Russisk statsdoping: Skandalen der splittede sporten
Under OL i Sotji i 2014 havde man fået udviklet en metode til at åbne de ellers forseglede glasflasker indeholdende urinprøver. På den måde blev postive dopingprøver fra de russiske atleter byttet ud med rene dopingprøver. Foto: Getty Images/Victor Fraile Rodriguez
15.07.2021
17. december 2020 blev der sat et foreløbigt punktum i sagen om den statsstyrede dopingskandale i Rusland. CAS – den internationale sportsdomstol - halverede varigheden af de sanktioner, som det internationale antidopingagentur WADA året forinden udmålte til Rusland for et statsorganiseret dopingprogram og manipulation af dopingdata. Rusland bliver udelukket fra OL og VM i 2021 og 2022, men russiske atleter må gerne deltage under såkaldt neutralt flag, og så længe de ikke har russiske flag på tøjet.
I dette afsnit af Viden i spil har Cecilie Hedegaard Bak inviteret Jens Sejer Andersen, international chef i Play the Game, i studiet til en snak om den russiske dopingskandale og den splittelse, som den har skabt i det internationale antidopingsamarbejde.