Medierne under kritisk lup

15.11.2005

Af Henrik H. Brandt
Idan samler et meget stærkt panel til debat om medier og teknologi på konferencen ”Dansk idræt i en anden liga” den 28.-29. november i Århus. Britisk ekspert ser på fremtidens mediemarked og mulighederne for klubber og forbund.

Mediernes ekstremt vigtige rolle i finansieringen, eksponeringen og udviklingen i dansk idræt kommer til at spille en væsentlig rolle på programmet på Idans konference ”Dansk idræt i en anden liga” i Århus den 28.-29. november.

Senest har briten Paul Wright med en fortid som kommerciel direktør i BSkyB og salgschef på internetportalen sports.com givet tilsagn om at komme med et bud på fremtidens mediemarked og betydningen for klubber og forbund. Paul Wrights firma Aura Sports lever af at rådgive store klubber og forbund om medier og teknologi, og Paul Wright vil blandt andet se på, hvordan medierne smelter sammen i de kommende år, og hvordan danske klubber og forbund kan ruste sig langt bedre til at konkurrere på et mere fragmenteret mediemarked, hvor kun de færreste trænger igennem for alvor.

Problematisk mediebillede? 
Forinden vil Idans medieanalytiker Martin Hedal fremlægge en række tendenser for tv-dækningen af dansk idræt siden 1993, mens DIF’s kommunikationschef Morten Mølholm-Hansen viser nye tal fra en undersøgelse af den danske sportspresse, som Mandag Morgen har gennemført for Idan og Play the game. Hvad betyder mediebilledet for den danske idrætskultur og for tidens mange satsninger på store events og eliteidrætsnetværk, og har medierne overhovedet fattet, hvad der foregår på den danske sportsscene?

Medierne er ikke kun kulturbærere, men i høj grad direkte involveret i spillet. Derfor vil FCK Håndbolds direktør, Dan Hammer, forklare, hvorfor FCK er så utilfredse med den aftale, som DHF har indgået med TV 2 om rettighederne til dansk klub- og landsholdshåndbold helt frem til 2011.

Seancen om mediebilledet følges op af en formentlig livlig debat, og senere vil vi i samarbejde med Sponsor & Sport Analyse og 7Lap vurdere, om klubber, forbund og byer har forstået at bruge blandt andet mediedækningen optimalt i eksponering af sponsorer og udvikling af sponsorkoncepter, som reelt opfylder sponsorernes behov.

Konferencen ”Dansk idræt i en anden liga” på Atletion i Århus har få pladser tilbage. På grund af det store deltagerantal på næste 200, er selve konferencen flyttet fra Århus Stadions repræsentationslokaler til Lille Stadionhal.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.