Ny viden om motivation og barrierer for bevægelse blandt grønlændere

Grønlands Idrætsforbund (GIF) har en klar vision om, at deres nation skal være det mest fysisk aktive land i 2030, men der er langt til målstregen. Selvom mange grønlændere er fysisk aktive på job og derhjemme, er der færre, der dyrker sport og motion i Grønland sammenlignet med andre europæiske lande. Det viser en tidligere undersøgelse af grønlændernes idrætsvaner fra Idrættens Analyseinstitut (Idan).

For at komme tættere på målet har GIF bedt Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk Universitet (SDU) om at undersøge, hvad der motiverer grønlænderne til at bevæge sig, og hvad der holder dem fra det. Resultaterne foreligger nu i rapporten ’Grønland i bevægelse – Hverdagsfortællinger om bevægelsesvaner og motiver og barrierer for fysisk bevægelse’.

Forskerne fra det fynske universitet har lavet kvalitative interviews med 18 voksne grønlændere, og analysen af samtalerne viser, at der er mange forskellige årsager til, hvorfor grønlænderne bevæger sig eller holder sig fra at gøre det.

De fire største motiver til at få grønlænderne til at bevæge sig er:

• Motiver med fokus på præstation hvor drivkraften er at vinde, slå en rekord eller overkomme en krævende udfordring.
  
  
• Motiver med fokus på forbedring, hvor drivkraften er at forbedre sin fysiske formåen, en færdighed, ens sundhed eller ens udseende.
  
  
• Motiver med fokus på oplevelse, hvor drivkraften er nysgerrighed, spænding, væren-i-nuet og stimulering af sanser.
  
  
• Motiver med fokus på samhørighed, hvor drivkraften er at være en del af et fællesskab eller befolkningen.

På samme vis indeholder rapporten også de fire største barrierer, som holder grønlænderne fra at bevæge sig mere i hverdagen. De er:

• Personlige barrierer, som for eksempel kan være dårligt helbred eller ingen, få eller dårlige erfaringer med bevægelsesaktiviteten.
  
  
• Miljømæssige barrierer, som for eksempel kan være miljømæssige udfordringer i byen/bygden, som gør det svært for den enkelte borger at bevæge sig fysisk på bestemte måder.
  
  
• Sociale barrierer, som for eksempel kan være manglende opbakning fra omgangskredsen eller at mangle personer at lave aktiviteten sammen med.
  
  
• Fysiske barrierer, som for eksempel kan være dårligt vejr, for få faciliteter eller store sikkerhedsrisici.

Forslag til at få flere grønlænderne i bevægelse
I rapporten kommer SDU med fire forslag til, hvordan GIF kommer udfordringen til livs. Forslagene bygger på de motiver, som tager udgangspunkt i oplevelse og samhørighed, da det har stor indflydelse på grønlændernes motivation for at bevæge sig.

Det første forslag er, at forbundet kan støtte aktiviteter, der går op i samvær fremfor selve bevægelsen. Det kan for eksempel være gåture i naturen, leg i minihallen og familiehold.

Undersøgelsen viser også, at fleksibilitet er vigtigt, så man kan passe aktiviteterne ind i en travl hverdag. Derfor kan det være en ide at støtte selvorganiserede og uformelle sociale fællesskaber ved at lave en form for mødesteder. Det kan være et fysisk mødested som en kaffeautomat og et loungeområde i idrætsfaciliteten eller et online fællesskab som en facebookside, hvor udøverne kan dele erfaringer og inspirere hinanden.

Det tredje forslag lyder på at skabe aktiviteter for voksne, der ikke kræver tidligere erfaringer eller særlige kompetencer. Det kan være begynderhold, hvor ingen har prøvet det før, eller hvor det kun kræver en lille mængde øvelse for at blive god til aktiviteten.

Det sidste forslag tager højde for Grønlands meget unikke tradition og kulturarv. Mange af deltagerne i undersøgelsen bevæger sig i forvejen en del, når de laver aktiviteter med relation til netop traditioner og kulturarv. Derfor foreslår SDU, at GIF kan lave aktiviteter, hvor eksperter tager borgere med ud i naturen for at blive klogere på faunaen, dyrelivet og grønlandsk historie.