En lille sportsgrens store kamp

Når Åke Jacobson tænker frem mod det internationale orienterings forbunds (IOF) næste kongres i 2008, ser han to personlige milepæle for sig: Han vil da have været i orienteringssporten som aktiv eller leder i 50 år, lige som han kan fejre 20 års jubilæum om medlem af bestyrelsen i IOF.

IOF-præsidenten, der runder de 60 år i 2007, har altså oplevet en del med sin sport, og han har oplevet mange store fremgange for sin foretrukne sport. Men den svenske erhvervsmand må også erkende, at han endnu ikke har set sin sport rykke helt op i det selskab med de store, medieeksponerede idrætsgrene, hvor de fleste orienteringsløbere egentlig synes, at deres sport hører hjemme. Det igangværende VM i Århus viser måske en række teknologiske veje til større anerkendelse og udbredelse for sporten.

’Vi har en meget begrænset ressourcebase. Jeg vil tro, at hvis man tager de hundredvis af forskellige idrætsgrene, som findes i verden, er vi langt fra den mindste, men vi er selvfølgelig langt mindre end de idrætsgrene, som sidder på medie- og sponsordækningen, ‘ siger Åke Jacobson.

Beskedne tal i regnskabet 
Tallene i regnskabet til IOF’s 23. kongres torsdag i Århus siger det hele.

Indtægtssiden i forbundsregnskabet er på sølle 1,6 mio. kr. om året. Det er mindre end en almindelig stor dansk idrætsforening og langt mindre end mange af de store orienteringsklubber i Sverige og Finland.

IOF-kontoret i Finland består blot af to ansatte, og nærlæser man budgettet lidt nærmere, vil man se, at forbundets oprindelige forhåbninger om at få lidt indtægter fra sponsorer i den seneste periode via samarbejde med et sportmarketingfirma i stedet mundede ud i en kras budgetrevision og et stort rundt nul ud for posten ’Commercial partners’.

’En del af vores problem på det kommercielle område er indbygget i sporten. Vi udøver jo ikke vores sport på et afgrænset område som atletik eller håndbold. Vi forsvinder ud i skoven, og meget af det spændende sker, uden at folk kan se det. Det er derfor, vi gør så meget for at formidle sporten til publikum, ‘ siger Åke Jacobson.

Naturligvis er der en vis sponsor- og medieinteresse for orientering, men da IOF har begrænsede ressourcer, sælger man rettighederne til VM-værterne for et såkaldt ’sanction fee’ og overlader det derefter til værterne for de forskellige mesterskaber at sælge medie- og sponsorrettigheder. VM i Århus vises i tv i Danmark, Norge og Finland og desuden som nyhedsklip i flere andre lande, men indtægterne er begrænsede.

Teknologisk satsning 
Alligevel kan finalerne ved VM i Århus ikke bare følges på storskærm med sattelit-tracking af løberne i skoven og direkte tv-transmission på nettet. Man kan også følge den fremragende svenske speaker Per Forsbergs speak fra alle løb både på løbspladsen og på internettet, lige som tider, benyttede kort, og løbernes vejvalg er nemt tilgængelige via forskellige af ’orienteringsmenighedens’ mange hjemmesider.

Orienteringssporten har altså fundet en vej til opmærksomhed via nye medier, men der er lang vej endnu, før sporten med 48 fuldgyldige medlemslande og yderligere 19 associerede nationer, som fortsat er på udviklingsstadiet, kommer tilnærmelsesvis på linje med sportsligt sammenlignelige idrætsgrene som triathlon, skiskydning, kapgang eller langrend, hvad angår mediedækning og økonomiske rammer.

Den olympiske forskel 
Den væsentligste forskel ligger groft sagt i det forhold, at orientering ikke er olympisk. De olympiske idrætsgrene via IOC har langt større indtægter fra tv og sponsorer og garanti for opmærksomhed mindst hvert fjerde år. Selv de mindste olympiske forbund kan sætte små 30 mio. kr. fra OL’s tv- og sponsorpulje ind på bankkontoen hvert fjerde år. Det giver helt andre muligheder for at udvikle en sportsgren globalt.

Trods sportens beskedne kommercielle gennemslagskraft har løberne fra de store o-nationer som Sverige og Finland masser af sponsorer på trøjerne, men IOF har som forbund ikke andet at sælge end sine events. Og det er her, Åke Jacobson for alvor vil sætte ind i de kommende år.

Stævner skal udvikles 
”Vi har taget beslutning om at ansætte en sportsdirektør, der skal arbejde med at udvikle vort konkurrenceprogram og øge attraktiviteten af vore stævner i samarbejde med de lokale arrangører,” siger Åke Jacobson.

Den programerklæring lyder jo flot, men samtidig er den fattige sportsgrens virkelighed, at næste års VM foregår i Ukraine, hvor sporten er meget lille. Hvor præsidenten måske godt kunne have ønsket sig endnu et stort og flot prestigearrangement som i Århus, ræsonnerer mange af IOF’s mindre medlemslande helt anderledes ved de afgørende afstemninger om kommende værtslande: Ukraine er et godt valg, for der kan man bo og træne til ingen penge!

Eftersom IOF ikke støtter de deltagende nationer, er logikken til at forstå på den korte bane. Det gør det bare endnu sværere for IOF at sælge sporten på den lange bane.

OL som hovedmålet 
I forbindelse med VM i Århus drøfter IOF’s medlemslande strategi for sportens videre udvikling. Målet er helt overordnet at få sporten ind på det olympiske program. Ski-orientering er tættest på som ansøger om optagelse ved vinter-OL i 2014, selv om det er en mindre aktivitet end traditionel orienteringsløb. Vinter-OL er nu engang mere tilgængelig end sommer-OL. Åke Jacobson ser dog gerne, at hans sport er klar til at aflevere en seriøs ansøgning om at komme på det olympiske program i 2016, når København i 2009 er vært for IOC’s generalforsamling.

’Der findes mindst 25 idrætsforbund med ambition om at komme på det olympiske program. Realistisk set ligger målet 15-20 år frem i tiden, og det er en forbandet tidshorisont, når man arbejder som frivillig idrætsleder. IOC har 33 kriterier, man måles efter, når man søger optagelse på OL-programmet. Det er dem, vi arbejder med i vor strategiske planlægning. Det er et godt redskab til at sammenligne sig med andre,” siger Åke Jacobson.

Foreløbig kan Åke Jacobson dog glæde sig over, at orientering synes på vej til at få fodfæste i Asien. Ved VM i Århus har Kina blandt andet for første gang nogensinde fået en løber igennem til en af finalerne, Australien har taget en guldmedalje, og samtidig har det vellykkede arrangement bidraget til at skubbe orienteringssporten i den ønskede retning.