EU drøfter spillemonopoler

Tirsdagens session i Europa Parlamentet i Strasbourg vil muligvis give et vigtigt fingerpeg om EU-Kommissionens fremtidige kurs i de mange verserende sager om private spilleselskaber, der forsøger at opnå licens til at udfordre de statslige spilleselskaber. Danmark er et af de monopollande, som aktuelt er under hårdt pres fra private spiludbydere.

EU-parlamentarikeren Arlene McCarthy fra det engelske Labour parti har stillet tre spørgsmål i lyset af de traktatovertrædelsesprocedurer, som EU-Kommissionen har indledt mod blandt andre Danmark og Danske Spils monopolstatus.

Kommissionen skal svare 
McCarthy ønsker at få en aktuel status fra den ansvarlige EU-kommissær Charlie McCreevy for de aktuelle krænkelsesprocedurer mod ni medlemslande, herunder Danmark. Hun ønsker samtidig at få belyst muligheden for, at sagerne udvides til andre spilområder end de aktuelle sager omhandlende sportsspil.

Det tredje spørgsmål fra Arlene McCarthy handler om, hvilke initiativer Kommissionen agter at tage for at skabe en fremtidig europæisk lovramme for onlinespil, ’hvormed medlemsstaterne kan beskytte forbrugere og mindreårige samtidig med at tillade respektable firmaers legitime operationer’, som det hedder i EU's danske oversættelse af spørgsmålet.

Forud for tirsdagens programsatte spørgetid om emnet er gået en udtalt utilfredshed fra flere EU-parlamentarikere, som føler, at deres spørgsmål om spillesagerne blev uretmæssigt fjernet fra dagsordenen ved den foregående session i Parlamentet. Den liberale hollandske politiker Toine Manders antyder ligefrem, at Parlamentets formandskab fjernede spørgsmålene under pres fra indflydelsesrige politiske grupper, der forsøgte at undgå, at emnet blev behandlet i parlamentet.

Delikat spørgsmål
Sagen om de europæiske spillemonopoler er ganske rigtigt yderst delikat for EU og ikke mindst for EU-Kommissionen. På den ene side ønsker Kommissionen som forkæmper for det indre marked at sikre den frie udveksling af serviceydelser over grænser i Europa, hvilket naturligvis er vand på møllen hos de bookmakere med EU-licens i eksempelvis Storbritannien, Gibraltar eller Malta, som målrettet forsøger at få adgang til eksempelvis det danske marked.

På den anden side er hovedparten af medlemslandenes politikere fortalere for de nationale spillemonopoler, der sikrer store beløb til udlodning til skat og almennyttige formål i medlemslandene. Derfor har det hidtil været vanskeligt for Kommissionen at få presset initiativer igennem på spilområdet på europæisk plan. Konsekvensen har været, at spilleselskaberne er gået domstolenes vej, hvorfor Europa for tiden oplever en syndflod af sager om de nationale spillemonopoler ved nationale og europæiske domstole.

Eksempelvis afsiger Østre Landsret den 15. november dom i det engelske spilleselskab Ladbrokes sagsanlæg mod den danske stat, der har nægtet at udstede en spillelicens til Ladbrokes med henvisning til den danske spillelovgivning og Danske Spils monopol.