"Det er en skandale!" - en sportsskandales anatomi

Den norske langrendsløber Theresa Johaug blev testet positiv for doping i 2016. Foto: Wikimedia Commons

23.10.2020

I dette afsnit af Tillægstid ser vi nærmere på fænomenet 'sportsskandaler' og hvad der udgør en skandale. Det gør vi sammen med Ulrik Wagner fra Syddansk Universitet og Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningschef hos Idrættens Analyseinstitut.

Lyt til afsnittet i Apple Podcast

Lyt til afsnittet i Spotify

Lyt til afsnittet i Pocket Casts

Fra afsløringerne af Ben Johnsons brug af doping ved OL i 1988, over Tour de France-skandalen i 1998, til korruptionsskandalerne i FIFA med tidligere FIFA-præsident Sepp Blatter i spidsen. Vi kender alle sammen skandalerne, der har omgivet disse personer og organisationer. De rejste alle offentlig debat, moralske bekymringer og i visse tilfælde krav om politisk intervention.

I dette afsnit af Tillægstid ser Stanis Elsborg sammen med to danske forskere nærmere på, hvordan en sportsskandale udvikler sig. De vil gøre os klogere på sagen om norske Therese Johaug, der i 2016 grædende måtte fortælle, at hun havde afleveret en positiv dopingprøve, men samtidig meldte ud, at hun var uskyldig, og landsholdslægen Frederik Bendiksen påtog sig straks ansvaret for at have givet hende en læbesalve til hendes solbrændte læber, selvom salven var på listen over de forbudte præparater.

De ser også se nærmere på en sag i dansk idræt, nemlig ’svømmesagen’ fra 2019, hvor Danmarks Radio afdækkede, hvordan svømmere på det danske landshold havde været udsat for offentlige vejninger og nedladende kommentarer fra landstrænere i perioden fra 2003 til 2012. Det førte til, at en del svømmere udviklede spiseforstyrrelser, depression og angst.

Vært: Stanis Elsborg 

Send os dine ideer

 
 

For Idrættens Analyseinstitut er 'Tillægstid' ikke bare en podcast, men også en platform for at samarbejde med andre aktører i den danske idrætsverden.

Her vil vi gerne formidle den viden, vi selv skaber, men vi vil lige så gerne fortælle om den viden, der bliver produceret om idræt, sport og samfund andre idrætsaktører.

Vi er også åbne for ideer til emner, som vi kan sætte på den idrætspolitiske dagsorden i samarbejde med andre.

Kontakt:

Stanis Elsborg, ansvarlig for Idans podcast

stanis@playthegame.org / +45 6177 4915

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.