Debat om private spilleselskaber

Opdateret den 3. oktober kl. 17.45

De nordiske spillemonopoler, som hvert år skaber milliardindtægter til idrætten, er under stigende pres fra private spilleselskaber.

Men også på europæisk og internationalt plan er der en skærpet kamp mellem private online-spilleselskaber og de statslige spillemonopoler. Samtidig er der stor forskel på, hvordan landene håndterer udfordringen.

Det stod klart efter afviklingen af konferencen ’Den store nordiske spillekrig’ tirsdag i DGI-byen i København.

Jan Francke, der har stået bag den svenske regerings udredning af spillemarkedet, vurderede, at online-spil ikke kan stoppes på længere sigt, og at den svenske regering bør overveje at indføre et licenssystem, der under regulerede former tillader udenlandske operatører i Sverige mod at betale afgifter.

Netop den løsning er på vej Italien, som med en ny regering, har vendt på en tallerken og nu indfører et åbent licenssystem for online-spiludbydere.

Spillemarkedet under kraftig forandring
Ifølge Martin Sychold, der for EU-kommissionen arbejder på en rapport om det europæiske spillemarked, er Italien et af de seneste eksempler på, at hele spilleområdet lige nu under kraftig forandring, og at landene vælger meget forskellige strategier.

Således har en tysk domstolsafgørelse medført, at det tyske Oddset har stoppet sin offensive annoncering, mens flere delstater prøver at begrænse de private spilleselskabers indtog på det tyske marked. Altså en kraftig opbremsning.

USA er gået endnu videre med et generelt forbud mod, at bl.a. banker overfører betalinger til ulovlig online-gambling. Hvad loven reelt kommer til at betyde, er endnu uafklaret, vurderer Martin Sychold, men den sætte et foreløbigt punktum for online-betting.

Ytringsfrihed og skæv mediedækning
Konferencen viste, at holdningerne står meget skarpt over for hinanden, når det gælder diskussionen om, hvorvidt eller på hvilke betingelser spillemarkedet bør liberaliseres.

Tips-bladet har gennem flere år optaget annoncer for udenlandske bookmakerfirmaer i strid med dansk lovgivning. Bladets administrerende direktør Carsten Andreasen forsvarede sig med, at Tips-bladet efter hans mening holder sig inden for EU's regler.

"Forbryderne skal man finde Christiansborg, der har vedtaget en spillelov for tre år siden, der nærmest opfordrer til civil ulydighed… Man knægtede ytringsfriheden, da man vedtog et forbud mod udenlandske spillereklamer," mente Carsten Andreasen.

Omvendt gik Morten Rønde fra Spillemyndigheden skarpt i rette med de medier, som efter hans mening har givet køb på deres kritiske rolle i takt med, at de er begyndt at optage udenlandske annoncer.

"Når AGF spiller venskabskamp mod Barcelona, er den positive historie i pressen, at bookmakerne støtter sporten. Men jeg tror ikke, at bookmakere ville støtte breddeidrætten," sagde Morten Rønde.

Han pegede også på, at flere af firmaerne er meget aggressive i deres markedsføring. Som når Ladbrokes lader folk hverve venner og bekendte og samtidig lover dem et provenu af det, de (venner eller familie) taber.

Samfundskontrol eller liberalisering? 
Risikoen for flere sociale omkostninger er ifølge direktøren for det hollandske statslotto, Tjeerd Veenstra, da også et af de tungeste argumenter for at beholde de nationale monopoler.

Det samme er det forhold, at overskuddet tilfalder samfundet, selv om det ikke er anerkendt som et juridisk argument af EF-domstolen. Tjeerd Veenstra forventer, at en liberalisering blot vil betyde, at de private selskaber reelt vil unddrage sig at betale skat, og han sætter sin lid til, at der i EU-parlamentet og EU-rådet stadig er stærk støtte til national spilregulering.

For direktør Norbert Teufelberger fra Bwin sker der omvendt en helt urimelig kriminalisering af spilleselskaberne. Han oplevede det på egen krop, da han for nogle uger siden blev arresteret for at have overtrådt fransk spillelovgivning.

"I fængslet tænkte jeg: Vi vil ikke give op," sagde Norbert Teufelberger.

Han mener, at en række statslige monopoler optræder dobbeltmoralsk ved at annoncere kraftigt og tillade automatspil, der er blandt de mest ludomani-fremkaldende. Den eneste fornuftige løsning er et EU-reguleret spillemarked, mener han.

Politisk udfordring
Om det løser problemet, tvivler DGI's formand på. For Søren Møller er det afgørende, at spillemarkedet fortsat er reguleret og kommer det demokratisk funderede idrætsliv til gode. Idrætten skal ikke være afhængig af kommercielle sponsorater, der formentlig primært vil tilfalde eliten.

Et forhold, som Warwick Bartlett fra Global Betting & Gaming Consultants bekræftede, da han retorisk spurgte, hvorfor bookmakere skal give penge til idrætsgrene, de ikke tilbyder væddemål på.

Søren Møller vil dog ikke afvise, at private aktører kan komme ind i Danmark, men kun hvis det sker under meget kontrollerede former.

"Om reguleringen skal ske gennem et monopol eller licenser, er ikke nogen religion for os. Men vi må bede vores politikere om at træde i karakter og afgøre, om man ønsker et liberaliseret eller reguleret spillemarked," sagde Søren Møller, der mener, at også et spillemarked med licenser vil kræve forbud mod annoncering og en styring af betalingsoverførsler for at kunne håndhæves.

Bag konferencen stod Idrættens Analyseinstitut, Nordisk Journalistcenter og Play the Game.