Udkast til nyt antidopingkodeks

15.01.2007

Af Søren Bang
WADA har udsendt sit udkast til et nyt antidopingkodeks. Udkastet lægger bl.a. op til mere fleksible dopingsanktioner.

Det internationale antidopingagentur, WADA, har udsendt sit forslag til et revideret antidopingkodeks, som efter planen skal vedtages til november i Madrid.

Udkastet er resultatet af en længere høringsperiode og indeholder en række markante ændringer. Frem for alt lægges der op til, at udøvere skal kunne idømmes mere fleksible straffe end i dag, hvor to års udelukkelse er reglen i alvorligere dopingsager.

To år er stadig udgangspunktet, men det nye udkast åbner nu op for, at udøvere i visse tilfælde kan slippe med en advarsel eller en kortere udelukkelse. F.eks. hvis udøveren kan bevise, at indtagelsen af stoffet ikke skete med det formål at forbedre præstationen, eller har bidraget aktivt til opklaringen af en sag.

Skærpet kurs mod systematisk doping
Omvendt kan udøvere blive straffet med op til fire års udelukkelse, hvis de f.eks. har indgået i meget omfattende og systematiske dopingprogrammer.

Desuden sker der en kraftig skærpelse af sanktionerne mod de udøvere, som har pligt til at meddele, hvor de befinder sig, så der kan udføres uanmeldt kontrol. Hidtil har minimumsstraffen for udøvere, som ikke levede op til kravene, været tre måneders udelukkelse. I udkastet er strafferammen nu hævet til 1-2 år.

Herudover rummer udkastet en række andre ændringer. Blandt andet åbner udkastet mulighed for, at de såkaldte blod- og urinprofiler kan bruges som bevis.

Debatten om det nye kodeks fortsætter frem til WADA's verdenskongres, som afvikles den 15.-17. november i Madrid.

Læs mere

 
 

Se det nye udkast på WADA's hjemmeside samt høringssvarene. Klik her.

Daglig leder af Antidoping Norge, Anders Solheim, beskriver og kommenterer en række af de vigtigste ændringer på agenturets hjemmeside. Klik her.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.