Curves bliver testet i Danmark

01.04.2006

Af Karina Kolter
Fitnesskæden Curves, der er målrettet travle kvinder, vil satse på Danmark, hvis et testcenter i Vejle bliver en succes.

I disse måneder testes verdens største franchisekoncept inden for fitnessbranchen i Danmark: Det amerikansk ejede Curves, som er målrettet kvinder.

Testcenteret ligger i Vejle og skal give et fingerpeg om, hvorvidt træningskonceptet også kan invadere det danske marked.

"Centeret i Vejle er udelukkende en test af det danske marked, og om tre-fire måneder vil jeg kunne sige mere om eventuelle muligheder og planer om flere åbninger Curves-centre her i Danmark," siger den danske repræsentant for Curves i Danmark, Peter Rasmussen, til Idan.

I Vejle åbnede Curves dørene til sine 200 kvm. forbeholdt kvinder i januar 2006 og får således ca. et halvt år til at indikere, om kæden kan få succes eller ej.

Kraftig vækst 
Curves har ry for hurtigt at åbne en masse centre i samme land, hvilket senest er set i Tyskland, der inden for et halvt år har fået Curves-centre i Falkenstein, Rosenheim og Flensburg. I alt forventer kæden at åbne op mod 1.200 centre i Tyskland alene i de kommende fem år.

Konceptet er enkelt: Curves introducerer kvinder verden over for et træningsprogram i fitnessmaskiner, som tager 30 minutter at gennemføre.

Grundlæggerne er det amerikanske ægtepar Gary og Diane Heavin, der solgte deres første franchisecenter fra hovedsædet i Texas i 1995. På elleve år er Curves vokset og vokset, og i dag tæller kæden over 9.300 centre på verdensplan. Til sammenligning er der cirka ét Curves-center for hver anden McDonald's-restaurant i USA.

Curves står i modsætning til den fitnesskultur, der er ved at vinde frem i Danmark, hvor der lægges vægt på wellness og længerevarende træningspas. Om Curves' koncept også vinder indpas, ved vi til sommer.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.