Motionsråd til kommunerne
15.11.2005
Af Henrik H. BrandtDet Nationale Råd for Folkesundhed er tidligt ude for at klæde landets kommuner på til fremtidens store opgaver på forebyggelsesområdet. Rådet har udarbejdet en letlæst lille folder med gode råd om, hvordan fysisk aktivitet som led i den forebyggende indsats kan indtænkes i planlægningen på mange forskellige områder:
-
Transport
-
Byens infrastruktur og grønne arealer
-
På arbejdspladserne
-
For børn og børnefamilier
-
For ældre
-
Motion på recept
-
Motion som forebyggelse
-
Samarbejde med andre interessenter på området
Filosofien bag folderen er den enkle kendsgerning, at der er store gevinster i både livskvalitet og samfundsøkonomi ved at forvandle fysisk inaktive borgere til aktive borgere. Dette blev senest dokumenteret i august 2005 i en rapport fra Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering på Syddansk Universitet.
Læs mere
Download Kommunens handlingsplan for fysisk aktivitet
- et oplæg til inspiration ved Det Nationale Råd for Folkesundhed