Unge og kropsidealer - spørg ungdomsforskeren
Ifølge rapporten 'Når det er svært at være ung i DK: unges trivsel og mistrivsel i tal’ er 14,4 pct. af kvinderne i alderen 15-24 år utilfredse eller meget utilfredse med deres krop, mens det gælder for 7,7 pct. af de unge mænd. Foto: Getty Images/AleksandarGeorgiev
23.11.2021
Er det særligt svært at være ung i dag, hvor de sociale medier er blevet en integreret del af de fleste unges hverdag, og hvor de unge hver dag bliver bombarderet med billeder af influencere med flade maver eller markerede muskler? De spørgsmål stiller Cecilie Hedegaard Bak til Jens Christian Nielsen, ungdomsforsker ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, i dette afsnit af Viden i spil.
Vi skal blive klogere på, hvordan kroppen bliver en platform for præstation, ligesom skolen er det, og vi skal se nærmere på, hvordan sociale medier kan påvirke de unge negativt.
Dette afsnit er en genpublicering af afsnittet 'Unge og kropsidealer - ikke fit nok til fitness?' fra podcasten Tillægstid, som tidligere er udgivet i kanalen Mediano Sport & Perspektiv. Dette afsnit er del to af i alt fire afsnit, som du kan finde i kanalen via idan.dk.