IOC-præsident ændrer kurs

01.11.2006

Af Søren Bang
I sidste måned protesterede IOC og FIFA mod et tættere samarbejde med EU, men nu har IOC-præsidenten Jacques Rogge ændret holdning til samarbejdet.

Ifølge Reuters står FIFA-præsident Sepp Blatter nu alene i kampen om at undgå politisk indblanding i europæisk eliteidræt. I sidste måned underskrev Sepp Blatter og Jacques Rogge ellers et brev til EU-kommissæren, Jan Figel, hvori de understregede deres ønske om at bevare sportens autonomi.

Men nu har Rogge ifølge Reuters taget afstand til brevet, og dermed læner IOC-præsidenten sig nu mere op ad UEFA’s strategi om at styrke samarbejdet med EU.

I en telefonsamtale med den britiske sportsminister Richard Caborn har Rogge angiveligt udtalt, at han fortryder at have underskrevet brevet.

Samtidig roser Rogge i den føromtalte telefonsamtale rapporten ’Independent European Sport Review 2006’, som netop fremhæver fordelene ved et øget samarbejde mellem EU og de store sportsorganisationer.

En IOC-kilde udtaler til Reuters, at Rogge i sin tid følte sig ført bag lyset af FIFA ved at underskrive brevet til EU, og kilden beskriver underskriften som en ”fejlbedømmelse” fra IOC-præsidentens side.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.