Malmös multiarena klar i 2008
09.10.2006
Af Henrik H. BrandtMalmö har i oktober overvundet de sidste formelle juridiske forhindringer for at påbegynde byggeriet af en fleksibel multiarena med plads til 12.500 tilskuere, når den lokale ishockeystolthed, Malmö Redhawks løber ind på isen.
Dermed er det nu definitivt, at Malmö overhaler København på arenafronten. Den nye hal kommer til at ligge i bydelen Hyllie i et nyt byudviklingsområde med kontorer, boliger, butikscenter og gode kollektive trafikforbindelser til såvel Malmö centrum som Danmark.
Den nye hal får omkring 70 kommercielle loger samt restauranter, kiosker, caféer og barer og gode faciliteter til konferencer og udstillinger. Den færdige hal forventes at stå klar til indvielse i sommeren 2008.