Dopingbekæmpelse til debat

15.01.2006

Af Søren Bang
Idrættens dopingkamp er temaet for et seminar på Syddansk Universitet, der sætter kritisk lys på dopingbekæmpelsen siden Tour de France-skandalen i 1998.

Hvor store fremskridt er der reelt sket, siden Festina-skandalen under Tour de France 1998 satte dopingproblemet øverst på den internationale idrætspolitiske dagsorden?

Det er et af spørgsmålene på det dopingseminar, som Syddansk Universitets afholder den 15. marts i Odense under overskriften ’Dopingbekæmpelsen post Festina – og hvad med fremtiden?’.

Primusmotorer bag seminaret er de tre forskere, som i efteråret rejste debat om antidopingarbejdet, da de ansøgte Kulturministeriet om en femårig bevilling på i alt 30 millioner kroner, som i givet fald skal gå til et nyt, uafhængigt center for dopingforskning.

På seminaret vil idrætsforskeren Verner Møller således sætte kritisk lys på idrættens dopingbekæmpelse siden 1998, mens den tidligere formand for Anti Doping Danmark, Bengt Saltin, gør status over det internationale skiforbunds erfaringer på området. Desuden giver Rasmus Damsgaard et bud på fremtidige testmetoder.

Lance Armstrong som case
Herudover deltager professor Jens Evald, som taler om dopingbekæmpelsens juridiske grundlag, og formanden for Anti Doping Danmark, Michael Kjær, der sætter fokus på det danske antidopingarbejde.

Endelig rejser den amerikanske professor John Hoberman spørgsmålet, om international dopingkontrol overhovedet er mulig. Det sker på baggrund af sidste års meget konkrete dopinganklager mod Lance Armstrong.

Det er gratis at deltage i selve seminaret. Ønsker man at deltage i frokosten, koster det 150 kroner. Tilmelding senest den 8. marts pr. mail til forskningsassistent Jonas Havelund.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.