har Cecilie Hedegaard Bak inviteret Stanis Elsborg, senioranalytiker i Play the Game, i studiet til en snak om årsagerne til de diplomatiske boykots, Kinas reaktion, og ikke mindst hvilken betydning en diplomatisk boykot kan have. De ser også på, hvordan åbningsceremonien sandsynligvis vil blive brugt politisk til at tilbagevise anklagerne, og de ser tilbage på åbningsceremonien fra sommer-OL i 2008, hvor Kina også var værter.