Det frivillige arbejde skaber milliardværdier

For første gang er der sat tal på hele den frivillige sektors omfang og betydning i Danmark.

Frivillighedsundersøgelsen har som led i et internationalt forskningsprojekt målt omfanget og sammensætningen af sektoren, der både omfatter foreninger og organisationer inden for idræts- og fritidslivet og den meget brede vifte af nonprofit-organisationer og institutioner, som bl.a. beskæftiger sig med sundhed, social service og uddannelse. 

Resultaterne, der torsdag blev præsenteret ved en konference i Odense, tegner billedet af en vidtforgrenet og meget omfangsrig sektor.

Under ét udgjorde sektorens økonomiske aktiviteter ikke mindre end 134,5 milliarder kroner i 2003-2004, hvis man medregner værdien af det ulønnede arbejde. Beløbet svarer til 9,6 procent af det danske bruttonationalprodukt (BNP).

Den egentlige værditilvækst i sektoren var mere beskeden, nemlig 36,7 milliarder kroner eller 2,6 procent af BNP. Resten af værdierne kommer bl.a. fra kontingenter og offentlige kasser - og ikke mindst det ulønnede arbejde.

Det frivillige arbejde har stor værdi
Netop det frivillige arbejde har en reel værdi, som bør tages med i beregningerne, sagde professor Thomas Boje på konferencen, hvor han præsenterede de økonomiske beregninger.

"Det giver mening at værdisætte det frivillige arbejde, fordi det er en del af det kit, som holder samfundet sammen," argumenterede han.

Beregnet ud fra Frivillighedsundersøgelsens afdækning af befolkningens forhold til frivilligt arbejde svarer den samlede frivillige arbejdsindsats til 110.000 heltidsstillinger og har som sådan en skønnet økonomisk værdi svarende til 35,3 milliarder kroner eller 2,5 procent af BNP.

Den lønnede beskæftigelse i sektoren svarer til cirka 140.600 fuldtidsjob.

Idrætten fører an i frivilligt arbejde 
Inden for det frivillige arbejde står idræts-, fritids- og kulturaktiviteterne for næsten halvdelen af arbejdsindsatsen med idrætten som det dominerende enkeltområde.

Ikke mindre end 11 procent af befolkningen er engagerede som frivillige inden for idrætten. Herefter følger det frivillige engagement i bolig- og lokalsamfund samt social- og sundhedsområdet, der hver især tiltrækker seks procent af befolkningen.

I øvrigt viser tallene, at lysten til frivilligt arbejde generelt er stigende. Mens cirka en fjerdedel af den voksne befolkning var frivillige i begyndelsen af 1990'erne, er tallet nu oppe på 35 procent.

På konferencen konkluderede Bjarne Ibsen, at den frivillige sektor generelt fremstår sund og stærk. Kun en tendens til, at foreningerne bliver mere interesse- og aktivitetsorienterede på bekostning af et mere direkte samfundsengagement, kan være en risiko, fordi tendensen står i kontrast til de politiske forestillinger om, at den frivillige sektor i højere grad skal løse samfundsproblemer.

"Vi har en velfungerende og veltilfreds sektor i vækst, men det kan være, at de politiske forventninger til den er lidt for høje," konkluderede han.

Velfærdsområdet vejer tungt økonomisk 
Frivillighedsundersøgelsen omfatter også private, selvejende nonprofit-organisationer som bl.a. uddannelsesinstitutioner, børnehaver, plejehjem og institutioner for socialt udsatte.

De skiller sig ud ved at veje meget tungt i det økonomiske regnskab.

Set under ét tegner velfærdsområdet sig således for cirka halvdelen af hele den frivillige sektors egentlige omsætning på knap 100 milliarder kroner og for to tredjedele af alle lønudgifter. Mens foreningslivet og ikke mindst idrætten holder fast i den frivillige arbejdskraft, er velfærdsprægede organisationer og institutioner altså præget af en udbredt professionalisering.

De mange selvejende institutioner i den danske frivillige sektor betyder samtidig, at det betalte arbejde fylder mere end i Sverige og Norge. Her står det ulønnede arbejde til gengæld endnu stærkere.

Internationale perspektiver
Frivillighedsundersøgelsen indgår i det internationale Johns Hopkins-projekt, der har afdækket den frivillige sektor i 40 lande.

På konferencen sagde lederen af det internationale projekt, amerikaneren Lester Salamon, at de skandinaviske undersøgelser viser, at en stærk velfærdsstat ikke står i modsætning til en stærk frivillig sektor. Tværtimod trives hele sektoren, som den danske rapport konstaterer, fint side om side med velfærdsstaten.

Ifølge Lester Salamon er det en stor udfordring for den udbredte forestilling om, at de to sider er hinandens modsætninger. Ifølge Salamon peger resultaterne fra alle 40 lande på samme tendens: I de lande, hvor den frivillige sektor får mest støtte fra det offentlige, står den generelt stærkest.