Foreninger fokuserer mere på aktiviteter

Foreningslivet er mindre grad orienteret mod samfundet. I stedet koncentrerer foreningerne sig mere om egne aktiviteter og sine medlemmers behov.

Det var en af konklusionerne, da en række foreløbige resultater fra den store danske frivillighedsundersøgelse i denne uge blev fremlagt på Socialforskningsinstituttet i København.

I sit oplæg advarede Bjarne Ibsen fra Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund mod risikoen for, at der opstår en kløft mellem foreningernes selvforståelse og de politiske forventninger, der generelt er stigende.

"Foreningerne har et andet perspektiv end tidligere. Der er en bevægelse hen imod, at foreningerne i højere grad fokuserer på alene at varetage deres medlemmers interesser og skabe aktiviteter. Man føler sig i mindre grad som del af en større bevægelse eller et lokalsamfund," mener Bjarne Ibsen.

Han peger bl.a. på, at kun cirka en tredjedel af alle foreninger orienterer sig mod det nære lokalmiljø. Resten opfatter hele kommunen eller et endnu større geografisk område som deres naturlige dækningsområde.

"Jeg vil derfor påstå, at det lokale perspektiv ikke spiller den samme rolle som tidligere, og at der fra politisk side nok er alt for store forhåbninger til, hvad foreningerne kan i forhold til bevarelsen af lokalsamfundene efter kommunalreformen," siger Bjarne Ibsen.

Aktiviteten i centrum 
Han bygger sine konklusioner på en bred spørgeskemaundersøgelse blandt 1.889 fynske foreninger, der ikke kun dækker idrætten, men omfatter hele spektret af frivillige foreninger.

Undersøgelsen viser blandt andet, at det er medlemmernes behov for konkrete fritidsaktiviteter, der står i centrum de fleste steder. Således erklærer 63 procent af alle foreninger sig helt enige i, at foreningen først og fremmest skal være en forening for folk, der interesserer sig for dens særlige aktiviteter.

Omvendt mener kun 15 procent, at det er en højt prioriteret opgave at medvirke til at løse sociale problemer i samfundet. Og blot syv procent kan fuldt ud tilslutte sig idéen om, at man bør tilpasse sig kommunens ønsker for at få tilskud.

For idrætsforeningerne er fokus på aktiviteterne endnu tydeligere, og resultaterne matcher dermed en tidligere foreningsundersøgelse fra DGI og DIF.

Bjarne Ibsen understreger, at udviklingen, der har fundet sted over mange år, ikke nødvendigvis gør foreningerne dårligere.

De formidler stadig mange sociale bånd og kvalifikationer. Medlemmerne får 'social kapital', selv om foreningernes tilknytning til folkelige og sociale bevægelser med et klart ideologisk eller værdimæssigt grundlag er blevet mindre.

"Jeg mener derfor ikke, at det er en forfaldshistorie. Men skiftet indebærer, at foreningernes værdier og kvaliteter ligger et andet sted, end man normalt forventer," siger han.

Bør mane til eftertanke
Problemet er da også snarere, at der kan opstå et større skel mellem realiteter og forventninger. Tendensen hen imod mere medlems- og aktivitetsfokuserede foreninger står f.eks. i kontrast til mange politikeres stigende tro på, at foreningslivet kan og bør medvirke til at løse samfundsproblemer.

Ifølge Bjarne Ibsen bør de foreløbige resultater af undersøgelsen derfor mane til eftertanke. I stedet for at opfatte foreningslivet som en bestemt størrelse er det i hvert fald nødvendigt at differentiere mellem forskellige foreningstyper.

"Foreningslivet er så stort, at der selvfølgelig er nogle foreninger, som gerne vil indgå i partnerskaber med kommunerne om at løse sundhedsopgaver. Mange foreninger vil også sige, at man allerede gør en social indsats ved at tage børn ind, som ikke har så mange muligheder. Men man skal ikke forvente, at de 60.000 foreninger i Danmark som sådan står på spring for at løse f.eks. sundhedsopgaver."

Han mener også, at der er grænser for, hvor meget det omgivende samfund kan styre eller tvinge foreningerne i en bestemt retning.

"Det er vigtigt at forstå, at autonomien og selvbestemmelsen er meget vigtig for foreningerne. Jeg tror f.eks., at man vil få nogle gevaldige problemer, hvis man fra politisk hold kræver, at foreningerne skal indføre en rygepolitik. Det vil støde mod foreningernes selvforståelse af fællesskab, fordi et sådant krav kan indebære, at man må udelukke nogle fra det gode selskab."