Sponsorer efterlyser oplevelser

02.01.2007

Af Søren Bang
Gode oplevelser for kunder og medarbejdere er ligeså vigtig som eksponering, viser Promovators årlige beslutningstageranalyse.

Graden af eksponering er ikke længere den eneste dominerende faktor, når virksomheder vælger at indgå en sponsoraftale. Det er lige så vigtigt at bruge et sponsorat til at pleje sine kunder og medarbejdere.

I sponsorfirmaet Promovators årlige analyse blandt beslutningstagere i 150 virksomheder peger 75 procent på, at adgang til såkaldte hospitality-ydelser indgår som et meget vigtigt element i sponsorkontrakter. Det er på niveau med 'synlighed og eksponering' af virksomheden.

Omvendt har titelsponsorater, eksklusivitet og brug af samarbejdspartnerens logo i egen markedsføring kun meget stor betydning for godt en tredjedel af virksomhederne – og interessen er faldende i forhold til sidste år.

"Hvis man er sponsor for Roskilde Festivalen, er tendensen nu, at det vigtigste er at være 100 procent tilstede og involvere/aktivere sine målgrupper de dage, festivalen varer, frem for alene at have Roskildes logo i hjørnet af hjemmesiden årets øvrige 51 uger,” konkluderer direktør i Promovator Jeppe Madsbad Lauritzen i bureauets nyhedsbrev, Sponsor NYT.

Han kan i øvrigt genkende tendensen fra møder med nye og eksisterende kunder, som vurderer, at aktiveringen og involveringen af medarbejdere og kunder er afgørende for en god effekt af sponsoratet.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.