Nordiske tipstjenester mister terræn

01.02.2006

Af Søren Bang
Dansk Tipstjenestes norske og svenske søsterselskaber mister omsætning. Den skærpede internationale konkurrence presser for alvor de statslige spillemonopoler.

Efter et årti med ubrudt vækst oplevede Norsk Tipping i fjor et fald i omsætningen på 4,3 procent, så den endte på 9,2 milliarder norske kroner.

Den samme tendens gør sig gældende i Sverige, hvor Svenska Spel har haft en omsætningstilbagegang på 3,5 procent i 2005. Omsætningen blev her på 18,7 milliarder svenske kroner.

Tilbagegangen er det hidtil klareste tegn på, at den stigende internationale konkurrence på spilmarkedet presser de statslige spillemonopoler i Norden, som alle giver en del af deres overskud til idrætten og andre samfundsnyttige formål.

”Øget tryk på spillemarkedet, både fra norske aktører og fra udenlandske bookmakere og pokersteder på internettet, påvirker naturlig nok omsætningen hos Norsk Tipping – både lykkespillene (bl.a. lotto, red.), skrabespillene og fodboldtipningen mærker det,” siger Reidar Nordby jr., der er administrerende direktør i Norsk Tipping.

Han forklarer dog samtidig tilbagegangen med, at Norsk Tipping har valgt at afstå fra produktfornyelser, for ikke ”at bidrage til en endnu højere temperatur på et ophedet spillemarked”.

Mere offensiv strategi 
I kontrast hertil har Dansk Tipstjeneste valgt en mere aggressiv strategi. Tipstjenesten har bl.a. bebudet, at den vil øge antallet af nye spil i de kommende år.

Endnu foreligger det samlede 2005-regnskab ikke, men ved afslutningen af tredje kvartal sidste år forventede Dansk Tipstjeneste stadig en mindre omsætningsstigning til knap ti milliarder kroner og et årsresultat på cirka 1,6 milliarder kroner efter betaling af statsafgifter.

I Danmark oplever især skrabespillene og fodboldtipningen problemer med faldende omsætning. På blot et år er omsætningen på den klassiske tipskupon med 13 rigtige faldet med cirka 20 procent.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.