Kamp om monopolet spidser til

Den danske regering har i sommerens løb endnu engang afvist EU-Kommissionens pres på den juridiske holdbarhed af den danske spillelovgivning og det deraf følgende monopol til Danske Spil (tidl. Dansk Tipstjeneste, red.) på det danske marked.

Regeringens svar på EU-Kommissionens supplerende åbningsskrivelse holdes hemmeligt, men i et notat til Folketingets Europa-udvalg fra den 20. juni forklarer regeringen endnu engang, at den danske lovgivning er ’begrundet i tvingende almene hensyn’ og at den skrappe danske lovgivning med blandt andet forbud mod spilannoncer i danske medier fra udenlandske online-udbydere er i overensstemmelse med EF-Domstolens tidligere domme.

For den danske stat handler kampen om spillemonopolet og de deraf følgende milliardindtægter i statsafgifter og overskud til idræt og andre almennyttige formål om at bevise, at monopolet er begrundet i hensyn om at forebygge økonomisk kriminalitet og i øvrigt begrænse spillelidenskaben i den danske befolkning for at undgå negative sociale konsekvenser.

Mislykkes denne mission for den danske stat, vil det ikke længere være muligt at forhindre selskaber fra andre EU-lande i at etablere sig i Danmark. En indirekte konsekvens heraf vil være en drastisk omlægning af pengestrømmene til dansk idræt.

På vej mod EF-Domstolen 
EU-Kommissionen og med den en lang række udenlandske spiludbydere med appetit på det danske marked hævder, at monopolet primært tjener til at beskytte statens milliardindtægter.

Kommissionen mener ikke, at det danske reklameforbud er ’hensigtsmæssigt’, lige som kommissionen ikke finder, at den danske regering har fremlagt ’gyldige begrundelser for nødvendigheden af at indføre restriktioner for grænseoverskridende sportsvæddemålstjenester med henvisning til forebyggelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask af penge.’

Efter det afvisende danske svar på åbningsskrivelsen forekommer et egentligt sagsanlæg mod den danske stat ved EF-Domstolen nu overvejende sandsynlig.

Sag ved Østre Landsret 
Argumenterne vil krydses igen, når den britiske spillegigant Ladbrokes den 8. august mødes med Skatteministeriet i Østre Landsret. Her indledes domsforhandlinger i Ladbrokes klage over den danske stats afvisning af at udstede en licens til Ladbrokes, så selskabet lovligt og reguleret kan udbyde spil i Danmark og altså konkurrere med Danske Spil.

I de senere års holmgange med spiludbyderne har regeringen løbende strammet retorikken og forsøgt at ændre fokus i den danske spillelovgivning fra penge til almennyttige formål til beskyttelse af spillerne.

Således tilføjede Skatteministeriet i den seneste et-årige bevillingsskrivelse til Danske Spil for 2006 yderligere nogle skærpende formuleringer i kravene til spillets foranstaltning. Nu hedder det blandt andet, at ’...samtidig må markedsføringen ikke opleves aggressiv i form og indhold’.

En anden skærpelse er krav om, at forsiden af Danske Spils online-tjeneste spil.dk skal indeholde et link til den kontrollerende instans Spillemyndighedens hjemmeside.

Delikat balancegang 
Andre formuleringer i eneretsbevillingen til Danske Spil illustrerer med al tydelighed den delikate balancegang mellem indtjening til stat og gode formål og monopolets formelle formål om at beskytte spillerne mod spillelidenskaben.

Således har Danske Spil til opgave at: ’Dansk Tipstjeneste skal ved sin markedsføring og udvikling af spil søge at kanalisere danskernes spilleaktivitet over i lovlige og kontrollerede spil, men samtidig holde forbruget på moderat niveau i forhold til en situation med frit marked’

På trods af regeringens bestræbelser på at forsvare det for idrættens organisationer livsvigtige monopol, der årligt bidrager med omkring 800 mio. kr. til de store idrætsorganisationer, fortsætter mange store danske medier med at bringe ulovlige spilannoncer fra udenlandske udbydere, lige som især sportssspillene løbende taber omsætning til de udenlandske online-udbydere.

Vigende markedsandel 
Således anslog skatteminister Kristian Jensen (V) i et svar til MF Troels Ravn (S) den 6. juni, at Danske Spils omsætning på bookmakerspil i 2005 var på 1,6 mia. kr., mens omfanget af omsætningen hos udenlandske bookmakere skønnedes at være ’større end det bookmakerspil, der foregår hos Danske Spil’.

I fjor svarede skatteministeren på et identisk spørgsmål fra MF Mikkel Dencker (DF), at Danske Spil i 2004 omsatte for 1,8 mia. kr. på sportsspil, mens udenlandske bookmakere skønnedes at omsætte for 1,2 mia. kr.

En fortsat og hastig udhuling altså af monopolets markedsandel på sportsspil.

Annoncemængden eksploderer 
Presset på det danske spillemarked dokumenteres yderligere af Dagbladet Børsen, som den 27. juli citerer TNS Gallup for, at udenlandske spiludbydere i første halvdel af 2006 indrykkede ulovlige spilannoncer i danske medier for en bruttopris (listepris) for 57 mio. kr. mod 28 mio. kr. i samme periode i fjor.

Dette til trods for, at annonceringen er i åbenlys modstrid med teksten i den danske spillelovgivning. Spillemyndigheden har lagt sag an mod Ekstra Bladet og BT med påstand om, at de to blade ifølge Børsen skal tilbagebetale henholdsvis 21 og 25 mio. kr., som de har omsat på ulovlig annoncering for udenlandske bookmakere.

Idan sætter fokus på den forbitrede kamp om det danske spillemonopol, som er idrætsorganisationernes hovedindtægtskilde, når vi den 3. oktober afholder et nordisk seminar om emnet i samarbejde med Nordisk Journalistcenter og Play the Game.