Sportsår skal markedsføre Danmark

15.01.2007

Af Søren Bang
Regeringen vil gøre 2009 til et særligt sportsår som led i en global markedsføring af Danmark.

Idrætten skal være med til at markedsføre Danmark som en kreativ nation.

Konkret vil regeringen udråbe 2009 til 'The Danish Year of Sports 2009' og samtidig afsætte 10 millioner kroner til idrætsrelaterede initiativer, som støttes og igangsættes fra Kulturministeriet i samarbejde med organisationer, myndigheder og erhvervsliv.

Det fremgår af den regeringens oplæg til handlingsplan 'Offensiv global markedsføring af Danmark', som økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen fremlagde på et pressemøde torsdag.

Hele planen opererer med et samlet budget på 412 millioner kroner, hvoraf de 181 millioner er afsat til generel markedsføring og tværgående initiativer, mens de resterende penge fordeles på fem særlige indsatsområder. Målet er at skabe et klarere og mere positivt billede af Danmark i udlandet og dermed stille nationen stærkere i den globale konkurrence.

Sportsår skal udnytte begivenheder
Idrætten indgår i delsatsningen 'Danmark som kreativ nation'. Ved at gøre 2009 til et sportsår håber regeringen at kunne markedsføre Danmark gennem de ikke mindre end 15 internationale sportsgivenheder, som finder sted det år.

Oplægget foreslår bl.a., at der i forbindelse med IOC's kongres i København kan afholdes en 'Olympic week', hvor børn og unge konkurrerer i de klassiske olympiske discipliner. Samtidig skal sportsåret understøttes af en global markedsføringskampagne.

Endelig vil ildsjæle i organisationer, institutioner, foreninger og virksomheder løbende vil have mulighed for at få støtte fra nyskabelsen 'Markedsføringsfonden Danmark'.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.