Recepten er ingen mirakelkur

Siden tanken om at erstatte dyr medicin mod livsstilsbetingede lidelser som overvægt, diabetes, og forhøjede værdier for blodtryk og kolesterol for alvor fik fat i det danske sundhedssystem i 2002, har 11 amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner med skiftende held forsøgt at indføre forskellige former for tilbud om ordineret fysisk aktivitet (motion på recept).

Tirsdag satte Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab på Syddansk Universitet i Odense fokus på de foreløbige erfaringer med motion på recept i Danmark. Selv om ingen færdige evalueringer foreligger, står det klart, at motion på recept endnu ikke er den mirakelkur, man måske drømte om for to-tre år siden.

Faktisk er der tilløb til, at motion på recept kan blive klemt i de kommende måneder, fordi ansvaret for at udbyde tilbud om lægeordineret motion mellem kommunerne og de kommende regioner endnu ikke ligger helt fast i den kommende sundhedsstruktur.

Tvivl om konceptet 
"Vi ved jo godt, at fysisk aktivitet virker. Men virker konceptet ’Motion på recept’," lød spørgsmålet, som blandt andet Frederiksberg Kommunes sundhedschef, Ane Friis Bendix, stillede efter dagens gennemgang af de foreløbige evalueringer af projekter med motion på recept i danske amter.

Pionerprojekterne i Ribe og Vejle Amter har ifølge Thomas Skovgard, der medvirker i evaluering af projekterne for Syddansk Universitet, oplevet flere problemer med et tungt set up, hvor patienterne ofte skal køre langt for at få de træningstilbud hos en fysioterapeut, som typisk er den første del af pakken ved Motion på Recept.

I Vejle Amt har kun omkring halvdelen af de praktiserende læger overhovedet henvist patienter til motion på recept, og såvel i Ribe som i Vejle Amter er antallet af henviste patienter i 2003 og 2004 på under halvdelen af en afsatte kapacitet på henholdsvis 400 og 200 patienter pr. år. Samtidig er der stor forskel på gennemførelsesprocenten hos de klinikker, der modtager patienterne på henvisning fra de praktiserende læger.

Samtidig har de fleste evaluerede projekter med motion på recept haft en tendens til faldende interesse, når nyhedens interesse har lagt sig blandt patienter, læger og medier.

Positiv evaluering 
Den mest positive midtvejsevaluering har det københavnske projekt Motion og Kost på Recept, som siden april 2004 har henvist over 1.400 patienter til et forsøg med fysisk træning, kostvejledning og senere udslusning til fysisk aktivitet på eget initiativ.

Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) har midtvejsevalueret projektet for Københavns Kommune. Og selv om der klart er uenighed blandt forskellige forskergrupper om de konkrete evalueringsværktøjer og de mest objektive målemetoder for eksempelvis kondital, har de henviste patienter i København ifølge CISC efter fire måneders ’behandling’ med træning hos fysioterapeuter og personlig kostvejledning hos diætister tabt 3,3 kg. i gennemsnit, oplevet et gennemsnitligt fald i medicinforbruget på 15 pct., oplevet et markant fald i systolisk (5 mm HG i snit ) og diastolisk blodtryk (3,3 mm HG i snit) samt oplevet klare fremgange i kondital og selvoplevet helbred.

Tendensen holder næsten, når patienterne besøges igen otte måneder efter det afsluttede forløb.

Samtidig virker Motion og kost på recept forholdsvis bedst på de svageste patienter med diagnoser om forhøjet blodtryk, kolesterol eller diabetes. Professor Bengt Saltin tale i evalueringen ligefrem om en mulig gevinst i form af en 30-40 pct. reduceret risiko for slagtilfælde og akut hjertestop blandt de deltagende patienter.

Stort frafald 
Alle projekter har dog samtidig store problemer med frafald blandt patienterne endnu inden igangsættelsen af motionsforløbet eller midt i eller kort efter træningsperioden. 30 procent af recept på medicin, som praktiserende læger udskriver til patienterne, bliver aldrig indløst. For motion på recepts vedkommende er frafaldet inden besøget hos fysioterapeuten endnu større.

Samtidig viser projektet i København, at idrætsforeninger kun markerer sig ganske svagt i køen af organisationer, som står klar til at fastholde patienter, som udsluses fra motion på recept. I den københavnske midtvejsevaluering tager fitnesscentre mod en anelse flere patienter, mens solomotion fortsat er det mest populære tilbud.

Positive læger 
De henvisende læger i København er generelt meget positive over for såvel de objektive som de mere menneskelige resultater ved at henvise patienter til motions- og kostprojektet, mens diætister og fysioterapeuter til gengæld peger på en række strukturelle vanskeligheder i form af manglende tid og muligheder for at henvise til samarbejdspartnere, der kan opsuge klienterne efter det indledende træningsforløb.

På baggrund af erfaringer fra Ribe, Vejle og Fyns Amter i den kommende Region Sydjylland foreslog forebyggelseskonsulenterne Rolf Jacobsen og Arne Gårn en fremtidig model, hvor ikke blot praktiserende læger, men også sygehuse, fysioterapeuter og måske endda kommunernes egen forvaltning får mulighed for at visitere patienter til motion på recept.

Forslag om lokale motionskonsulenter
De to forebyggelseskonsulenter foretrækker en model med uvildige og lokalkendte ’motionskonsulenter, ‘ som motiverer og vejleder patienterne med hensyn til valg af træningssted til behandlingen og jagten på permanente motionsmuligheder i udslusningsfasen. I praksis har det vist sig, at de fysioterapeuter, som typisk træner patienterne i den første fase, ikke kender de lokale motionstilbud godt nok til at hjælpe patienterne med at finde et passende træningstilbud efter den indledende, lægeordinerede træningsfase.

Med andre ord er der masser af objektive kliniske kriterier og strukturelle udfordringer, som skal løses, før motion på recept for alvor bliver et succesfuldt alternativ til pillen i det danske sundhedssystem. De kommende års afsluttede evalueringer af motion på recept i danske amter vil vise, om den lægeordinerede motion bider sig fast – eller om motion på recept bliver en modedille i sundhedssystemet.

Honorar for forebyggelse
Foreløbig har debatten om motion på recept dog allerede været en klar succes i form af øget fokus på forebyggelse i hele systemet. Blandt andet vil praktiserende lægers nye overenskomst i fremtiden give dem ret til et særligt honorar, hvis de sætter tid af til at afholde målrettede forebyggelsessamtaler med patienter i farezonen for at udvikle livsstilssygdomme.