Dansk Atletik vil vende økonomien med hjælp fra medlemsforeningerne

Dansk Atletik er det nationale forbund for atletik, gang og motionsløb. Forbundet blev stiftet i 1907 og har til huse i Idrættens Hus i Brøndby. Foto: Matt Lincoln

De seneste mange år har Dansk Atletik haft en økonomi, som er afhængig af ustabile indtægter som projekt- og fondsmidler. Det vil atletikforbundet nu ændre på i samarbejde med blandt andre Idrættens Analyseinstitut og konsulentfirmaet LSP Resolve.

Økonomien i Dansk Atletik løber ikke rundt med samme succes, som de spirende danske talenter på atletikscenen. En sårbar driftsøkonomi har domineret Dansk Atletik gennem flere år, og situationen blev kritisk efter forbundets værtskab for VM i Cross tilbage i 2019. Eventet i de aarhusianske omgivelser førte til et stort negativt resultat, hvorefter atletikforbundets egenkapital landede på minus 2,5 millioner danske kroner.

Dansk Atletik er udfordret af, at udgifter til den daglige drift overstiger de faste indtægter. Det har specialforbundet indtil videre løst ved indtægter fra håndtering af forskellige projekter som Royal Run, Skole OL mv.

Atletikforbundet er nu gået sammen med konsulentfirmaet LSP Resolve og Idrættens Analyseinstitut (Idan), der gennem forskellige analyser skal hjælpe forbundet med at finde forslag til en ny forretningsmodel.

”Vi har gennem flere år haft en drift, som ikke rigtig har hængt sammen, og hvor afhængigheden af indtægter fra projekter er den helt store udfordring. Pengene er der delvist stadigvæk, men det er for risikabelt at basere driften af Dansk Atletik på den type projektøkonomi. Vi bliver nødt til at kigge på en mere stabil og robust model,” fortæller Bent Jensen, som er formand i Dansk Atletik.

Begrænset råderum i nuværende finansiering
På nuværende tidspunkt modtager Dansk Atletik hovedparten af sine indtægter fra blandt andre Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF). Forbundets hovedpine opstår, fordi størstedelen af støtten er øremærket til bestemte formål. Forbundet kan kun disponere frit over de penge, som kommer fra medlemsklubbernes kontingentbetaling, et bloktilskud fra DIF, som bygger på antal medlemmer, og overskud fra projektøkonomien.

Ifølge Bent Jensen er forbundet begrænset af den nuværende finansieringsmodel, da de frie midler, der ikke er øremærkede, ikke kan dække de daglige driftsomkostninger.

”Det betyder, at vi ikke føler, at vi kan leve op til de forventninger, som vores medlemsklubber med rette kan have til os. Der sker det i øjeblikket, at der bliver færre og færre aktive klubber med atletik, løb og gang, men vi har ikke den nødvendige økonomi til at understøtte udviklingen. Det er ikke tilfredsstillende,” fortæller Bent Jensen.

Medlemsforeningerne får en væsentlig rolle i processen
Det er målet at skabe et stærkere forbund, der skal komme medlemsforeningerne til gode. Sammen med Idan er der lavet en model for udviklingsprocessen, hvor foreningerne og andre relevante aktører bliver inddraget direkte i at udvikle løsningsforslag.

”Udviklingsprocessen tænkes opdelt i tre trin. Første trin bliver et grundigt analysearbejde, hvor medlemsforeningerne bliver hørt gennem spørgeskema, fokusgrupper og workshops, og hvor de kan fortælle om deres behov og forventninger til forbundet. Analyserne er ikke målet i sig selv, men midlet til trin to, hvor der skal udvikles nogle konkrete løsningsforslag, som medlemsforeningerne kan forholde sig til. Da målet i sidste ende er at løfte atletik, løb og gang i hele Danmark, er det tredje trin helt afgørende, og det handler om eksekvering. Alt for ofte ender man med en god plan på hylden, og det må ikke ske for os. Vi skal have det ført ud i livet,” forklarer Bent Jensen.

”Spørgsmålet er jo, hvordan man undgår, at et specialforbund kommer til at stå i den situation i fremtiden. Her vil undersøgelsen give mulighed for at drøfte, hvordan et nationalt idrætsforbund fungerer og kan fungere i år 2022 i forhold til økonomi og relevans for medlemsforeningerne,” fortæller Peter Forsberg, som er senioranalytiker hos Idan og står for analysedelen i processen.

Afdækning af markedet for relevante aktiviteter for danskere og medlemsforeninger
For at nytænke atletikforbundets rolle har Bent Jensen allerede søgt erfaringer hos ledelsen for atletikken i blandt andet Luxembourg og Norge. Idan fortsætter det arbejde ved at analyse udvalgte specialforbund med lignende udfordringer – både i ind- og udland. Det kan for eksempel være forbund med en aktivitetsform, der lige som løb både foregår i organiseret, kommercielt og selvorganiseret regi.

Særligt løb har fanget interessen hos både Dansk Atletik og danskerne. Motionsløb som for eksempel Royal Run har en bred opbakning blandt befolkningen, og til det seneste event i 2021 var der omkring 79.000 deltagere. Derfor vil Idan bruge data fra Royal Run og andre motionsevents til at pege på fremtidige udviklingsretninger til glæde for foreninger og deltagere.

”Dataene skal bl.a. give os et indblik i, hvilke tendenser man ser i de løbetilbud, som er populære blandt befolkningen i dag. Ud fra den viden kan et specialforbund som Dansk Atletik øge deres viden om, hvor det giver mening at tænke i udvikling for at følge med nutidens tendenser og skabe relevante tilbud og aktiviteter indenfor for eksempel løb,” fortæller Peter Forsberg.

Forventningen er, at analysearbejdet og den dertilhørende rapport indeholder forslag til to til tre mulige retninger, som Dansk Atletik kan præsentere for medlemsklubberne, og som gerne både skal give anvisninger til en mere bæredygtig økonomi og samtidig udvikle atletik, løb og gang i Danmark. Derefter vil atletikforbundet i samarbejde med klubberne vælge den endelige retning til det kommende årsmøde og generalforsamlingen. Selve rapporten forventes at være færdig i august 2022.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.