Det våde element - danskernes svømmevaner
Svømning er den mest populære motionsform blandt børn og den femte mest populære hos de voksne. Foto: Getty Images/ferrantraite
22.06.2021
I et land omkranset af vand har de fleste danskere på et eller andet tidspunkt i deres liv stiftet bekendtskab med det våde element. Men for nogle danskere er svømning blevet en mere eller mindre fast motionsform, og det er netop den gruppe af danskere, vi sætter fokus på i dette afsnit af Viden i spil. Cecilie Hedegaard Bak har inviteret Peter Forsberg, senioranalytiker i Idrættens Analyseinstitut, i studiet til en snak om resultaterne af en ny undersøgelse med titlen ’Faciliteter til danskernes svømme- og vandkultur’, som blandt andet stiller skarpt på danskernes svømmevaner.
Vi skal se nærmere på, hvad kategorien ’svømning’ dækker over, og så skal vi blive klogere på, hvorfor netop svømmehallen har et særligt potentiale for at øge idrætsdeltagelsen.
Lyt også til afsnittet 'Fremtidens svømmeanlæg - mere end bare et bassin'