Debat:"Jeg får lyst til at råbe, at det skal være sjovt at være ung"
Det vigtigste for unge, når de dyrker idræt, er, at de har lyst til aktiviteten, og at det er sjovt. Det viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut. Foto: Solskin/Getty Images
06.05.2022
Af Troels RasmussenBørn og unge dyrker primært idræt, fordi det er sjovt.
Det er vigtigt at huske på, når vi vurderer regeringens forslag om at finde løsninger, der kan modvirke mistrivsel, overvægt og inaktivitet blandt børn gennem paneler og partnerskaber.
Regeringens projekt med ’Generation Aktiv’ er vigtigt, for selv om der rundt om i det danske idrætslandskab er iværksat masser af gode projekter, børnekoncepter og ungeindsatser på alle de arenaer, hvor børn og unge færdes hver dag, har vi alligevel ikke formået at få flere børn og unge med i idrættens fællesskaber siden Breddeidrætsudvalgets mange fine forslag blev lanceret i 2009.
Nu står vi så i 2022 med børn og unge, som er mindre aktive og mere overvægtige og et samfund, der er endnu mere bekymret på børnenes og de unges vegne, blandt andet fordi undersøgelser viser, at flere og flere unge har ’ondt i livet’.
Alligevel er det væsentligt, at arbejdet med ’Generation Aktiv’ bliver forankret i en mere positiv og mindre dyster tilgang, end regeringen lægger op til, for der er positive elementer at tage udgangspunkt i, når det handler om børn og unges idrætsdeltagelse.
Ikke afhængige af forældrene
Undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner’ fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) viser med kølige tal, at de 7-15-årige er blevet mindre idrætsaktive i perioden 2007-2020.
Endvidere er den ugentlige mængde af tid til idræt stagneret fra 2016 efter at have været i vækst siden 1998, og der er også en polarisering mellem børn og unge, der er meget aktive (+6 timer om ugen), og børn og unge der er inaktive.
Der er altså god grund til, at vi som samfund går offensivt ind i kampen for at øge idrætsdeltagelsen blandt børn og unge. Men der er også små positive elementer at tage afsæt i.
Danskernes motions- og sportsvaner viser, at de mindre børn på 3-6 år generelt er aktive med idræt og leg i såvel familie som forening. I 3-årsalderen dyrker 63 procent af børnene idræt mindst en gang om ugen, og i 6-årsalderen dyrker 91 procent af børnene idræt mindst en gang om ugen. De mest populære aktiviteter er boldspil, gymnastik og svømning.
Mere interessant er det, at vi i denne undersøgelse kan se, at de 3-6-åriges deltagelse i idræt og legeaktiviteter ikke er afhængig af forældrenes egen idrætsdeltagelse, hvilket står i modsætning til resultaterne fra tidligere undersøgelser blandt de lidt ældre skolebørn.
Desuden viser undersøgelsen, at de 3-6-årige oplever stor glæde ved leg og bevægelse, uanset hvor ofte de er aktive. Og det er to væsentlige pointer: De fleste små børn er aktive, og de finder stor glæde ved at bevæge sig uanset forældrenes status og aktivitetsniveau.
De unge dyrker flere forskellige aktiviteter end før
Danskernes motions- og sportsvaner viser videre, at de 7-15-årige børn og unge i 2020 har dyrket 3,9 forskellige idrætsaktiviteter indenfor det seneste år. Det er et interessant brud med en tydelig tendens i perioden 2007-2016, hvor de idrætsaktive børn deltog i færre og færre forskellige aktiviteter i løbet af et år.
Væksten fra 2016 skyldes delvis, at mange børn og unge gik ture under corona, men tendensen er tydelig uanset corona-gåturene. Det var ikke kun løb, gang og cykling, som var i fremgang i 2020, det var også i særlig grad fitness og streetaktiviteter
De unge er altså interesserede i flere forskellige idrætsaktiviteter, hvilket nuancerer billedet af, at de unge i teenageårene fuldstændig forlader foreningsidrætten og alene melder sig hos fitnesscentrene. Det viser også, at vi ikke alene skal opfatte de unge som enten fodboldspiller, gymnast eller fitnessudøver. Mange unge dyrker flere forskellige aktiviteter, hvilket vi skal lære at acceptere og håndtere.
Børn og unges aktivitet drives af andet end sundhed
Når de 7-15-årige spørges om, hvorfor de dyrker idræt, så er top-5 i de afgivne svar: »Det er en aktivitet, jeg har lyst til at dyrke« (81 procent), »at jeg har det sjovt« (71 procent), »at jeg kan holde mig i form/træne min krop« (58 procent), »at jeg kan gøre det med mine venner« (57 procent), og »at jeg kan blive bedre til min sport/motion« (48 procent).
Vi kan altså konstatere, at børn og unge motiveres og drives af meget andet end sundhed. Og det er et klart udråbstegn i forhold regeringens indramning af ’Generation Aktiv’, som kobles til problemer, forbud og udfordringer.
De unge har lige været igennem to år med nedlukninger og sociale afsavn, hvor de tappert har fundet vej uden de fysiske fællesskaber, som er så afgørende for den personlige udvikling og dannelse. Nu skal de unge så gå forrest på både inaktivitet, rygning og alkohol, mens min egen 50-års generation går fri og kan fortsætte som tvivlsomme forbilleder for de unge. Jeg får lyst til at råbe, at vi i stedet bør etablere en fælles ambition om, at det igen skal være sjovt at være ung.
Det er klart, at et regeringsudspil naturligvis skal adressere og agere på samfundets problemer og udfordringer. Men en meget vigtig appel til de gode folk, som skal konvertere panel og partnerskab til ny virkelighed i skoler, foreninger, fitnesscentre, ungdomsuddannelser, familier og ungdomsklubber skal lyde: Tag afsæt i, at det igen skal være sjovt at være barn og ung. At idræt og bevægelse skal forbindes med noget sjovt og lystfuldt frem for en fornuftsbaseret pligt påtvunget af vi voksne.
Dette debatindlæg blev bragt første gang på Idrætsmonitor.dk 4. maj 2022