Nyhedsbrev: Idrætsvaner under lup

15.02.2007

Af redaktionen
En række af idrættens interessenter er med Idan som koordinator gået sammen om at undersøge danskernes idrætsvaner. Læs hele historien i Idans nyhedsbrev.

Siden 1964 har forskellige parter med relation til dansk idræt syv gange foretaget større undersøgelser af danskernes idræts- og motionsvaner.

Hidtil har der ikke været nogen regelmæssighed eller fast forankring af undersøgelserne, men nu sikrer et fælles initiativ mellem en række af idrætslivets væsentligste interessenter, at danskernes skiftende idræts- og motionsvaner kommer under grundig lup med større regelmæssighed.

I første omgang skal Idrættens Analyseinstitut (Idan) i løbet af efteråret koordinere gennemførelsen af en større kortlægning af såvel børns som voksnes idrætsvaner.

Forud for undersøgelsen går et grundigt forarbejde, hvor erfaringerne fra tidligere undersøgelser og ikke mindst de forskellige ønsker fra aktørerne på idrætsområdet til fremtidige undersøgelser skal trækkes med ind i den nye undersøgelse, som Idan skal afrapportere i foråret 2008.

Initiativet ventes finansieret i fællesskab af Lokale og Anlægsfonden, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Kulturministeriet, Friluftsrådet, Dansk Firmaidrætsforbund og Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (KIF), der samtidig udgør projektets styregruppe.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.