Idræt for særlige målgrupper
Nyhedsbrev nr. 51, november 2012
Foto: Colourbox
09.11.2012
Idans nyhedsbrev går denne gang i dybden med puljer og projekter målrettet idræt for særligt udsatte grupper.
Nyhedsbrevet bygger på Syddansk Universitets netop afsluttede evaluering af en lang rækker puljer til fremme af idræt for vanskeligt stillede børn.
Evalueringen peger på en række muligheder for at organisere og forankre projekter for særlige målgrupper bedre i fremtiden. Skal puljer målrettet idrætssvage grupper gøre en forskel, er der bl.a. brug for klarere mål med satsningerne og større vilje til systematisk at høste erfaringerne.
Samtidig viser et notat fra Idan, at ikke kun puljer og projekter, men også de frivillige idrætsforeninger på handicapområdet står over for særlige udfordringer i forhold til at rekruttere og fastholde frivillige til handicapidrætsforeningerne.